Emmelie er en 15 årig pige, som er stor fan af Marcus og Martinus. Hun har et stort crush på Marcus, men har han også et crush på hende?. Emmelie har også nogle skjulte talenter, som kan komme hende til nytte i fremtiden.
Emmelie Jaiii nu er Nunu her. Hun kan godt lide Martinus, så hun er ikke sur på mig over alt det her der er sket. "Hej igen, der her er Nunu, eller hendes rigtige navn er Nanna, men jeg kalder hende for Nunu" sagde jeg overgiret. "Hej Nunu" sagde Marcus og rakte hende hånden. Hun gav høfligt hånden til Marcus, men da hun vendte sig om mod Martinus stod han bare og stirrede. "Martinus" sagde Marcus og puffede til ham. "Ømmm ja, hej med dig Nunu" sagde han og gav akavet hendes hånd et klem. Billede af Nanna:
Deze afbeelding leeft onze inhoudsrichtlijnen niet na. Verwijder de afbeelding of upload een andere om verder te gaan met publiceren.
"Skal vi gå om backstage, så i kan øve eller hvad?" Spurgte jeg mit under den akavet stilhed. "Ja det tror jeg er en god ide" sagde Marcus med et lille smil. "Men i må også gerne blive her" svarede Martinus hurtigt. "Hvad vil vi Nunu?" Spurgte jeg undrende "Ømmm det ved jeg ikke vi kan jeg gøre begge dele" sagde Nunu med sin rolige stemme. "Okay, ømmmm jeg går lige hurtigt udenfor" sagde jeg og gik hurtigt ud af salen. Da jeg kom udenfor, var alt godt igen. Hvad er der galt med mig? Jeg gik en rundet rundt om Royal Arena og vare næsten kommet til indgangen med køen af fans, da jeg fik øje på en fodbold bane og en fodbold. "Tja hvorfor ikke?" Mumlede jeg smilende, og luntede hen til bolden. Der stod en kæmpe snebold midt på banen, som jeg prøvede at skyde over, men jeg er en boldmongol...behøver jeg at sige mere. Jeg stoppede et kort sekund, for at få vejret, da jeg ikke havde faret rundt på banen efter bolden. Wow...fodbold er fantastisk. Jeg hørte en højtaler spille inde i en af de nybyggede lejeligheder, og det var som om at musikken gav mig motivation til lige at spille lidt længere inden jeg gik ind.
"Og hun skyder, og hun score" Råbte jeg grinene. Det er meget underholdende. Jeg tænkte ikke rigtigt over tiden, jeg blev bare ved. "Okay Emmelie 2 skridt bag ud 1 langt skridt til venstre" hviskede jeg til mig selv, som en lille reminder, for min veninde Lærke er fantastisk til fodbold, og hun har lært mig nogle fif til, hvordan man skyder bedst. Jeg begyndte at løbe over mod bolden, men i det øjeblik jeg sparkede til den, ramte jeg forbi og overstrakte mit knæ voldsomt meget. Jeg satte mig ned på jorden, og krammede mit knæ. Den svigtende smerte gjorde det svært, at holde tårnede inde, men jeg prøvede alligevel. "Ufff, det gør ondt...hvorfor mig?" Hulkede jeg. "Okay, kom så Emmelie, rejs dig op og gå indenfor" Sagde jeg til mig selv, som et lille unyttigt boost. Men jeg kunne ikke, det gjorde for ondt.
