Secrets

Kapitel 10

*ADVARSEL: Dette kapitel indeholder vold og andet, læs på eget ansvar* *13+*

Efter et par minutter træder Alex udenfor. Jeg sidder på den kolde jord. Han sætter sig ved siden af. Han giver mig et glas med, hvad jeg tror er vand. Jeg drikker det hurtigt.
"Tror du, de klarer det?" spørger jeg nervøst.
"Ja selvfølgelig," han griner for sig selv, "det gør de altid".
"Altid? Er det her sket før?"
"Lola...så uvidende og uskyldig...mere end man kan sige om din elskede kæreste"
"Hvad mener du?" hvisker jeg nysgerrigt. Han læner sig ind mod mit øre.
"Han er en morder". Jeg er mundlam. Alting drejer rundt. Jeg har det virkelig dårligt. Det hele bliver sløret.
"J-jeg ha-a-ar det ik-ke så-så godt" mumler jeg. Han smiler og griner ondskabsfuldt.
"Vent...du-du h-har d-do-dopet mi-ig!" siger jeg. Han griner videre. Jeg kan ikke bevæge mine arme. Han skubber mig ned på jorden og begynder groft at kysse mig. Jeg har ingen kontrol over min krop, så jeg kan ikke gøre modstand. Han trækker mine bukser ned. Jeg prøver at skrige, men det bliver bare til et lavt, hæst råb. Jeg tvinger hårdt mine øjne lukket. Tårer triller ned af mine kinder.

"BANG! BANG!", jeg hører to pistolskud. Alex falder sammen ned over mig. Jeg åbner øjnene og ser Cameron. Han tager mig op i sine arme. "Er du okay, skat?" spørger han. Jeg nikker forsigtigt, før alt bliver sort.

Fortsættelse følger...

HEEEEEEEEEJ VENNIS! Kort kapitel, I know, men det er bedre end ingenting!