Justin, kom.

Er du mig utro?

Næste morgen stod jeg igen foran spejlet. Ikke fordi der var en stor forandring fra i går, men der var i hvert fald en forandring fra min normale mave til nu.

Jeg måtte tabe mig. Ja. Det bliver min løsning. Jeg gik ud fra badeværelset og tog løbetøj på. Justin kommer ind i sin bare overkrop og står forvirret og kigger,

-Jeg tager ud og løber, svarer jeg da jeg tydeligt kunne se i hans ansigt om hvad jeg skulle da jeg havde taget løbetøj på.

Jeg smilte og gav ham et kys på kinden og fortsatte ud af huset.

Jeg var nået ud og begyndte at løbe, men stoppede op lige inden jeg skulle over vejen, da jeg følte jeg manglede noget... Musik!, tænkte jeg men en løftet pegefinger og et smil på læben.

Jeg løb tilbage til huset og ville finde min mobil. Den lå vist inde i soveværelset til opladning. Jeg skulle til at åbne håndtaget, da jeg hører Justin snakke i telefon. Jeg stiller mig op af døren for at høre en anelse om hvad han siger.

-Ja. Nej det var ikke noget. Nej, Maria, hørte jeg han sagde. Men Maria? Han snakkede vist med Maria. Fuck en spade hun er! Jeg begyndte at lytte igen,

-Nej. Hun sagde det bare, det var ikke noget. Samantha overdrev bare lidt.. vi er bare venner. Du og jeg passer perfekt, hørte jeg. Det var bare løgn! Et kort sekund håbede jeg på at have hørt forkert. Fuck en spade han er!, retter jeg det lige til. Jeg ville smække med døren men lige inden hørte jeg ham sige 'jeg elsker dig'. Så gik det for vidt! Det her ville jeg aldrig kunne tilgive ham for! Jeg åbnede døren med et brag, og så ham få et så stort chok, at han kastede sig helt tilbage i sengen hvor han også kom til at tabe telefonen i gulvet.

-Hvem fanden tror du, du er?, råbte jeg med tårer i øjnene og skubbede ham så hårdt på brystet at han begyndte at ømme sig på bagefter, men jeg var helt klart ligeglad! Kunne sagtens slå ham hårdere nu, men det var han ikke værd til lige nu! Jeg tog en af mine store tasker frem fra et skab og begyndte med det samme at pakke mit tøj. Han rejste sig lidt op og kiggede uskyldigt på mig. Jeg stoppede et sekund og rynkede øjenbrynene af ham.

-Hjælper ikke en skid det der, sagde jeg snøftende. Jeg fik pakket en bunke tøj og tog tasken over skulderen og min mobil, som lå på natbordet, i hånden.

Derefter skred jeg bare ud af rummet og smækkede døren i bagefter. Jeg løb ud til entréen og tog en af mine jakker og pakkede ned i tasken.

Da jeg skulle til at åbne døren, kom han og spærrede. Han havde fældet en tåre og kiggede forsigtigt ned i gulvet. Jeg rejste øjenbrynene og kiggede ham aggressivt i hans øjne der stadigvæk havde blikket ned mod gulvet.

Jeg blev så rasende indeni og fik sparket min fod, hårdere end hvad jeg selv troede jeg kunne, ind i døren. Jeg ømmede mig hårdt og sendte Justin et råbende blik og smed min taske, og satte mig ned i sofaen hvor jeg græd som aldrig før.

Justin fik skubbet sig fra døren og kom stille over mod mig. Han satte sig ned og jeg rykkede mig helt ind i armlænet for at komme længst væk fra ham som muligt. Jeg rev hårdt fat i mit hår og satte mine rystende hænder foran mit ansigt.

Det værste ved ham, var, at han ikke sagde noget. Han sagde ikke engang det var en løgn. Passede det virkelig?

-Elsker du Maria?, hviskede jeg snøftende i min gråd og fjernede mine hænder fra mit ansigt. Han sad bare helt stille. Klart han gjorde! Jeg skreg kort af agressivitet og rejste mig brat op. Jeg tog min taske på skulderen og løb ud af døren uden af kigge mig tilbage. Det her ville både jeg og han fortryde, men jeg havde seriøst intet andet valg!