SHOOTING STARS

Part 10

Saga

Vi lever i år 2018, måned 5, uge 20, dag 18, klokken 07:14.

Update: Jeg vågnede i en bus, med savl på kinden og en halvspist sneakers i højre hånd. Overfor mig sidder Emanuel, i gang med at få hold i nakken, ved at prøve at sove i en bus. En. Bus. Jeg spiser resten af den smeltede sneakers og gaber.

Jeg blinker et par gange og ser ud af vinduet. Hvor er vi? Jeg rejser mig fra de fugtige sæder, og går langsomt hen til buschaufføren.

"Undskyld, men hvor er vi på vej hen?" spørger med en morgenhæs stemme. Jeg ved ikke hvor vi er, eller hvornår vi stiger af. Jeg kunne også bare vække ham.

"Vi er på vej til København rutebil station" svarer han, uden at fjerne blikket fra vejen.

København! Så kan man tale om at komme langt væk. Jeg kender ikke nogen der, men jeg ved noget om hvordan det skulle være der. En rigtig storby, fyldt med travle folk i travle gader, i gang med at være travle, bare for at være det. Det lyder som et sted hvor man kan blive til noget. Hvad som helst.

"Tak" siger jeg, og så går jeg.

Emanuel

Jeg flyver. Jeg flyver over marken, over mit hus, og hen forbi mit vindue. Jeg skal til at flyve ind, da jeg falder- "Emanuel! Emanuel vågn op!"- Det er Saga. Jeg åbner øjnene, ser mig chokeret omkring, og rygger længere op i sædet. "Huh!?" ryger det ud af mig. Hun griner, "Klokken er halv otte!" jeg gaber, men hun fortsætter alligevel, "Vi skal til Køenhavn" mumler hun. "Hvilken havn?" mumler jeg tilbage. "Gu er der da ej en havn, vi skal til København!" vrisser hun ad mig og lægger armene på kors. Jeg smiler.

"Hvad er det så lige at vi skal der?" spørger jeg hende. "Øh, altså - vi skal finde en lejlighed" siger hun hurtigt. "Hvordan?" ryger det ud af mig. Er hun klar over hvad det koster? Og så lige i København!? "Vi finder bare nogle jobs..." muler hun. Bare nogle jobs? Altså jeg vil ikke være sådan en avisdreng eller hvad hun nu lige kan finde frem. "Se her" hun roder efter noget i sin taske, og finder et slidt kort frem.

Andrews aviser hva? Jeg vidste bare at jeg ville blive en avisdreng.

Saga

Vi går hen i den lokale bank til at starte med. Jeg fik lavet en konto, lige efter min konfirmation forrige år. Jeg laver en ny så mine forældre ikke kan opspore mig, og flytter pengene ind på den. Med alle de penge jeg tog med, plus det i banken, er jeg oppe på næsten 20.000kr. Det være sygt meget, hvis jeg ikke ledte efter en lejlighed i København...

Emanuel gør det samme i boksen ved siden af mig. "Jeg er oppe på 17.500, hvad med dig?" siger han. "Jeg er oppe på 19.400" siger jeg. "Jeg har 2.400, i kontanter til lejligheden". "Fedt, jeg har det samme" smiler han, og klør sig i nakken. "Hvor finder vi en lejlighed?" spørger han. Jeg vidste det. "Det finder vi ud af om lidt" svarer jeg, og går hen imod udgangen. "Kom!"

Emanuel

Det viser sig at en lejlighed koster 8-13 tusind, OM MÅNEDEN! Sindssygt. Vi vil ikke kunne tjene så mange penge på et halv år tilsammen! Så vi har besluttet at campere lovligt-og-så-måske-alligevel-ikke, i den lokale park. Hvis strømerne kommer kan vi bare sige at vi ikke vidste det. Parken ligger kun 1.2 kilometer væk fra banken, og 500 meter væk fra det nærmeste supermarked. Vi har pakket ud og lagt og på bænkene i midten af parken. Vi ligger og kigger på en orangerød solnedgang, da to betjente kommer hen til os. Åh gud...

"Sig mig, hvad er det i laver i vores park?" spørger den ene betjent. Han er lav, har overskæg og lidt buttet. Han har brunt fedtet hår, og det ser ud til at han spildte sin morgenkaffe ned ad skjorten.

"Vi tager en pause fra Tour De France" siger Saga, uden at det mindste ser ud til at hun lyver. De to betjente kigger lidt på hindanden, og trækker så på skuldrene.

"Nå, men så må i have et godt løb" siger den anden betjent. Han har pjusket lyst hår, og er høj og ranket. De snakker begge to lidt sjovt.

De vender sig om for at gå, og i kan høre dem diskutere lidt frem og tilbage.

Den ene: Hva' siger du til en donut hva'?

Den anden: Det lyder "donatsisk"

Den ene: ...

Den anden: Men det var noget af et tilfælde hva'?

Den ene: Tour De France i København?

Den anden: Ja! Det må være et vigtigt løb...

Den ene: Vent!

Den anden: Hva' er dar?

Den ene: Er Tour De France ikke et cykelløb?

Den anden: ...

Saga

Åh nej...

Find på en undskyldning Saga! Kom. Nu...-De har ændret reglerne for Tour De France. Nej, for utroværdigt....-De har startet Tour de Amager. Okay bare nej...-De er løbet tør for cykler. Helt ærligt hjerne?

"Hva' er det lige der sker her børn?" siger den buttede betjent.

"Ikke noget. Der sker der ikke noget her." kvækker Emanuel. Han lyder lidt ligesom den der fugl i filmen "Blue".

"Vi ve jo godt at det er et cykelløb det hær" siger den ranglede betjent. Han ser egentlig ret ligeglad ud.

"Sagen er den at vi skal hen til øh, lufthavnen! Ja, hurtigst muligt, så vi bliver her ikke særlig længe" siger jeg. Det skader ikke at tage derhen alligevel.

"Det kunne i da bare ha' sagt!" siger den buttede. "Der skal vi også hen! I kan tage derhen med os" siger han muntert. Virkelig? Af alle mennesker, så skal DE til lufthavnen. Emanuel er faldet i staver så jeg siger bare det meste naturlige.

"Ellers tak. Det var super sødt af jer, men vi skal faktisk ordne nogle ting før vi tager derhen". Jeg håber det virker.

"Pjat, dem kan i tage jer af på et andet tidspunkt. I kan tage med os, eller finde et andet sted at campere" siger han med et smil jeg ikke helt kan tyde.

"Ved nærmere eftertanke kan vi godt alligevel. Øhm hvornår kører vi?" spørge jeg forsigtigt.

"George tjekker du lige kalenderen?" siger den buttede.

"Okay" siger den såkaldte George.

"I morgen klokken 12" siger han efter at have fundet en lille pink hello kitty notesbog frem.

"Vi ses i morgen klokken 12 unger" siger han så. "Hvad er jeres navne?" spørger han.

"Øh, jeg hedder Annastacia Gillespie, og det her er min fætter Sigurt" siger jeg hurtigt. De kigger alle sammen lidt underligt på mig, imens den ene betjent skriver navnene ned.

"Er i familie med Dizzy Gillespie?" spørger den buttede overrasket. "Vi er fans" stråler han.

"Øh, jo det er vi. Men ingen må vide det!" siger Emanuel som er vågnet op fra sin trance af mundlamhed og langsomt-tænkende.

"Vi sværger" siger den ranglede. Og så begynder de at lave en underlig vi-skal-nok-holde-mund-dans.

Da de er færdige og de endelige er gået, siger vi godnat til hindanden og snakker ikke om noget af det.