You are a player Marcus! [AFSLUTTET]

41 #spise med

"Hvad er der?" spurgte Katrine, og kiggede forvirret på mig.

"Ja det er da mega mærkeligt. Prøv tænk hvis han nu spurgte mig om kæreste" sagde jeg, og gik helt i panik.

"Slap af. Du skal jo bare sige ja" svarede Katrine, som om at det var det letteste i hele verden.

Jeg satte mig bare hen ved siden af hende i min seng.

---

Klokken var 17:30, og Katrine skulle hjem og spise.

Jeg gik ned, fordi at min mor sagde, vi skulle spise.

Da jeg kom ned, var Marcus, Martinus og Oliver der stadig.
De skulle sikkert spise med.
Akavet...

Jeg satte mig ved min plads.
Eller der jeg plejer og sidde.
Marcus og Martinus har også en fast plads, for det er jo ikke lige frem første gang de spiser her.

Før i tiden da jeg ikke kunne lide Marcus, og han skulle spise med, sagde jeg bare, at jeg ikke var sulten, men når jeg blev tvunget, spiste jeg mega lidt så jeg bare kunne komme op på mit værelse igen.

Marcus satte sig overfor mig, for den gang jeg ikke kunne lide ham, ville han bare irretere mig ved at sidde overfor mig.

Han smilte skævt.
Jeg smilede hurtigt tilbage, men fandt min mobil, og kiggede på den.

Min mor satte maden på bordet.
Jeg tog sidst.
Min mor gav mig det der tag nu noget mere blikket.
Men jeg syntes altså der var mega akavet, så jeg vil bare gerne op på mit værelse.

Jeg ignorerede hende bare, og begyndte at smile.

"Tak for mad" sagde jeg, og rejste mig op.
"Du kan godt blive her" svarede min mor.

Jeg sukkede, og satte mig ned igen.
Jeg sad bare med min mobil, der var under bordet.
Det så nok lidt mærkeligt ud, da jeg bare kiggede ned.

"Hallo Sofia?" sagde min mor.
Jeg kiggede op.
"Hvad er der?" spurgte jeg.
Hun sukkede.
Jeg kiggede bare forvirret på hende.
"Du må gerne gå op på dit værelse nu" svarede hun.

På 0,5 rejste jeg mig op, og gik op på  værelset.

---

Det bankede på min dør.
"Kom ind" sagde jeg, og ventede på at døren ville blive åbnet.

Den blev stille åbnet, og Marcus' ansigt kom frem.
"Hey" sagde han stille.
"Hey" svarede jeg.
Marcus kom ind, og lukkede døren efter sig.

Han satte sig i sengen ved siden af mig.
"Hva så?" spurgte jeg.
Han trak bare på skulderne.
Han kiggede på mig.

"Øhh jeg snakkede med Katrine igår" sagde Marcus.
Jeg sukkede, imens jeg smed mig ned i sengen, og tog dynen helt over mig, så han ikke kunne se mig.

Jeg kunne høre ham grine lidt.

Han tog fat i dynen, og løftede den af mig, og smilede til mig.
Jeg begyndte hurtigt at rødme, og dække mit ansigt i mine hænder.

"Du er så sød når du rødmer" sagde han.
Det fik mig bare til at blive mere rød i hovedet.

"Skal du ikke ind til de andre?" spurgte jeg.
"Nej. Ikke før jeg har spurgt dig om noget" svarede han.

Jeg blev hurtigt nervøs, og fjernede hænderne fra mit ansigt.
Man kunne se at Marcus også var nervøs.
Mere end mig.

"Vil du måske gerne være min kæreste?" spurgte han usikker.

---------------------------------------------------------