You are a player Marcus! [AFSLUTTET]

34 #Ligeglad?

En uge senere

Jeg skulle til fest i aften, med Katrine ved en af hendes venner.
Jeg tror ikke de bare er venner, men altså hvad ved jeg.

---

Katrine og jeg var nu kommet til den der fest, som jeg egentlig ikke rigtig gad.

Vi gik op, og tog noget at drikke.
Der gik ikke lang tid, før Katrine ikke var her mere.

Jeg stod bare der.
"Du er da alt for pæn til at stå her alene" sagde en ved siden af mig.
Jeg kunne høre det var en dreng.
Jeg kiggede på ham.

Han havde brunt hår og grønne øjne.
Han var faktisk ret pæn.
Jeg svarede ham ikke, men bare kiggede på ham.
"Jeg hedder Jacob" sagde han.
Jeg nikkede.
"Jeg hedder Sofia" sagde jeg.

"Det ved jeg" svarede han.
Jeg løftede øjenbrynene lidt.
"Jeg spurgte ham der" sagde Jacob, og pegede hen mod Oliver.

Jeg nikkede.
"Kender du ham eller?" spurgte jeg.
Han nikkede.
"Det er min ven" svarede Jacob.
Jeg nikkede igen.

Jacob kiggede på mig.
Han bevægede sit hoved ned mod mit.
Jeg gik helt i panik.
Jeg havde ikke lyst til at gøre noget, men jeg kunne jo godt lide Marcus, og han kunne godt lide mig.

Jeg rykkede mit hoved, så hans mund var ved min kind og ikke min mund.

Jeg gik væk fra Jacob og mod udgangen.

Måske kan jeg ikke se så godt fordi det var ret mørkt, men det her kunne jeg tydelig se.
Marcus stå og snave Laura op af væggen.
Hvad fanden har han gang i??

Marcus synsvinkel

Jeg ved ikke hvad jeg lavede.
Laura stod op af væggen ved siden af døren.
Jeg tror vidst jeg havde fået lidt for meget af drikke.
Eller alt for meget!

Døren blev åbnet ved siden af os.
Jeg kiggede op, men vendte hurtigt tilbage til kysset, indtil det gik op fra mig, hvem det var der gik ud.

Jeg trak mig hurtigt fra kysset, og gik udenfor.
Sofia kan umuligt havde undgået at se mig og Laura.

Sofias synsvinkel

Jeg gik hurtigt forbi dem.
Marcus kiggede op, så fik øjenkontakt med mig, men kyssede Laura igen.
Han så mig, men var ligeglad??

Han har sikkert aldrig kunne lide mig, og jeg kan i hvert fald heller ikke lide ham mere!!

Jeg gik med hurtigt skridt væk, indtil der var noget der råbte mit navn.
Jeg kunne tydelig høre hvem det var.

Jeg vidste overhovedet ikke hvad jeg skulle gøre, så derfor gik jeg bare videre, som om at jeg ikke hørte noget.

Man kunne godt høre Marcus kom tættere og tættere på mig.
Nok fordi han løb.
Jeg mærkede en hånd på min skulder.

Marcus synsvinkel

Jeg løb efter Sofia, da hun selvfølgelig ignorerede mig.
Jeg lagde min hånd på hendes skulder.

Sofia vente sig hurtigt og rundt.
Man kunne virkelig ikke sætte ord på, hvordan man bare kunne mærke, hvor sur hun var.

Jeg stod helt chokket.
Sofia vente sig rundt igen, og gik.
Jeg blev bare stående, og ikke vidste hvad jeg skulle gøre.

---------------------------------------------------------

😱😱