Justin, kom.

Tilbage til den hårde tid

-Altså... mine forældre døde og jeg måtte forsørge mig selv og passe mig selv. En dag var jeg ude i byen og så ser jeg en flok fyre der står og drikker. Jeg vidste det ikke var noget godt, så jeg prøvede at gå lidt udenom og rettede blikket ned i jorden.

Faktisk skulle jeg bare have vendt om og løbet for livet, men... det gjorde jeg ikke. Og det jeg valgte at gøre, hjalp ikke. Jeg hørte en stemme i baggrunden der råbte noget i stil med, halløj smukke.

Jeg fik en reaktion til at kigge derhen hurtigt, og så blev der igen råbt, ja dig. Den ene fyr gik ud efter mig og jeg trådte lidt tilbage, men så tog han fat i min trøje og trak mig hen til de andre.

De stillede sig i en rundkreds rundt om mig, og jeg gik forvirret men skrækslagen rundt om mig selv for at ane alle de uhyggelige ansigter. Ikke fordi jeg ville, men jeg ville vise min svaghed ved at kigge ned.. De spurgte om en masse ting. Lige efter hinanden. Jeg nåede faktisk slet ikke at svare på alle sammen undtagen to tre stykker. De spurgte blandt andet om jeg var bange på en måde der gjorde mig endnu mere bange end jeg var, men jeg prøvede bare at skjule mit galopperede hjerte der kunne sprænge ud munden, på mig. Så istedet rystede jeg roligt på hovedet. De kiggede grundigt på mig med deres uglede hår og beskidte ansigt med et grimt fjæs til.

Så kom den ene hen til mig og stillede sig helt tæt på mig. Så tæt at det ikke kunne blive tættere. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men så smilte han bare ondskabsfuldt og satte hurtigt og heftigt sin tunge i min mund.

Jeg skreg og prøvede så at sparke ham ham væk, men så gik de andre løs på mig også, imens de bare skreggrinede og piftede af hinanden. Jeg kunne virkelig slet ikke komme væk.

Senere på aften havde de ført mig ind på et diskotek. Eller en eller andet luder bar med halvnøgne damer der dansede foran mændene. Jeg lukkede øjnene i, for jeg havde slet og overhovedet ikke lyst til at være der.

Fyrene skubbede mig i ryggen, over til en dame der stod i baren og sagde, at jeg åbenbart med garanti, ville være god til at kunne arbejde der. Jeg prøvede at modsige. Endda voldsomt. Men da, trak damen bare et papir frem, hvor en af fyrene skrev under, grinte og skred igen.

Jeg havde ingen idé om hvad det skulle handle om. Lige pludselig trak en ung pige mig ind i et lille rum med en masse bh'er og meget korte nederdele eller noget lignende med underbukser samt korte kjoler.

Pigen begyndte straks at tage alt mit tøj af undtagen mit undertøj, og gav mig i stedet noget meget kort tøj og klaskede det lige ind i min mave som tegn at jeg skulle tage det på. Hun gik ud med mit normale tøj i hånden og låste døren. Der var en anden dør foran mig hvor man kunne gå ud på en slags én- mands scene. Jeg var nødt til at klæde om, for lige gyldig hvad, kunne jeg i hvert fald ikke komme ud udenfor.

Jeg var låst inde i et mareridt. Et ulækkert, klamt og beskidt mareridt.

Da jeg havde klædt om, gik jeg forsigtigt ud, stod en mand, som gav mig en slags chip på mit håndled. Det gjorde ret ondt men jeg holdt pivene inde. Lige da jeg skulle til at træde ind, gik det først op for mig, at jeg havde fået noget omkring håndledene. Jeg vendte forsigtigt hovedet mod manden fra døren og spurgte hurtigt hvad det var og hvorfor jeg skulle have det på. Så gav han mig et papir fra hans baglomme og jeg begyndte at læse lavt op for mig selv.

Der stod noget med, at hvis en person over atten skrev under, ville man kunne få et job som luder, betalt godt af kunderne. Man skulle arbejde hver dag om ugen undtagen fredag og fra klokken seks til tolv. Hver gang man blev købt af en kunde, ville kunden betale fra omkring femhundrede kroner og opad som man kunne beholde.

Og så kom det. En lille detalje var, at man ville få sat en chip på sit håndled hvis det ikke var en frivillig kvinde, hvis man nu ville løbe væk. For så kunne ejeren se hvor man var løbet hen. En frivillig kvinde skal arbejde i en måned før at kunne "gå frit" igen. Jeg gav forsigtigt manden papiret og kiggede på de forskellige damer der stod og snavede, tog noget af tøjet af, danse frækt og alt andet hvad jeg synes var alt for klamt og ulækkert for en femten årig pige at være. Manden fra døren skubbede mig ud, og de første par unge fyre kom hen til mig.

Senere hen på dagen havde jeg fået nogle blå mærker og lidt ondt i mine kønsdele, men jeg havde fået tjent tretusinde kroner, hvor jeg begyndte at vænne mig lidt til tanken og tænke på pengene i stedet for smerten og oplevelsen, så dum som jeg nu var! Klokken slog tolv og jeg blev skubbet ud med de tjente sedler i hånden. Jeg gik rystet, nervøs og bange for mig selv ude i det sorte regnvejr med sedlerne krøllet sammen i min baglomme.

Næste dag var fridag og jeg besluttede mig for at skrive alt ned jeg oplevede, men jeg husker ikke hvorfor. Jeg gik ud i byen og købte mig en lille bog og blyant og begyndte at udfylde de første par fire- fem sider. Der gik dage og de gik langsomt og smertefuldt og jeg beskrev hver dag, for det meste negativt, i min bog. Da jeg havde arbejdet hårdt i en måned tog de chippen af igen og rev mit papir i stykker og jeg kunne derfor gå frit for altid uden at være tvunget til billige fyre.

Jeg følte mit liv var ødelagt. Jeg ville virkelig ikke ønske at have oplevet det der så tidligt, og så lige i den alder. Jeg havde masser penge men følte ingen grund til at leve, så jeg skrev i min bog, tid til at dø, og gik ud mod dødshavet. Her... kender du så selv resten af historien...