Justin, kom.

Jaloux?

Pludselig går det op for mig, at det er mine barndomsvenner, Harry, Math og Simon. Jeg hviner lidt af glæde og hopper lidt på Justin's ryg som tegn på at han skal sætte mig ned.

-Justin! Sæt mig lige ned, siger jeg jublende og prøver at komme af, men han holder mig bare stramt ind til sig.

-Justin!, gentager jeg men lidt mere irriteret.

-Nej. Bliv lige deroppe, siger han med sammenbidte tænder og lyder irriteret. Jeg sukker men lyser op i et smil da drenge er kommet tættere på og vi alle stopper op.

-Drenge!, jubler jeg og prøver igen at komme ned igen,

-Justin! De er mine venner!, prøver jeg igen og sukker da han ikke gør noget.

-Sam! Fuck, Sam, jeg savner dig ad helvede til!, begynder Simon og de går tættere på os. Men Justin træder derefter bare et skridt tilbage. Jeg taber hurtigt mit smil,

-Hvad går der af dig, Justin?, spørger jeg sukkende og holder ham lidt i håret. Jeg kigger opgivende over på drengene igen men kan ikke lade være med at smile igen af synet af dem.

-Simon! Drenge! Nghhh, hviner jeg lidt og bliver endelig sat langsomt ned af Justin. Pludselig står drengen bare og griner. Jeg kigger undrende på dem og ser deres blik rettet ned mod min underdel. Jeg gipser da jeg ser min kjole der sidder ret højt oppe så man lige kan ane hvilke farve trusser jeg har på. Jeg skynder mig at trække ned i den, og det lige pludselig kommer Justin bagfra og hjælper med bagdelen. Jeg kigger med et undskyldende blik på ham og tjekker en ekstra gang om kjolen sidder ordenligt nu.

-Helt ærligt, drenge!, siger jeg så ret højt og kigger irriteret men stadigvæk med et smil, på dem. De griner bare. Jeg står lidt stille og kigger langsomt over på Justin som bare står og har sit blik et andet sted og ligner en der rent faktisk skal til at græde. Jeg fjerner hurtigt mit blik igen, ikke fordi jeg ikke blev ked af at se ham sådan, men fordi det var millioner af år siden jeg havde set de her venner! Jeg halv løb over til dem og vi gav et håndtegn alle tre og derefter kram til hver og en.

-Yo! Hvad laver I her?, spørger jeg ret højt så der kommer lidt ekko men griner bare.

-Ventede på dig, svarer Harry med et grin og sin øl i sin ene hånd.

-Er I fulde?, spørger jeg lidt lavere da jeg opdager de alle rent faktisk står med en øl i hånden. Pludselig mærker jeg to hænder der omfavner mig lidt bagfra og ser Justin der ser lidt nervøs og såret ud. Han mundvige stod bogstaveligt talt som et bøjet 'i' der var vendt på hovedet.

-Nej, nej, svarer Math og griner så jeg sætter blikket på dem igen,

-Det er bare en enkelt øl per mand, griner han sammen med de andre.

-Vil du have en?, spørger Math og rækker sin ud. Justin skal til at trække mig væk, men jeg bliver bare på stedet

-Nej tak, griner jeg og skubber hans hånd tilbage. Jeg tager min ene hånd op til Justins hænder der stadig omfavner mig.

-Hm, du er jo heller ikke mand, fortsætter Math grinene som jeg virkelig ser som et sjovt grin. Jeg griner med dem og klemmer Justin's pegefinger blidt.

-Så hvem er den beskyttende bagi dig?, spørger Harry med en pegene finger på Justin. Jeg smiler svagt og drejer mit hoved lidt mod hans stadige triste blik.

-Justin, min kæreste, svarer jeg og vender blikket mod drengene igen. Drengene kigger på hinanden imens de rejser deres øjenbryn to gange i træk,

-Uh, siger Simon med en trutmund og skal til at give ham et 'hånd-kram',

-Jeg er-.., siger Simon men bliver nærmest afbrudt af Justin der bare trækker sig lidt væk og hiver i min arm som tegn på at gå mod bilen.

-..Seth, fortsætter han undrende med svage ord der ender i en mumlen. Jeg hører næsten ikke hans ord, da Justin allerede har trukket mig et god stykke hen ad vejen. Jeg griner flovt over det,

-Han er sur over at jeg kastede vores månedsdags-kage i hans smukke fjæs, råber jeg med et grin. Det var virkelig det bedste jeg kunne finde på. Vidste ærlig talt ikke hvad der var galt med ham lige nu? Jeg hører deres grin hurtigt inden Math begynder at råbe tilbage,

-Hey Sam? Hvorfor svarede du aldrig på vores beskeder på telefonen?. Jeg griner lavt,

-Skulle have en ny, råber jeg tilbage og fortsætter med at gå baglæns imens Justin hiver i mig.

-Men hvordan skal vi så få fat i dig?, råber Simon tilbage og slår ud med armene. Jeg trækker lidt på skulderen,

-Bor ikke så langt væk herfra, råber jeg højere og råber bagefter vores adresse.

-Vi kommer, babe, råber den ene tilbage. Kunne ikke så godt se dem mere, da vi også næsten var ved bilen og den holder alligevel nogle hundrede meter væk fra dem. Jeg griner for mig selv og vender kroppen mod Justin og vi drejer rundt om hjørnet.

-Justin, hvisker jeg lidt mere trist og skynder mig op ved siden af ham. Jeg kan se bilen cirka tyve meter væk herfra og Justin låser den op så den mærkelige bil-lyd kommer. Justin skal til at dreje ind foran mig, men jeg stopper ham hurtigt ved at holde ham på skuldrene. Han opgiver sukkende og lukker langsomt øjnene, men åbner dem lidt efter igen. Jeg slikker mine læber kort imens mit blik er rettet imod ham.

-De er ikke mine kærester, hvis du troede det?, siger jeg med et hævet øjenbryn. Justin sukker opgivende og vender blikket mod bilen igen. Jeg klemmer hans skuldre lidt og hiver lidt i hans trøje inden jeg tager hænderne ned igen.

-Det ved jeg, sukker han og kigger på mig igen,

-Du er jo jaloux, hvisker jeg forstående for mig selv og smiler hurtigt. Det havde jeg slet ikke tænkt på! Selvfølgelig! Jeg begyndte at grine svagt,

-Hey! Det er ikke spor sjovt, siger han så hans stemme knækker men smiler bare svagt bagefter. Jeg giver ham et langvarigt og åbent kys og trækker mig væk fra ham hvor jeg derefter går ind i bilen.

Der går noget tid før Justin kommer ind i bilen og tænder motoren. Jeg kigger på ham med et kærligt smil

-Bare rolig. Jeg vil kun have dig, hvisker jeg lavt og kigger væk. Jeg hører et svagt grin og motoren der bliver tændt så vi kan køre hjemad.