Secrets

Kapitel 17

Cams synsvinkel:
Jeg åbner træt øjnene. Jeg ligger i en stor seng på et fremmed pigeværelse. Jeg går i panik.
"Hvor er jeg!?" råber jeg panisk, "hjælp!".
En pige løber ind på værelset. "Cam, er du okay?" spørger hun. Jeg svarer ikke. Jeg kan ikke huske noget. Jeg begynder at græde. Hun sætter sig ned ved mig, og holder om mig.
"Det er bare mig, Lola. Alt er okay, du er sikker her" siger hun. Hendes stemme. Det er som om den stemme kunne redde mig fra alt ondt i livet.

Hun er god. Bedre end mig. "Undskyld, Lola, jeg glemmer tit det hele" hun holder mig nu tættere.
"Jeg ved det godt, men jeg lover dig, at jeg vil altid være her. Lægen sagde at det ville blive bedre, og at du skulle huske at få hvilet dig, så nu skal du altså sove igen" smiler hun beroligende. "Det går ikke at du vågner midt om natten hele tiden".

Lolas synsvinkel:
Jeg går først ud af værelset igen, da jeg ved at han sover. Jeg går ned til stuen, for at gå i seng igen. Da jeg kommer ned, ser jeg Rose stå midt i rummet. Lyset er meget svagt eftersom det kun er en eneste lampe der er tændt. Cam er blevet bange for at sove i mørket, fordi det minder ham om da han lå i koma.
"Hvad laver du her?" spørger jeg. Hun sukker.
"Jeg kan ikke sove. Hver gang jeg prøver, kommer jeg til at tænke på, alt det med Cam og dig" forklarer hun. Hun sætter sig på sofaen, lige der hvor jeg skulle sove. Jeg sætter mig ved siden af hende.

"Han har også haft det svært. Hver nat de sidste 2 uger, siden han kom hjem fra skadestuen, er han vågnet klokken lort og glemt det hele igen" fortæller jeg. Hun sukker og skifter så emne:

"Jeg er vildt ked af, hvordan jeg har opført mig".
"Hvad mener du?" spørger jeg.
"Jeg opførte mig som en bitch" hun griner kort, "jeg bildte mig selv ind at det var din skyld, at Cam ikke ventede på mig"
"Hvad mener du med "ventede på dig"?" spørger jeg forvirret. Hun ånder tøvende ud.
"Cam og jeg var kærester i over et år. Vi elskede hinanden. Jeg ventede på ham i 11 måneder da han var på tourne, men da det blev min tur gjorde han ikke det samme. Han brød sit løfte og begyndte at date dig i stedet"

Jeg rynker på brynene. "Var du og Cam kærester? Og han var dig utro?"
"Ja altså sådan så jeg det først, men efter jeg så, hvordan han kiggede på dig, stod det klart for mig, at du ikke er hans side-chick. Du er hans eneste ene. Cam er bare for dum til at kunne finde ud afsat slå op, men det er klart, at han ikke troede han kunne leve uden dig. Og det tror jeg heller ikke han kan" hun lægger armen rundt om mig, "Cam og jeg var en tikkende bombe, men I to er perfekte for hinanden. Alt der skete da vi var sammen, var at vi blev såret hele tiden, men når I er sammen er der så meget glæde, at man skulle tro det var løgn".

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare.
"Jeg er bange" siger jeg så. Hun rynker på brynene.
"For hvad?"
"For at han ikke bliver bedre," en tåre triller ned ad min kind. Hun krammer mig.
"Selvfølgelig bliver det bedre"
"Men hvad hvis det ikke gør? Hvad hvis jeg skal leve med at min kæreste glemmer, hvem jeg er hver eneste dag resten af mit liv? Det ved jeg ikke om jeg kan klare!" nu græder jeg for alvor. Hun lader mig bare græde. Hvis sidder sammen uden at sige noget indtil solen kommer frem.