Det startede som First kiss Girl

"VORES NUMRE ER I JERES LOMMER"

"Emmelie, skal jeg ringe efter nogen?" Spurgte Nunu sødt.
"Nej det er fint" mumlede jeg og rejste mig for at gå ud på toilettet.
"NEJ EMMELIE, Du kan ikke gå nu, fortæl hvad der skete" råbte Marcus næsten oprevet.
"JEG SLOG MIG, OKAY" råbte jeg tilbage, og smækkede døren.

Marcus
"JEG SLOG MIG, OKAY" råbte hun ind i hovedet på mig, efterfølgende af en dør i hovedet.
"Er hun meget sur på mig?" Spurgte jeg med en lille stemme.
"Nej hun er bare oprevet, bare giv hende noget tid, hun kommer ud, glad igen om lidt" sagde Nanna roligt...hun er faktisk en meget rolig person, hun har sikkert ingen stress eller noget lignende det i hendes liv.

*10 minutter efter*
"Jeg sparkede forbi bolden" Sagde Emmelie da hun kom ud af døren.
"Hvad gjorde du" spurgte Martinus undrende.
"Jeg spillede fodbold, da jeg var udenfor, også sparkede jeg forbi bolden og overstrakte mit knæ, så jeg ikke kunne rejse mig op eller gå, så jeg sad udenfor i -11 gradet i 1 time" sagde hun på så hurtigt dansk at jeg ikke kunne forstå hende.
Jeg nikkede bare og smilede.
"Men jeg har det helt fint nu" Endte hun sætningen, og satte sig ned med tæppet svøbt om sig.
"Okay, men vi skal til at gå nu" Mumlede Martinus.
"Når ømmm okay" Sagde Emmelie trist.
"Er der noget galt Emmelie?" Spurgte jeg
"Nunu og jeg havde tænkt os at tage afsted nu, så vi ikke kommer alt for sent hjem, men det var dejligt at få chancen for at snakke med jer" sagde hun som om at vi aldrig skulle ses igen.
"Når jamen, så ses vi" Sagde jeg lidt trist og vendte mig om.
"Gør vi" Spurgte Emmelie håbefuldt
"Ja gør vi ikke det? Jeg tænkte at vi var blevet så gode venner at vi skulle ses igen snart, men det er vel bare mig?" Svarede jeg nedtrykt, jeg troede virkelig at hun kunne lide mig.
"Nej, nej det er ikke rigtigt, vi ville nyde at tilbringe mere tid med jer, men i er jo så berømte, så vi troede ikke at i ville hænge ud med nogle normale nogle som os" sagde Emmelie overrasket.
"Hvad nej, vi er ligeglade om i er berømte, i er sjove at være sammen med" Sagde Martinus.
"Når men så ses vi" Sagde Nanna og næste trak Emmelie ud af døren.
"VENDT, VORES NUMRE ER I JERES LOMMER" Sagde jeg smilende og vendte mig om for at gå væk.
Endelig mødte jeg den pige som muligvis kunne være min fremtidige kæreste.