Jeg blev bare stående, og ikke vidste hvad jeg skulle gøre.
Sofias synsvinkel
Det er nu Mandag.
Jeg har ikke lavet noget overhovedet.
Kun låst mig selv inde på mit værelse.Jeg gad virkelig ikke i skole, men min mor sagde, jeg skulle.
Så sagde jeg at jeg var syg, men det havde hun nok regnet ud at jeg ikke var.Jeg rejste mig op, og tog noget tøj på.

Jeg gik ud fra mit værelse.
"Hvad er der galt med dig?" spurgte Alex, der kom ud fra sit værelse af.
Han kunne nok godt se, jeg ikke ligefrem var den gladeste idag."Ik noget" svarede jeg surt, og gik ned af trapperne.
Jeg overvejede virkelig bare, at lade som om jeg var i skole, da jeg gik ud af døren.
Jeg kunne jo bare gå ind i huset igen, når min mor har kørt."Kom" sagde Alex, der kom ud af døren.
"Ja ja" svarede jeg, og gik med ham.Efter hvad der føltes som 2 sekunder, var vi kommet hen til skolen.
For min skyld måtte det godt havde taget længere tid.Alex åbnede døre til skolen, og ventede bare på mig der ville komme.
Jeg gik langsommere ind ham.
Jeg plejer ellers at være den hurtigste.Det samme gjorde han med døren til klassen.
Jeg satte mig ned på min plads.Marcus synsvinkel
Jeg kunne bare ikke vente med at komme i skole.
Sofia har ignoreret mig totalt, så idag må jeg bare gøre det godt igen."Kom nu Martinus" sagde jeg, og ventede på han kom ud i gangen, og tog sko på.
"Ja ja. Hvorfor har du så travlt?" spurgte han.
Jeg sukkede.
"Det er lige meget" svarede jeg, og gik ud af døren.Efter hvad der føltes som tusinde år, var vi endelig kommet hen til skolen.
Jeg åbnede døren, og gik ind, uden at vide om Martinus overhovedet havde opfattet, vi var ved skolen, da han bare kiggede ned i sin mobil.Jeg kom ind i klassen.
Sofias synsvinkel.
Marcus kom ind i klassen, så med det samme rejste jeg mig op fra min stol, og gik hen til Rosa.
"Hej" sagde jeg.
"Hey" svarede Rosa.
Marcus gik hen til de andre drenge, og snakkede, men kiggede på mig hele tiden."Jeg går lige ind til Katrine" sagde jeg.
Skal nok fortælle hvorfor jeg bare forsvandt i lørdags.Rosa nikkede, så jeg gik ud af døren.
Jeg gik ind i B klassen, og opdaget hurtigt Katrine.
"Hej" sagde Katrine, da hun så mig.
Jeg smilede bare som svar."Hvor blev du af i lørdags?" spurgte hun.
Jeg kiggede lidt på hende.
"Marcus og Laura kyssede" det gjorde helt ondt at sige.
Jeg kunne godt mærke, jeg fik blanke øjne.
Katrine fik hurtig store øjne.
"Er du sikker?" spurgte hun.
Jeg nikkede."Tænk også Laura kunne gøre det" sagde Katrine.
Jeg trak bare på skulderne.
Vi nåede ikke rigtig og snakke videre, inden klokken ringede.Jeg gik ind i klassen, og satte mig på min plads.
"Hej" sagde Marcus, og satte sig ned ved siden af mig.
Jeg kiggede bare ned i min mobil."Undskyld, men altså jeg havde fået virkelig meget af drikke i lørdags" sagde Marcus, som om det var en undskyldning.
Jeg kiggede på ham.
"Så er det din grund?" spurgte jeg.
Marcus nikkede stille.
Jeg rullede bare øjne, og kiggede ned i min telefon igen.Læren kom ind, så jeg lagde min mobil på bordet.
---
Midt i timen kunne jeg høre den brumme.
Jeg tog den under bordet, så læren ikke kunne se, jeg sad med den.
Det var fra Oliver.Oliver: Jacob har spurgte om dit nummer😏😏
Jeg kiggede op, og tænkte over, hvad jeg skulle svare.
Sofia: Gav du ham det?😂
Oliver : Ja, men altså du har jo Marcus😂🙉
Sofia: Øhh nej!🙄
Jeg opdaget, at Marcus kiggede på min mobil.
"Hvem er Jacob?" spurgte han, med normal stemme, så læren kiggede over på os.---------------------------------------------------------
DU LIEST GERADE
You are a player Marcus! [AFSLUTTET]
FanfictionJeg hedder Sofia, og er 16 år gammel. Mine bedste veninder hedder Laura, Caroline og Katrine. Jeg har en tvillingebror, der hedder Alex. Han er bedste venner med Marcus og Martinus. Desværre... Jeg hader dem, men mest Marcus da han er den største p...