Det startede som First kiss Girl

Hvad er der sket?

Jeg steg ud af bilen, og løb ud på et badeværelse i nærheden. Jeg tændte lyset, og jeg så mit forskrækket spejlbillede kigge på mig. Mit ansigt var hævet, jeg havde blod på min trøje, og mit ansigt var blodigt og klamt. Jeg begyndte næsten at græde igen, men jeg holdte det inde. Jeg kiggede udenfor, for at ingen skulle se mig sådan. Der var ingen. Jeg listede over til omklædningen, hvor jeg satte mit øre ind til døren, for at høre om Emma var der inde. Ingen lyd. Jeg gik ind i omklædningen, og kiggede rundt. Jeg så Emmas sammenlagte tøj på bænken og viste at hun var gået ind. Jeg begyndte at klæde om, og gik derefter ind i badet for at vaske blodet af mit ansigt. Jeg vendte mig om og gik ind i svømmehallen.
"Hejsa" råbte jeg glad og begyndte at gå hurtigere.
"Hej Emmelie, hvorfor tog det så lang tid?" spurgte Marcus
"Ømmmm jeg sad fast i trafikken" mumlede jeg og hoppede ned i vandet.
"Når okay, hvorfor tog du ikke vores bil?" Spurgte Martinus
Urhhh hvorfor så mange spørgsmål, som jeg ikke kan svare på.
"Øhh jeg øhh blev skubbet ind i en anden bil" sagde jeg usikkert, men de hoppede vist på den.
Emma kiggede mærkeligt på mig, og derefter tog fat i mit ansigt.
"Avvv hvad laver du?" Spurgte jeg irriteret
"Jamen hvad er der dog sket?" Spurgte Emma bekymret.
"Hvad snakker du om" spurgte jeg med er lille fjoget grin.
"Dit ansigt" sagde Emma og pegede på en flænge på siden af min næse (det var heldigvis ikke så tydeligt).
"Når det, Ømm jo ser du haha det er faktisk en lidt sjov historie" sagde jeg og begyndte at fumle med mine hænder.
"Jeg blev slået i hovedet" sagde jeg hurtigt og lukkede mine øjne, så jeg ikke kunne se deres ansigtsudtryk. Det var helt stille. Jeg åbnede mine øjne langsomt, og jeg så på hver person. Emma var chokeret, Martinus stod med åben mund og Marcus så ud som om han snart ville dræbe en. Mit ansigt var let bøjet ned mød vandet, men mine øjne kunne stadig få øjenkontakt med Marcus. Han kiggede på mig og så at jeg lignede en der var bange for at han var sur på mig. Hans ansigtsudtryk ændrede sig, og han gik over til mig for at kramme mig.
"Hvem gjorde det?" Spurgte han med en chokeret stemme.
"En pige" hviskede jeg
"Hvilken pige...en af vores fans?" spurgte han og tog sig til munden.
Jeg nikkede let på hovedet, og kiggede op i hans skræmte øjne. Martinus stod bag ved, næste dobbelt så målløs som alle os andre.
"Men det går" sagde jeg
"Jeg lever jo, og det var nogen andre af jeres fans som hjalp mig, selvfølgelig også vores egene..." sagde jeg, før Marcus afbrød mig
"Nej det er ej" sagde Marcus oprevet
"Slap af, jeg har det fint" sagde jeg og prøvede at få ham til at slappe af.
"Sagde hun noget til dig?" Spurgte han
Jeg stod og tænkte over det spørgsmål i lidt tid.
"Øh nej, Ømm hun sagde ingenting...jeg Ømm skulle bare hen for, at ømm...tage billeder med nogen fans, også kom pigen forbi og gav mig en på tuden, men det var hjælp fra alle sider med det samme" sagde jeg og smilede med at falskt smil.
Emma kiggede mystisk på mig, hun viste at jeg løj, men sagde ingenting.
"Okay jamen nu hvor det er løst" sagde Martinus og smilede skævt.
*Plask* sagde det, og Martinus sprøjtede vand på os alle sammen, mens han svømmede over mod den nærmeste kant for at komme op.