Det startede som First kiss Girl

Bare venner?

Da jeg kom op stod der en klar med et håndklæde....resten kiggede på og spurgte om jeg var okay. De havde vist set det.
"Av, av, av min ryk" klynkede jeg, men jeg græd ikke.
"Hvordan faldt du i?" Spurgte en sød mand mig.
"Jeg stod oppe på første sal, og kiggede ud over, men da jeg vendte mig om, stod Marcus i vejen. Han gik lige ind i mig, så jeg røg ud over og landet lige på min ryk, som gør virkelig, virkelig ondt" hulkede jeg. Hvordan kunne han gøre sådan noget imod mig, hvad har jeg gjordt mod ham?
Emma kom løbende ned af molen, med Lisa, Lena, Marcus og Martinus i hælende.
"Emmelie er du okay" Spurgte hun bekymret og gav mig et kram, men jeg trak mig hurtigt tilbage.
"Av nej kan ikke kramme lige nu" sagde jeg næste irriteret.
"Emmelie din arm" sagde hun og pegede på min arm.
"Det er ikke det der gør mest ondt lige nu" Sagde jeg med en gråd i min stemme, for det gjorde ondt...rigtig ondt.
"Skal vi ikke gå op og finde noget nyt tøj til dig?" Spurgte en sød dame, som åbenbart var stylist.
"Jo, men Emma og jeg skal have det samme tøj på" insisterede jeg
"Vi kan da også finde noget tøj til Emma" Sagde hun venligt.
"Og mens vi er igang, kan vi også lige fikse dit hår og makeup, det er jo helt ødelagt" Sagde hun...Wow hun er sød.
Vi gik op mod et andet telt, hvor der stod mange tøjstativer med det nyeste tøj.
"Når hvad vil passe til jer" spurgte hun sig selv.
"Det her" sagde hun, og så begyndte det hele.
"Emma du gør dig bare klar først, vi skal lige låne Emmelie først" Sagde Lena og trak mig med udenfor. De vendte mig om og trak op i min trøje bagpå.
Jeg hørte nogen gispe bagved "er det så slemt" sagde jeg med en rysten i min stemme.
"Du bløder jo" Hørte jeg Martinus sige
"HVAD" Råbte jeg og begyndte at mærke på min ryk, men var også meget chokeret over at de stadigvæk var her.
"Gør det meget ondt" spurgte Marcus ked af det. Arhhhh han havde sit kede af det udtryk i ansigtet, og kiggede mig direkte ind i øjenene med sine smukke, dybe, Chokolade brune øjne.
Jeg blev næste forelsket i ham, men så tænkte jeg på alt hvad de har gjordt, og hvorfor jeg i det hele taget er endt i den her situtation.
"Ja, jeg klare mig skam nok" sagde jeg en anelse bitchy.
Jeg hørte nogen skrige mit navn, og så mit snit til at komme ud.
Jeg gik ind i teltet og sagde at jeg lige gik over til fansene. Da jeg kom ud stod de og kiggede mærkeligt på mig, men jeg gik bare forbi dem.
Da fansene så mig begyndte de at skrige.
"Så er der stadigvæk nogen der elsker mig" Råbte jeg tilbage til dem, men de hørte mig vist ikke.
"Hvorfor er du våd?" Spurgte en af pigerne.
"Jeg blev skubbet i vandet af Emma" Løj jeg. Jeg hader at lyver for vores fans.
"Nurhhhh twin goals" sagde de i kor, mens jeg grinede.
Efter en halv time havde jeg efterhånden snakket med mange af dem og skulle tilbage til teltet.
"Emma kommer nok om lidt og holder jer med selskab" Råbte jeg så alle kunne høre det.
Jeg begyndte at gå ned mod teltet, da jeg så Marcus stå bag ved.
"Hvorfor hader du mig så meget? Hvorfor hader du mig og Martinus?" Spurgte han bedrøvet.
"Det er bare ikke alle der er som de ser ud" sagde jeg ondt tilbage.
"Hvad mener du" spurgte han nysgerrigt
"Jeg var en stor fan af dig og Martinus, og jeg elskede at være sammen med jer, også den dag i Tivoli, som faktisk gjorde mig berømt, men du er bare fuldstændig ligeglad."
"Efter i tog afsted skrev du en gang til mig, og det var for at spørge hvorfor jeg ligepludselig havde fået så mange fans. Efter det skrev jeg og ringede jeg til dig jeg ved ikke hvor mange gange, men du svarede ALDRIG." Sagde jeg såret
"Jeg var sammen med Lisa og Lena" sagde han, men i det øjeblik han sagde det fortrød han.
"Ja og jeg er pænt ligeglad. Jeg troede at vi kunne blive venner, men nej sådan skulle det ikke være. Så skrid bare tilbage til jeres kærester, for det er dit tab, IKKE mit" svarede jeg og begyndte at gå ned mod teltet.
Jeg kunne høre hurtige skridt bag mig, og ligepludselig var Marcus foran mig.
Han skubbede mig ind et sted hvor ingen kunne så os.
"Marcus jeg skal tilbage til teltet NU" sagde jeg surt, men hans stærke arme holdte mig tilbage.
"Kig på mig" sagde han blidt.
Jeg kiggede ned i jorden, da jeg kunne mærke to fingre under min hage, som løftede mit hovede op, så jeg kiggede lige ind i hans øjne.
Han lænede sig ind mod mig, og gav mig et kys på munden.
"Jeg har været forelsket i dig fra den dag af hvor jeg så dig for første gang" Sagde han og smilede.
"Lisa og Lena er bare vores venner" Sagde han med sin mest rolige stemme.
"Du er den eneste jeg vil have" Sagde han.
Wow Marcus Gunnarsen er forelsket i mig.