Part 1

71 5 2
                                    

Saga

Jeg vågner som sædvanlig i min vandseng, og med duften af violer. Jeg trækker den store dyne ned over hovedet og prøver forgæves, at få mine øjne til at åbne, uden at eksplodere. Imens jeg prøver, kan jeg hører at min kat kommer ind. Åh nej jeg håber ikke - Scrrich! Den springer op og leger med mit hår. Jeg falder ud af sengen og ned på gulvet, ligesom de sidste 4 år. Dengang mor og far skulle skilles, fik far en ny kæreste, men endnu værre - katten! Normalt kan jeg godt lide katte, men jeg kan simpelthen ikke fordrage Chilli. Hver dag efter skole springer hun på mig som lynet i tordenvejr, (Dog uden regn - eller lidt, hvis mundsavl tæller).

Jeg rejser mig op og tørre søvnen i øjnene væk. Jeg redder mit skulderlange, blonde hår og sætter det op i en lidt skæv, men okay fin hestehale. Jeg tager en stor rød hættetrøje på, grå jeans og mine sorte læderstøvler. Imens jeg spiser morgenmad, tænker jeg på at den nye dreng, skal starte i klassen i dag. Jeg kan ikke rigtigt huske hvad han hed, for da læreren fortalte om ham, sad jeg og tegnede. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan bedre tegne i mit matematikhæfte, end på et helt normalt og kedeligt stykke papir. Nå, men i hvert fald starter han i dag, på vores (kedelige) skole, i 8z.

Min far kommer ind og sætter sig ved siden af mig, med den samme portion cornflakes og trætte øjne som mig. "Godmorgen" siger Bjanka bag mig. Bjanka er min pap- nej jeg kan bedre lide at sige papirmor. Det for det til at lyde mindre trist. Og så får det mor til at trække, en lille bitte smule på smilebåndet. "Godmorgen" siger jeg træt. "Er vi lidt trætte?" gaber hun med et skævt smil og kaffen i hånden. "Ja, mandag er altid hård" kommer det fra min far. "Jeg laver noget te, nogen der skal have?" spørger Bjanka. "Ja tak!" siger jeg. "Bussen kommer alligevel også først om en halv time" mumler jeg ned i de halvspiste cornflakes.

Jeg sidder foran brændeovnen, med te og en gammel mandala. Jeg gør det sikkert forkert, men jeg er ligeglad. Jeg har altid synes at det var sjovere at male udenfor stregerne. De er bare dumme skabeloner. Da jeg er færdig, går jeg ud til bussen. Jeg sørger omhyggeligt for ikke at røre stregerne, det bringer uheld! Jeg stiger ind i bussen og sætter mig på en ny plads - som sædvaneligt. Jeg hører altid musik på vej til skole, så der går et stykke tid før jeg opdager, at der sidder en ved siden af mig.

Emanuel

Der går et stykke tid før hun opdager mig. Så i mellemtiden tjekker jeg hende lidt ud (diskret selvfølgelig). Hun har ingen jakke på, men en stor rød hættetrøje og sorte læderstøvler. Hun har store mørkeblå øjne og glat, lyst hår. Hun har ingen makeup på, som jeg kan se de fleste andre piger har. Gad vide om hun går i min nye klasse. Hun tager musikken ud af ørene, og kigger nysgerrigt på mig. Jeg vender hurtigt hovedet, lidt ned i gulvet.

"Går du på Cansas?" er der en der spørger.

Pigen skubber lidt til mig, og det går op for mig at det var hende, der spurgte mig.

"Øh, ja! Jeg starter i dag" siger jeg forfjamsket.

"Hvilken klasse?" spørger hun.

"Øm, 8z" siger jeg til gulvet.

"Hey!" Jeg kigger lidt forskrækket op på hende. "Det er min klasse!" siger hun med et skævt smil.

Jeg kigger hende i øjnene og smiler. Så er der da en jeg kender.

Da vi står uden for skolen, smiler hun og siger: "Skal vi følges?"

"Ja, tak! Jeg har en dårlig stedsans!" siger jeg med det samme skæve smil, som hun gav mig i bussen.

Hun griner, og blæsten for hendes overskydende hår hun ikke fik med i hestehalen, til at flyve i alle retninger.

"Kom!" siger hun og nærmest flyver væk som en plasitcpose.

Da vi er kommet ind kigger alle på os. Læreren siger at hun hedder Kathrine. Hun spørger om jeg kan introducere mig selv.

"Øh, ja! Jeg hedder Emanuel. Jeg er 15, og jeg kommer fra England." siger jeg nervøst.

"Og hvordan kan det så være, at du er så god til dansk?" spørger hun.

"Min far er herfra og vi har snakket dansk sammen".

"Det lyder godt, du må gerne sidde ved siden af Saga". siger hun og peger på pigen jeg sad ved siden af i bussen. Jeg sætter mig tøvende ned og smiler til hende. Hun gengælder det heldighvis.

I resten af timen skulle vi læse om socialitet. Jeg er i gruppe med Saga og vi besluttede at fremlægge om emnet normalitet. Vi skal mødes ved hende efter skole. Hun siger at hun kun bor 2 gader væk fra busstationen. Det tegner godt.

SHOOTING STARSМесто, где живут истории. Откройте их для себя