You are a player Marcus! [AFSLUTTET]

42 #Hvad laver i?

"Vil du måske gerne være min kæreste?" spurgte Marcus usikker.

Jeg begyndte at smile, men tænkte lidt.
"Ja" svarede jeg.

Marcus synsvinkel

Jeg håbede godt nok, at det Katrine fortalte var rigtigt.
Jeg ventede bare på, at Sofia ville svare.

"Ja" svarede hun.
Jeg blev overdrevet glad.
Jeg satte mig tættere på Sofia, og kyssede hende.

---

Sofia og jeg lå bare i hendes seng og så en film, indtil det gik op for mig at hun sov.

Klokken var også ret mange.
Jeg lukkede hendes computer, og satte den hen på hendes bord.
Jeg slukkede lyset, og lagde min arm rundt om hende.

Jeg faldt også i søvn ret hurtigt.

En uge senere

Sofias synsvinkel

Jeg var på vej hen til Marcus nu.
Klokken var 16:23.

Da jeg bankede på, gik der ikke mere end 2 sekunder før Marcus åbnede.

Han trak mig med ind.
Jeg tog sko og jakke af.

Da vi kom op på hans værelse, kyssede han mig med det samme.
Det udviklede sig hurtigt.
Det gik virkelig hurtigt.
Som om han bare har ventet i flere år.

Marcus pressede mig op af hans skab, imens han stadig kyssede mig.

Han bevægede sig hen til sengen med mig, uden at afbryde kysset.
Hab skubbede mig blidt ned i den, og gik hen og låste døren.

Han gik hen til mig igen, og lagde sig ovenpå mig, men støttede med albuerne, så jeg ikke fik alt hans vægt på mig.

Marcus kyssede mig igen.
Han udviklede det hurtigt til et snav, og så kan du sikkert selv godt regne ud hvad der så skete.

Midt i det hele, bankede det på døren.
Marcus kiggede hurtigt hen mod den.

"Hvad?" spurgte han.
Jeg lå bare der på sengen, og kiggede op på ham.

"Øhh hvad laver i?" spurgte en som man tydelig kunne høre, der var Martinus.

"Ik noget" svarede Marcus.
"Og det vil du have jeg skal tro på?" spurgte Martinus igennem døren.

"Ja. Eller øhh nej. Jeg mener nej" svarede Marcus.
Jeg tog mig selv til panden, over hvor dårlig Marcus var til at lyve.

Man kunne høre Martinus grinte lidt.
"Når, men vi spiser altså nu" sagde han, og gik nedenunder.
Lød det til.

Marcus og jeg fik hurtigt tøj på, og gik nedenunder.

Martinus kunne ikke lade vær med at grine, da han så os.
"Hvad griner du af?" spurgte deres mor.

"Ik noget" svarede Marcus for Martinus.

Vi spiste, og bagefter gik jeg bare hjem.

---

Jeg stod op, og tog tøj på.

Jeg gik nedenunder, men tog ikke noget at spise, fordi at jeg ikke syntes jeg havde nok tid.

Jeg gik over i skolen.
Jeg troede Alex var gået der over.

Da jeg kom ind i klassen, gik jeg bare ned på min plads.

Katrine kom ind til mig, og Rosa kom også hen til os.
Jeg satte mig på mit bord, og bare sad, og snakkede med dem.

Martinus kom hen og satte sig på sin plads.
Han sad jo ved siden af mig.
"Når hvad lavede i så igår?" spurgte han.

"Jeg har bare været der hjemme?" svarede Katrine forvirret.
"Ja det har jeg også" sagde Rosa.
Martinus kiggede på mig, som om at jeg skulle svare.

"Ja jeg har også bare været der hjemme" svarede jeg.
Martinus løftede øjenbrynene.

"Jer og hjemme ved jer" fortsatte jeg lidt lavere.
"Er det egentlig rigtig, at dig og Marcus er blevet kærester?" spurgte Rosa.

"Hvorfor?" spurgte jeg.
"Fordi at hele skolen snakker om det" svarede hun.

Vi nåede ikke rigtig og tale mere, før klokken ringede.
Heldigvis!

---------------------------------------------------------

Jeg tror jeg slutter den her historie nu.
Men bare rolig.
Der kommer snart en ny historie ud.
Det er bare med Martinus.
Og hvis i ikke har læst 'Life with Martinus Gunnarsen' Så kan i også lige gøre det❤️
Altså hvis i gider😜
Der er også en 2'er til den❤️❤️