Justin, kom.

Hemmeligheden

"Det var en fortryllende nat i går aftes.. i går nat, retter jeg lige. Aller første gang jeg faktisk havde lyst til at have sex med ham. Jeg er glad for at komme over den tidligere episode og kommet videre i livet. Jeg må gøre det noget oftere. Jeg burde også fortælle ham hvad jeg bliver ved med at tænke på. Hvad jeg føler for ham hele tiden. Fortælle det med sande ord og ikke som sædvanligt, de falske. Jeg elsker ham! Virkelig! Det er jo re..."

-Hvad skriver du?, hører jeg en leende stemme bag i mig. Jeg skynder mig at klappe bogen sammen og ligge blyanten væk,

-Det er bare noget.. akavet dagbog. Noget dagbog jeg er begyndt at skrive, siger jeg og vender mig om sådan ret selvsikkert. Og det var faktisk ikke engang løgn det om bogen.

-Skriver du om mig?, spørger han interesseret og griner mildt. Han rækker sig ind over mig og lades som ingenting, imens jeg bare sad og tænkte om jeg skulle lyve eller sige det s... længere når jeg ikke at tænke for så tager tager han bogen på et mini sekund og går tre skridt tilbage så jeg brat rejser mig op,

-Justin! Giv mig den!, jeg ville gerne mene det seriøst, men det var svært at gøre over for ham. Men han måtte virkelig bare ikke se det her! Det her kunne skille vores forhold for altid!

Jeg løb over mod ham, så han gik mere tilbage og åbnede et af de første sider.

-"Jeg vil gerne have en ægte kæreste. 2 juli" sagde han som en bibliotekar eller skolelærer der skulle læse op for en 0. Klasse, imens han grinte,

-Sødt, han tog hånden frem og holdte mig på brystet for at forhindre mig i at komme tættere på. Så slog han op i midten af bogen imens jeg stadigvæk prøvede at kæmpe mig frem for at få den. Åh nej, tænkte jeg, ikke i midten! Jeg var allerede rød i hovedet.

-Justin!, råbte jeg igen lidt mere seriøst, -"17 august".. det var jo for to uger siden, sagde han meget meget interesseret og fortsatte imens jeg tog hænderne op foran ansigtet og opgav at gå over til ham,

-"Jeg fik tjent tusind kroner i dag. Men den slags fyr der... købte mig... i dag holdte jeg virkelig ikke af at være sammen med. Han var lidt for hurtig med at rive tøjet af mig. Han bed også lidt for hårdt og lavede ti...", stammede ham og holdt en pause med rynkede øjenbryn og sænkede mundvigen nedad. Jeg begyndte at prøve at tage bogen ud af ham inden det gik helt, helt galt selv om det nærmest ikke kunne blive værre alligevel.

Han havde fundet min største hemmelighed! Så begyndte han igen men virkede meget.. såret på en måde, men hvorfor fanden bliver han så ved med at læse?

-"Og lavede ting som at tage fat i e..." men så blev det for personligt og for farligt for mig. Min kærlighed. Jeg flåede bogen ud ad hans hånd og smed den over på skrivebordet og stod med en tåre ned af min røde kind.

Justin stod med glatte øjne og kiggede direkte på mig. Jeg vidste hvad han ville sige eller gøre.. troede jeg.

Men han sagde slet ikke noget. Han gik forbi mig hvor han slog sin skulder mod min og jeg stod bare med mine indeholdte tårer trillende ned ad kinden.

Fuck det her kunne ikke ende godt.. Mine tanker forvirrede mig og gjorde mig hurtig vred på mig selv og ikke mindst såret som aldrig før.

Jeg ville glemme alt og løbe væk.. men det var jeg virkelig ikke i stand til gøre nu. Jeg måtte sove på det. Jeg turde næsten ikke at banke på til soveværelset så jeg lagde mig ud i sofaen og lagde mig til at sove.

Næste dag vågner jeg lige så stille ved at nogle tallerkener bliver rykket rundt. Jeg havde heldigvis sovet nogle lunde uden ubehagelige tanker, så mit humør var lidt højere end i går, men stadigvæk lidt bange og nervøs. Jeg vender mig om og ser Justin der står og vasker op efter sin morgenmad. Jeg tager tæppet af min krop og rejser mig op.

-Har du lavet morgenmad?, spørger jeg trættende, men han svarede aldrig, i stedet blev han bare ved med opvasken. Jeg gik hen og stod bagi ham og skulle til at tage armene rundt om ham, men så fjerner han mine hænder stopper i få sekunder med opvasken og og flytter sig til til højre med knibende øjne. Jeg kigger mærkeligt på ham og spekulerer om han har fundet ud af mit tidligere job. Eller ... det har han jo. Men hvad ville han gøre? Slå op, slå og sparke mig, jage mig væk eller gøre noget jeg slet ikke tåler at tænke på. Han ville sikkert slå op, men uden at vide hvordan. Det var sikkert derfor han var så stille og virkede så sur. Ja! Det var helt klart derfor. Jeg gik halv løbende ud i entréen og skulle til at tage tøj på, men så kommer Justin løbende over til entréen lidt efter og stiller sig op ad væggen,

-Lad nu være, Sam, beder han hviskende og kommer over for at tage min jakke af for mig igen,

-Lad være med at gøre det igen, siger han igen og sukker.

-Det virker ellers ikke som om du vil have mig her. Du vil jo ikke engang sige godmorgen til mig. Du vil faktisk slet ikke tale til mig, siger jeg og kigger ham i hans øjne på skift.

Jeg skal til at tage jakken på igen, men så holder han mig på armene og skubber den af. Han ser forvirret ud og kigger på alle jakkerne. Han ville gerne sige det men alligevel ikke. Jeg var sikker på det! Han ville slå op nu. Han måtte gøre det nu. Han åbner munden, og lukker den igen.

-Så sig mig en ting, ender han med at sige uden min forventning og han lukker øjnene lidt sammen. Jeg ville løbe skrigene ud af døren nu var jeg sikker på at det ikke var nu han ville slå op men først efter han havde fået accepteret hvad jeg gjorde tidligere. Det var nu jeg skulle græde. Mine tårer pressede på. Nu ville min kærlighed ville blive ødelagt for altid..

-Har du været luder?

Der blev stille i nogle sekunder. Han havde sammenknebne øjne men åbnede dem efter at han havde spurgt. Hans øjne blev helt røde og min hjerne blev helt rodet sammen. Jeg vidste det! Jeg ville sige sandheden, for han vidste det jo allerede. Jeg bed læberne sammen og fokuserede alle andre steder end på Justin. Jeg kunne se ud af øjenkrogene, at Justin bare hævede øjenbrynene og ventede på en løgn eller sandhed, da han jo udmærket godt vidste sandheden.. jeg kiggede ned på alle de sko jeg havde købt forleden men måtte svare nu...

-Mh, hviskede jeg og nikkede svagt imens jeg stadigvæk havde sammenbidte læber. Jeg kiggede langsomt op på Justin. Han stirrede lidt men skyndte sig at fjerne blikket fra mig nogle sekunder efter. Han lavede et blik som et "fandme nej!" Jeg vidste han ikke ville have mig mere, så jeg tog min jakke ud af hans hænder og lagde den på min arm. Jeg rynkede panden, kiggede på ham en sidste gang og tog fat i dørhåndtaget...

... men så tager han fat i min arm. Og egentligt håbede jeg også bare på, at have ville gøre det, fordi jeg ville mere end bare gerne have ham. Jeg gad ikke udsættes for det samme som forleden. Jeg elskede ham højere end nogle sinde. Han var den eneste for mig. Jeg vendte mig forsigtigt mod ham og han trak mig over til ham. Jeg kiggede ham i øjnene og han tog sine hænder op til min kind og begyndte at ae dem.

-Kan du ikke bare fortælle mig.. hvorfor du gjorde det?, stammer og stønner han imens han kigger mig i øjnene. Jeg havde slet ikke forventet det. Virkelig ikke. Han ville prøve at forstå min situation. Jeg nikkede svagt og tog ham i hånden og førte ham hen på sofaen. Vi satte os ned og Justin satte sig tæt ind til mig og holdte hans arme rundt om min ryg. Så tog jeg en dyb indånding...