Justin, kom.

I skoven - på græsset

Vi går på stien i skoven. Han holdte godt om min hånd og holdte sig tæt ind til mig. Vi gik begge lidt tavs, for han ventede vist bare på mine spørgsmål. Men... det var ikke så nemt som han sikkert troede. Jeg tog en dyb indånding og kiggede ned på hans Vans og mine Converse,

-Så.. hvad skete der.. i går?, bliver mit første spørgsmål. Han stoppede lidt op og tog en dyb indånding og satte sig ned på en sten ved siden af,

-altså... jeg var ude og svømme indtil jeg så en pige, som var dig, der lå helt stille, men samtidig lå du og kæmpede nogle få sekunder. Du blev på en måde ved, så du lå stille, og kæmpede, stille, kæmpede.. jeg skyndte mig over til dig og tog dig op til overfladen. Du stoppede med at trække vejret, så jeg lagde dig ned på sandet og skulle til at give dig førstehjælp. Men så så nogle andre mennesker på stranden dig ligge i sandet og mig der skulle til at lave mund til mund, så de løb over til mig og råbte så alle menneskerne der var på stranden kom over til dig. De gik alle i panik. Jeg nåede aldrig at lave førstehjælpen, men så så jeg du trak vejret og alle begyndte at råbe og skrige. Du kastede også vand og blod op. Jeg kunne se på dig, hvor ondt du havde og jeg tænkte det var for forvirrende for dig at vågne op med en hel flok omkring dig, så jeg lagde dig på mine arme og bar dig over på en sten. Først der så jeg virkelig hvem du var.. og hvor forelsket jeg faktisk var i dig, sagde han halvt grædende, og sukkede dybt. Min mascara var totalt ødelagt og jeg græd og græd. Jeg satte mig på hans lår og kyssede ham blidt. Jeg var helt mundlam.

-Jeg tog dig med hjem til mit hus, og lod dig hvile lidt, fortsatte han og holdt om mig.

-Men du virkede så... så magisk. Lige da du tog min hånd, døde jeg ikke, men levede videre. Senere da du tog mig over på stenen forsvandt halvdelen af mine smerter, og i dag, efter kysset, følte jeg mig mere end bare frisk og alt for forelsket. Og jeg vidste fandme ikke man kunne blive så forelsket, siger jeg og snøfter. Han grinte lidt.

-Jo, lad og bare sige jeg er magisk. Han lo forsigtigt og redte sin finger igennem mit hår.

-Måske er det dig. Dig der gør mig magisk, sagde han smilende. Vi kiggede på hinanden. Jeg fokuserede på hans glitrende øjne der lignede to store hjerter. Vi blev som magneter og trak os begge sammen. Han åbnede munden lidt og tog fat i min overlæbe. Jeg lukkede øjnene, tog hænderne op til hans kinder og pressede mig ind mod ham. Han fortsatte kysset og rejste os begge op. Pludselig mærkede jeg en våd og blød tunge. Jeg fjernede mine hænder fra kinden og flyttede dem op i hans hår. Det var det bedste kys nogle sinde, og jeg håbede aldrig på at det ville stoppe. Han skubbede mig, imens vi fortsatte kysset, og væltede mig ned i græsset. Jeg grinte lidt, imens han lå oven på mig. Jeg vendte os begge om, så jeg kunne ligge øverst. Vi lå i højt græs og små lyserøde blomster og kysset var stadigvæk ikke afbrudt. Jeg holdte en lille pause og satte mig i "baby stilling" på fire ben og fik vejret igen, men han trak mig bare ned igen og fortsatte.