Uheld

29 0 0
                                    

"Skal vi ikke gå ned til broen, og tage på en sejltur?" Spurgte jeg og håbede at de sagde ja
I starten kiggede de lidt mærkeligt på mig, men så sagde Lisa: "Ej en god ide. Det er virkelig dejligt vejr" Sagde Lisa, hvilket overraskede mig meget.
"Okay lets go" sagde Lena med en sjov stemme der fik mig til at grine.
Yes, yes, YES jeg kom væk fra Marcus og Martinus.
Da vi kom ned til broen holdte der en båd og ventede på os.
"Okay vi skal være tilbage kl. 16.30" sagde Lisa til kaptajnen, som nikkede og startede motoren
"EJ SE DER ER MARCUS OG MARTINUS" Råbte Lena så vi kunne høre hende for støjen fra motoren
"HVOR JEG KAN IKKE SE DEM" Råbte Emma
"DEROPPE" råbte Lisa og pegede oppe ved teltet
"SKAL VI IKKE INVITERE DEM MED PÅ BÅDEN" Råbte Lisa
"JO GOD IDE" Råbte Lena og gik ned til kaptajnen for at få ham til at slukke motoren.
Nej, nej, nej, NEJ pls lad dem ikke komme med ombord.
Lisa stillede sig op på sædet og begyndte at vinke så de kunne se hende. Da de så hende lavede hun et "kom her hen" signal. Da de kom løbende sagde jeg: "Øm jeg har det ikke så godt jeg går lige nedenunder og sidder lidt der", "og jeg går ømmm med" sagde Emma selvom jeg viste hvor meget hun havde lyst til at blive.
"Emma skal vi ikke bare gå nu, før båden sejler" spurgte jeg da de var kommet ombord. "Jeg ville ønske at jeg kunne sige ja, men vi bliver nødt til at blive ellers bliver der drama i fan grupperne mellem Lisa og Lena, Marcus og Martinus og Du og Jeg" sagde hun trist. "Skal vi ikke bare blive her? Vi bliver alligevel bare holdt udenfor" hviskede jeg så de ikke kunne høre det ovenpå. "Jo lad os det" sagde Emma med en lidt gladere tone.
"Vent vi kan sige at vi skal møde vores fans, og vi bliver nødt til at gå hurtigt" Hviskede jeg med en snedig stemme.
"Det kommer aldrig til at fungere" Hviskede Emma håbløst.
"Jo, for det er præcis det vi gør....vi går hen til vores fans og skriver autografer, tager billeder og laver musical.lys med dem. Vi kan også snakke med dem" hviskede jeg.
"Nårrr ja god ide" Hviskede Emma tilbage og gav mig et opmuntrende klap på skulderen.
Da vi kom op var Marcus og Martinus gået på toilettet. "Ømm vi skal ned og møde vores fans nu, men det var rart at lære jer af kende" sagde jeg og prøvede at få det til at lyde så rigtigt så muligt. "Ej går i allerde nu? Når men er der så ingen sejltur?" Spurgte Lena
"Jo tag i ud og sejle med drengene" sagde Emmelie smilende.
Jeg var lige ved at græde, så jeg vendte mig om og begyndte at gå mod trappen til stueetagen i båden (Jeg er på første sal med de andre). Da jeg næsten var henne ved trappen kiggede jeg ned og undrede mig over, hvor langt ned der var...hmmm måske 5 meter. Når okay videre i teksten. Da jeg vendte mig om stod Marcus i vejen og jeg tumlede lige ind i ham og ud over kantet og landede på rykken i vandt 5 METER NED. Jeg havde også ramt min arm ned i en jernstang på vej ned, men min ryk gjorde så ondt at jeg ikke kunne mærke smerten fra jernstangen.
Jeg kan normalt godt svømme, men det gjorde så ondt at jeg ikke kunne. Jeg bevægede mig langsomt over mod molen og kom op.

Det startede som First kiss GirlTahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon