SHOOTING STARS

Part 11

Saga

Kl. 11:47

Vi har pakket og jeg venter på, at Emanuel er kommet tilbage fra toilettet, på tankstationen. De betjente er vist ikke helt kloge, så vi vil stikke af i lufthavnen og sørge for, at vi ikke ender i Rusland eller sådan noget. I det tilfælde bliver jeg jo nød til at lære russisk! Det minder mig om, at min kusine engang havde en russisk tandbørste. Pink selvfølgelig. Det var sådan en som spillede musik indtil der var gået 2 minutter og man var færdig. Men det var jo dengang. Lige nu sider jeg på en bænk i Amager og venter på de to betjente, som selvfølgelig har en fælles pink, hello kitty notesbog.

Emanuel

Jeg hader offentlige toiletter. Jeg har en underlig ting, med at folde toiletpapir uden om min hånd, før jegåbner døren på vej ud. Det giver jo ikke mening at aske hænder, for så at røre ved et dørhåndtag med flere bakterier, end på et skolebord. På vej ud, åbner jeg døren med albuen, for som sagt har jeg jo lige vasket hænder, og der er ikke mere papir. Jeg går over vejen og hen til parken, hvor Saga sidder og kigger drømmende ud over Amager.

Saga

Nu kommer han.

Emanuel

Nu kommer betjentene.

Betjent

"Emanuel! Skynd dig, ellers kører de uden dig" råber Annastacia, til ham drengen jeg troede hed Sigurt. Eller Børge. Det kan jeg ikke huske, efter den kasse med donuts, vi kværnede ned i går.

"Jeg troede han hed Sigurt" siger min makker George. Ham har jeg været makker med, lige siden jeg kan huske. Jeg tror det har været for 6 år siden. Eller 3. Det var i hvert fald i oktober.

"Jo. Hey du der" siger jeg og ser på ham stivne. "Hed du ikke Sigurt?"

"Eller har du skiftet navn? spørger George.

"Det er jo for dumt George" siger jeg og kigger på ham, så han rødmer og mumler undskyldende.

"Man kan da ikke skifte navn over kl. 8!" siger jeg indlysende.

"Nå nej. Men hvad hedder knægten så?.. Hvad hedder du knægt?" spørger han. Knægten kigger forskræmt på os.

Emanuel

Hedder jeg Sigurt???

Saga

"Han hedder Sigurt Emanuel" siger jeg og indånder, og håber godt nok at de køber den.

Emanuel

De kigger lidt på hinanden, men trækker så på skuldrene. "Du burde skifte navn!" siger ham den tynde så, før den buttede slår ham i siden.
"Nå nok om det. Vi kører nu" siger den anden så og vender sig om. "Jeg hedder Cooper og jeg er jeres chaufør i dag. Velkommen ombord på Jeepen Dagmar!" siger den buttede - nu Cooper, og bukker for os som en eller anden tjener, og åbner døren. Jeg sukker dybt og stiger så ind i bilen. Det samme gør Saga.

Saga

Ud fra bilens lille træk-op-vindue, kan jeg se helt ind til gaderne. Der er små drenge, med skrabede knæ og gamle butikker, med gamle mennesker. Typisk København. Spændende by, kedeligt indhold. Jeg tror det mest spændende her er deres mad. Um, deres rundstykker er super lækre! Jeg begynder så småt, at blive lidt lækkersulten nu!

"Har i nogle rundstykker?" spørger jeg henkastet. Emanuel ryster grinende på hovedet. De to betjente ser forvirret på hinanden.

"Nej, men vi har donuts"

Fedt.