Justin, kom.

En pause

Jeg vågnede stille og roligt i sengen. Klokken var kun syv om morgnen. Til højre for mig lå Justin. Jeg trak mig ind til ham og gav ham nogle kys i nakken. Han vendte sig om med halvt åbne øjne,

-godmorgen, siger han med en knækkede hæs stemme.

-godmorgen, stønner jeg så tilbage. Jeg holder ham på maven, giver ham tre kys mere og rejser mig op. -Går du allerede?, spørger han hæst igen. Jeg griner,

-nogle skal da lave morgenmad, svarer jeg og forsætter ud i køkkenet med min blonde bh og trusser på. Jeg kigger mig tilbage over skulderen og ser hvordan han stirrer på det sexede undertøj- men skynder sig at fjerne blikket når han ser jeg ser ham. Jeg griner lidt og går videre. Tyve minutter efter, kommer han ud,

-ah, siger han duftende.

-Kan du lide spejlæg?, spørger jeg. Han kommer over til mig bagfra med sine arme omkring mig,

-om jeg kan!, hvisker han blidt og kysser mig i nakken.

-Jeg kommer pludselig i tanke om noget, Justin, siger jeg og vender mig om. Jeg kigger ned men retter mit blik til hans øjne.

-Går det ikke lidt for stærkt? Jeg mener.. jeg har kun kendt dig i tre dage, hvis jeg overhovedet kender dig. Og... vi har jo næsten allerede haft sex, og.., jeg stoppede. Jeg følte noget forkert ved at sige det her. Det føltes som at slå op med ham indeni. Han tog armene væk om mig. Så tog han en spatel i skuffen og tog spejlæggene af panden og to tallerkner han lagde dem på. Jeg kiggede åndssvagt på ham. Så gik han bare?, tænkte jeg. Han skulle sætte dem over på bordet, men så stoppede han lidt op,

-jeg kan ikke gøre for mine følelser Sam. Og det vi gør lige nu.. lige for tiden, det er hvad der føles rigtigt.. for mig, han går videre og stiller tallerknerne på bordet. Det var ligesom han bare ville væk fra emnet. Jeg henter bestik og ketchup og sætter mig ved bordet. Vi sidder begge i helt stilhed imens man hører kniven skæres ned i tallerknen. Jeg følte det var min tur til at sige noget, så,

-jeg må bare have en pause. Jeg smed gaffelen på bordet og tog en serviet og tørrede ketchuppen af munden.

-Jeg er mæt, tak, siger jeg og rejser mig fra stolen. Jeg går over til garderoben ved entréen og tager min læderjakke og cowboy bukser på. Justin rejser sig op og viser sig lige inden jeg skulle til at åbne døren,

-vent! Går du?, spørger han med rynkede pande. Han kommer tættere på,

-Justin. Jeg må se.. til mit hus, svarer jeg ændrer jeg hurtigt. Han kommer helt over til mig og spørger

-dit hus? Mener du ikke dine forældre?, jeg ryster på hovedet,

-mine forældre.. eller min mor er død og min far forlod mig da jeg var teenager. Siden da har jeg passet mig selv, siger jeg og måtte presse mine tommelfinger mod min hånd for ikke at fælde en tåre.

-Undskyld, siger han og skal til at give mig et kram, men jeg kunne ikke klare det mere, så jeg skubbede ham væk fra mig, åbnede døren hurtigt og løb ud. Først der begyndte jeg at græde voldsomt. Jeg stoppede op og gik. Jeg var knust. Jeg havde lige ladet mig selv knuse mit hjerte halvt. Jeg havde lige forladt mit livs kærlighed. Ikke fordi jeg havde slået op med ham, men det føltes det som om. Som om jeg aldrig ville se ham igen. Jeg hørte han råbte på mig men jeg fortsatte. Men hvor skulle jeg gå hen? Jeg har intet hus, jeg løj! Jeg har også løjet om det. Åh, jeg er en bad girl. Jeg mærkede noget vådt på min pande. Og det var ikke en tåre! Jeg kiggede snøftende op og ser en stor sort sky over mig. Det begyndte at regne.. voldsomt! Intet kunne være værre nu. Den eneste jeg egentligt bare ville være sammen med, var Justin. Men.. jeg kunne jo ikke gå tilbage efter dette. Pludselig ser jeg mig omkring. Jeg havde tænkt for meget. Jeg var faret vild. Kun træer var til syne nu. Jeg var omringet af dem. Jeg satte mig opgivende ned uden en eneste drikkedunk eller tørt tøj og græd med hænderne foran mit ansigt. Jeg lagde mig ned i de våde beskidte blade og lukkede øjnene.