Sofias synsvinkel
Det er nu Mandag.
Jeg har ikke lavet noget hele weekenden.
Jeg satte mig træt op i sengen, og fandt noget tøj.Jeg gjorde mig hurtigt klar, og gik mod skolen med Alex.
--
Vi gik ind i klassen.
Marcus stod og snakkede med Martinus, Andreas og Oliver, men med det samme han så mig og Alex kom ind, rettede han sit blik mod mig.
Jeg gik hen, og satte mig på min plads.
Marcus kom lidt efter."Heyyyy" sagde han glad, og satte sig.
"Hey" svarede jeg enkelt, og kiggede på ham.
Vi noget ikke rigtig at snakke så meget, indtil klokken ringede."Idag skal vi se en film og arbejde med den bagefter" sagde Læren, som hedder Karen.
Vi skulle først ud i grupper og lave lidt om genretræk og sådan noget.
Mig, Andreas, Laura og Martinus var i gruppe sammen.
Vi gik ud på gangen med vores blyanter og papir.
Vi satte os hen til et bord, som stod oppe af væggen.
Jeg sad inderst, og Andreas sad ved siden af mig.
Martinus sad overfor mig og Laura ved siden af.
Hun var fanme irreterede!!!Jeg syntes Andreas var lidt for tæt på mig, men jeg kunne ikke rykke mig mere.
Jeg sad helt oppe af væggen.Martinus synsvinkel
Jeg kunne ikke lade vær med at grine af Sofia, der bare sad der helt oppe af væggen.
Andreas lagde hans arm om hende, så hendes ansigtsudtryk så ikke så godt ud.Andreas kunne ikke se det, så jeg kunne virkelig ikke lade vær med at grine.
Han kiggede bare mærkeligt på mig.Vi arbejdede videre med opgaven.
Lige pludselig tog Andreas sin arm væk fra Sofia.
Sofias synsvinkel
Andreas fjernede hans arm fra mig.
Jeg slappede af i nok sådan 1 sekund, og så var hans hånd på mit lår.
Jeg tror godt Martinus kunne se, han havde gang i noget.
Jeg ville bare gerne væk herfra.Andreas begyndte at bevæge sin hånd på sådan en rigtig klam måde.
Jeg kunne godt mærke, han ville et sted hen med det her.Jeg kunne slet ikke klare mere, da Andreas kiggede på mig og begyndte at smile kækt.
Jeg kiggede hurtigt ned i bordet igen.
"Jeg skal lige.. øhh ind og hente min mobil" sagde jeg, og rejste mig hurtigt op.
Jeg kom i tanke om, at min mobil var i min baglomme, men jeg havde rejst mig op.Jeg kiggede tilbage.
De alle 3 kiggede på mig.
Jeg tog hurtig min mobil op af baglommen, og var hurtigt væk.Martinus synsvinkel
Det var ret sjovt, at se på Sofia og Andreas.
Man kunne godt se, Andreas prøvede at lave noget med Sofia, men altså alle ved at han ikke har en chance.
Marcus har allerede sagt at Sofia er hans.Sofia afbrud mine tanker.
"Jeg skal lige.. øhh ind og hente min mobil" sagde hun, og rejste sig hurtigt.Vi kiggede på hende.
Sofia havde jo hendes mobil i baglommen.
Hun kiggede på os, men tog hurtigt den op af baglommen, og gik.
Jeg vidste jo godt, det var fordi hun gerne ville væk."Øhh hvad skete der lige der?" spurgte Andreas forvirret.
Jeg trak bare på skulderne, og kiggede ned i papiret."Jeg leder lige efter hende" sagde han, og rejste sig.
"NEJ!!" svarede jeg hurtig, og kiggede op igen.
Han kiggede mærkeligt på mig, og det samme gjorde Laura."Altså vi har jo frikvarter lige om lidt, så det er jo ikke nødvendigt" forklarede jeg.
Andreas tænkte lidt, men satte sig ned.Sofias synsvinkel
Der da var 5 minutter tilbage af timen, gik jeg hen til min gruppe igen.
"Hvor har du været henne?" spurgte Laura sur.
Jeg tænkte lidt."Ja for vi ved jo alle godt, du ikke var inde og hente din mobil" fortsatte hun.
Jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle sige.
---------------------------------------------------------
VOUS LISEZ
You are a player Marcus! [AFSLUTTET]
FanfictionJeg hedder Sofia, og er 16 år gammel. Mine bedste veninder hedder Laura, Caroline og Katrine. Jeg har en tvillingebror, der hedder Alex. Han er bedste venner med Marcus og Martinus. Desværre... Jeg hader dem, men mest Marcus da han er den største p...