Jeg mærkede kun få slag i minuttet. Det gik for langsomt til at det kunne vare ved. Min krop sloges med døden. Det føltes som om, at jeg bare faldt og faldt ned i et dybt hul, og ventede på, om der enten kom guld eller lig. Jeg regnede mest med liget, og egentligt håbede jeg også på det.
Mine smerter bedøvede mig halvt og jeg måtte holde vejret for at dø hurtigere. Det føltes som om at enden af hullet skulle komme om lidt. Jeg kunne "se" ned i det.
Jeg kneb mine øjne sammen og gav et lille afsked til min forfærdelige krop. Jeg skulle dø. Nu.
..
Men så mærker jeg en blød hånd i sidste øjeblik som griber fat om mit håndled. Det hev mig op! Jeg mærkede en susen i min krop og begyndte at hoste lidt. Nu kunne det ikke gå stærkt nok! Jeg kunne simpelthen ikke mere..
ESTÁS LEYENDO
Justin, kom.
FanficJeg har fundet mit livs kærlighed. Drengen, Justin, der reddede mig da jeg var døden nær. Og jeg havde aldrig været så forelsket. Men nogle gange er det svært at være så forelsket.. små ting bliver til store ting, og somme tider bliver det hele så v...
