Secrets

Kapitel 13

Okay, inden jeg starter, skal jeg lige sige TUSIND TAK FOR DE 9K LÆSNINGERRRRR!!!, det er så fucking sindssygt. Jeg orker desværre ikke lave endnu et specielkapitel, så det må i vente med til 10k! Like og kommenter gerne, og hvis I er overdrevet søde, så nominere i mig lige til Danish Fiction Awards, tingting:)

Jeg måber chokeret. Lægen taler om alt muligt kompliceret lægehalløj, men jeg lytter ikke helt efter. En tårer triller ned af min kind.
"Hvor lang tid skal han det?" spørger Wilma.
"Det er på ubestemt tid, kunne være et par dage, kunne være et par måneder" sukker hun.
"Må-må vi se ham?" spørger jeg.
"Desværre. Det er kun familie nu"
"Men vi er hans familie!" udbryder Shawn.
"Jeg beklager, jeg kan ikke lukke jer ind" siger hun mere strengt end før.
"Men jeg er hans kæreste, du bliver nød til at lukke mig ind! Jeg skal se ham!!" skriger jeg. Jeg skal til at gå på angreb på hende, men Shawn griber fat om min arm for at holde mig tilbage. Jeg sukker irriteret, og ånder opgivende ud.
"Jeg siger til, hvis der bliver mulighed for det" siger hun og med hovedet på skrå og et falsk smil malet over ansigtet.

Jeg holder Cams guitar i mit skød. Ashton havde den med. Jeg sidder lænet op mod væggen indtil Cams værelse. Jeg beslutter mig for a prøve at spille lidt på guitaren. Den dufter af ham. Når jeg rører ved strengene føles det som om hans arme holder om mig igen. Jeg er ikke særlig god til at synge, men jeg begynder alligevel at synge...

Shawns synsvinkel:
Jeg sidder i det her skide venteværelse. Pludselig hører jeg nogen spille guitar. Det kommer henne fra Cams værelse. Jeg rejser mig op og går derhen af. Det går op for mig, at det er Lola, som spiller. Jeg sætter mig rundt om hjørnet, så hun ikke kan se mig. Jeg tager min mobil op og optager hende. Hun begynder så at synge. Det er som en engels stemme:

(Hvis du vil hører sangen, hedder den hold on, og den er med Shawn Mendes)
"Stop, take it in
And I breathe for a minute
I think too much when I'm alone
I never win when I
Keep all my thoughts inside
So I pick up the phone
And my dad said, Lola, stay with me
Everything will be alright
I know I haven't seen you lately
But you're always on my mind
I don't know what
You're going through
But there's so much life
Ahead of you
And it won't slow down
No matter what you do
So you just gotta hold on
All we can do is hold on, yeah
These days are flying by
Weeks feel like minutes
I can't remember being small
I try to figure it out
I can't seem to find out how
I guess I don't know much at all
And my dad said
Lola, stay with me
Everything will be alright
I know I haven't seen you lately
But you're always on my mind
I don't know what
You're going through
But there's so much life
Ahead of you
And it won't slow down
No matter what you do
So you just gotta hold on
All we can do is hold on, yeah
All we can do is hold on
Yeah, you just gotta hold on
Just, just hold on
Just hold on for me
My dad said
Lola, stay with me
Everything will be alright
I don't know what
You're going through
But there's so much life
Ahead of you
And it won't slow down
No matter what you do
So you just gotta hold on
All we can do is hold on, yeah
Yeah, you just gotta hold on
Just hold on for me" hun stopper med at synge. Jeg kan mærke en tåre snige sig frem. Jeg tørrer den væk. Hendes stemme er så smuk. Så ren. Og den sang, hun sang. Jeg tror selv, hun har skrevet den. Den var vildt god. Og igen, smuk. Jeg hører døren blive åbnet, så jeg skynder mig op, og går hen til venteværelset igen.

Lolas synsvinkel:
"Okay, du kan komme ind nu. Prøv at hold det positivt, hvis du snakker med ham" siger lægen monotont. Jeg smiler stort. Hun viser mig ind til det lille, hvide rum Cam ligger i. Han hader hospitaler. Det sagde han engang til mig. Hun forlader rummet, så jeg står alene herinde.

Først nu kigger jeg ordentligt på Cam. Han ser helt fredelig ud. Jeg kan mærke en tåre trille ned af min kind. Det er min skyld, tænker jeg. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige.
"H-hej Cam...jeg ved ikke om du overhovedet kan høre mig...men ja...hej" siger jeg nervøst. Han reagerer selvfølgelig ikke. Jeg ved ikke, hvorfor jeg troede, det ville være anderledes.
"Jeg...jeg er så ked af det! Jeg ved, jeg kun skal holde det positivt, men ved du hvad? Hvis du var har ville du hade de søde kommentarer. Du ville have, at vi skulle råbe: "Fuck den her skide lorte verden!", eller noget a la det...så FUCK POSITIVITET!" griner jeg for mig selv. Jeg græder stadig, men jeg ved, at Cameron ville have sagt det selv, hvis han kunne...men det kan han ikke..."FUCK!" råber jeg igen. Lægen åbner døren, og laver fagter til, at jeg skal gå nu.

Jeg går ud. Alle kigger på mig, og de fleste af pigerne, alle undtagen Dani og Wilma, inklusiv Toby og Ash krammer mig. Det er kun dem fra The Bad Squad der er her, så ikke Travis og hans venner. Jeg kan se, at Shawn kigger på mig. Jeg kan se, at han har lyst til at kramme mig, men ikke ved om det er okay. Jeg løber hen og krammer ham i lang tid. Jeg begynder igen at græde. Hvorfor fuck skal alting også være så kompliceret!?

Halløjjjjjjj, husk at tjekke @heyitscaroo uddddddd<3 hun skriver fantastiske historier, og er et fantastisk menneske....ER DU GLAD NU CARO!?