1. Mit fantastiske liv!!!
Jeg vågnede, ved at personen der lå ved siden af mig, i sengen, bevægede sig. Jeg åbnede forsigtigt øjnene, og kiggede ind i hans mørke, næsten sorte, øjne. Han havde været sur i går aftes, og ladet hans vrede gå ud over mig. Jeg havde sikkert blå mærker over alt på kroppen, især på brystet, da hans hænder havde opholdt sig der det meste af tiden. Han havde taget så hårdt fat, at jeg skreg i smerte, men det resulterede bare i en syngende lussing. Han havde slået mig flere gange den aften, som var blevet til nat. Hans sorte hår skulderlange hår, lå løst, når det normalt sad i en hestehale. Han stirrede på mit forslåede ansigt, som sikkert var fyldt med blå mærker. Da han nåede til mine øjne fandt han ud af, at jeg var vågen, og så smilte han. "Godmorgen skat" sagde han. Jeg hadede at han kaldte mig skat, og han elskede at jeg hadede det. Jeg kiggede på det lille ur der hang på vægen overfor, og konstaterede, at klokken var halv 11. "Godmorgen." sagde jeg med let skjult sarkasme. Han grinede af sarkasmen, og lagde sig bedre til rette i sengen da jeg rejste mig. Jeg splitter nøgen, ligesom ham. Hans årvågne øjne, holdt øje med hver eneste af mine bevægelser, mens jeg indsamlede mit undertøj. Jeg skyndte mig at tage det på, så han ikke stirrede så intenst på mig mere. "Hvor er de andre?" spurgte jeg, da den normale snakken fra dem, ikke var der. "De er allerede gået på 'arbejde'." Svarede han med et grin.
Mit navn er Sofia, og jeg er 17 år, om få uger 18. Jeg bor her sammen med 7 drenge, de er mellem 19 og 22 år. Jack, som i allerede har mødt, er 23 år, og vores 'leder'. Det er ham der bestemmer her i huset, hvis man kan kalde det et hus. Vi bor i et gammelt pakhus. Der var et konter, som nu er Jacks værelse, og her er et badeværelse. Og så er resten et stort rum, hvor resten af drengene og jeg, når jeg ikke sover med jack, sover. Eftersom vi bor i et gammelt pakhus, har i nok gættet vi ikke har normale jobs. De fleste af drengene arbejder på forskellige diskoteker, mens jeg ikke har noget rigtigt job. Jeg er lommetyv. Jack fortæller mig hvem jeg skal stjæle fra, og så gør jeg det. En gang i mellem, beder han mig om at 'sælge min krop' til fyre. Jeg hader det, de er allesammen onde ved mig, og betaler ikke nok. Men jeg kan ikke modsætte mig Jacks ordre, medmindre jeg vil blive banket synder og sammen.
Jeg gik ud i det store rum, og hen til 'min afdeling', for at finde noget at tage på. Mens jeg rodede i den lille kommode jeg havde, følte jeg pludselig nogle hænder på mine hofter. Jeg stivnede. "Rolig nu, Sofia" sagde en blød stemme. Jeg genkendte den straks, det var Marco. En af dem jeg boede sammen med. Han var den der var hårdest mod mig, han slog mig, tog på mig og kaldte mig onde ting. Hans hænder bevægede sig, længere op mod mit bryst. Jeg turde ikke bevæge mig, men jeg var bare glad for, at jeg havde nået at tager min bh på. Fingrende fortsatte deres vandring, og stødte mod kanten af bh'en. De fulgte kanten, om mod låsen, der holdt bh'en sammen. Jeg gispede da han begyndte at åbne min bh."FINGRENDE VÆK, MARCO" Råbte en stemme. Marcos hænder stivnede og trak sig så, efter en kort tøven, tilbage. Jeg vendte mig rundt, det var Jack som havde råbt. Han betragtede mig, som hans, så ingen andre måtte røre mig, medmindre han gav dem lov. Marco stod lige foran mig, han virkede skuffet, og vred. "Marco, gå. Nu!" Beordrede Jack. Marco kiggede en sidste gang på mig, inden han gik mod døren og forsvandt ud. Jack så vred ud. Han gik tættere på mig, og lagde hånden blidt mod min kind. "Hvornår fatter folk det!" sagde han irreteret. "Du er MIN!!!" Jeg havde lyst til at trække mig væk, men turde ikke. Han havde nået at få tøj på, og sat håret, modsat mig. "Jeg går ud og spør' hvorfor han allerede er tilbage. Så kan du fortsætte med at gøre dig færdig." Sagde han til mig, med et smil på læben, ved den sidste sætning.
YOU ARE READING
Tyven - One Direction FanFic
Fanfiction"HEY. STOP, EN ELLER ANDEN STOP HENDE!" Det lød mere som et brøl end som et råb. Jeg kiggede mig over skulderen, og så han prøvede at mase sig igennem den menneske mængede der lige var gået ind foran ham. Jeg blev panisk, og begyndte at løbe. Jeg lø...