Det startede som First kiss Girl

Efterlysning

Marcus
*I bilen*
"Martinus er det mærkelig at efterlyse en pige på Instagram?" Spurgte jeg undrende
"Ej Marcus..glem hende, hun er sikkert ikke så speciel alligevel. Hun er desuden også en fan, hun går nok amok, når hun ser dig" svarede Martinus spydigt
"Nej hun gør ej, jeg kan se det...hun har noget i hendes øjne der siger mig noget jeg aldrig har set før" svare jeg hårdt tilbage.
"Så gør det, men hvis hun går amok på dig, siger jeg bare hvad sagde jeg" Svarede Martinus med et lille grin.
Jeg fandt et billede af hende på min telefon, og lagde det op på Instagram, med teksten:
Har i set denne pige eller er du denne pige? Hvis du har set hende og ved hvor hun er, vil du så bede hende om at henvende sig til vores Security i de grønne jakker.

Emmelie
"De har lige lagt et billede op nunu" sagde jeg
"OMG DET ER ET BILLEDE AF MIG" Skreg jeg
"ARRRR JA DET ER DET MUMU" råbte nunu (nunu er Nanna's kælenavn og mumu er Emmelie's kælenavn)
"Læs teksten...de vil have at du går hen til Security" Siger Nunu
"Du SKAL med...vendt hvad har jeg gjort?" Svarede jeg bange.
"Ingenting, der er ikke noget at være bange for, vi går bare der hen" Sagde Nunu roligt

*20 minutter senere*
"Ømmm hej er i Security?" Spurgte jeg nervøst
"Ja, kan vi hjælpe jer?" Spurgte de flinkt
"Ømm ja, Marcus og Martinus lagde et billede op ad mig, og sagde at jeg skulle gå hen til jer" svarede jeg mens jeg med mine rystende hænder fumlede med min telefon, for at finde billedet frem.
"Ja du kommer bare med os" sagde de og tog mig under armen og slæbte mig afsted som om jeg havde begået en forbrydelse.
"Nej vendt jeg vil have Nunu med" sagde jeg mens jeg pegede hen på hende.
Jeg var grædefærdig, da jeg ikke kan lide at gøre noget forkert, og med den brutale måde at slæbe mig afsted på gjorde de det ikke meget bedre.
"Hun må gerne komme med ind, men det er kun dig der må se dem" svarede de smilende.

*10 minutter efter*
Det er typisk..jeg begyndte at græde, fordi at jeg blev så bange og ked af det, fordi at jeg troede at de ville blive sure på mig, fordi at det bare er typisk mig at gøre et eller andet forkert.
"Pls sig hvad jeg har gjort" hulkede jeg.
"Jeg er så ked af alt hvad jeg end har gjort" hulkede jeg endnu mere.
De kiggede på mig og begyndte næsten at grine, og derefter bar de mig op på scenen, gik ud af salen og slukkede lyset.
"HALLOOO ER DER NOGEN" hulkede jeg
Jeg kunne ikke se noget, men på samme til følte jeg at nogen listede sig ind på mig, så jeg løb så hurtigt ned af scenen jeg kunne, hoppede over hegnet til siddepladserne og ned til den bagerste dør, hvor jeg bankede hårdt på, men ingen hørte mig, og døren var låste.