Remember Me? || h.s

Kapitel 2: Birthday party

Allison's synsvinkel:

Gemma og jeg var på vej over til Anne's fødselsdagsparty. Vi skulle hjælpe med at pynte op.

Harry, Anne og Robin gik og satte tallerkner på bordet. Vi smed vores tasker i hjørnet og begyndte at hjælpe.

•••

Gemma satte noget musik på og derefter begyndte Gem og jeg at danse. Harry joinede os også dansede vi bare skørt rundt.

Vi blev ved og ved indtil Gemma og jeg væltede ned på gulvet. Anne grinede af os imens vi selv lå og grinede. "Ups!" grinede jeg og rejste mig langsomt op.

•••

Gemma og jeg gjorde os klar på Gemma's værelse. "Jeg siger jo bare, at Harry ikke er en glemmer! Og især ikke med piger!" Gemma var stensikker i sin sag.

"Men Gem, han har glemt mig! Ellers ville jeg nok ikke 'Allison hvem?' og være Alli pigen!" Hun kiggede mistroisk på mig.

"Det ser godt ud!" sagde jeg glad og kiggede ned af hende. "Jeg kan da kun sige i lige måde!" svarede jeg. Vi grinede lidt inden vi gik ud til festen, som var i et selskabslokale.

•••

Folk dansede og var glade. Gem og jeg tumlede selvfølgelig rundt på gulvet ude i gangen imens vi grinede. Harry kom ud til os imens han grinede af os.

Jeg lå på maven og Gem sad oven på mig. "Hej Haz!" sagde Gem og rejste sig op. "Hej! Har I set min hat?" Spurgte han og kiggede håbende på os.

Vi rystede på hovederne. "Nej, ikke lige?" Svarede hun undrende. "Den er nok ved dit glas, hvor du plejer at smide den" sagde jeg, men fortrød hurtigt.

Han kiggede underligt på mig. "Okay? Jeg leder lige der?" Svarede han nærmest skræmt over at jeg vidste det.

Da han var gået brød jeg nærmest i brand. "Så du dét?! Så du det?! Han kiggede mærkeligt på mig!" Hun sukkede irriteret. "Ja fordi du virkede totalt stalker agtig!" Svarede hun. Jeg rullede øjenene.

"Okay, ved du hvad? Jeg snakker med ham! Gi' mig dig halskæde, den med blomsten i" Jeg plejede altid at ha' to halskæder på. "Hvorfor?" Spurgte jeg og holdt om vedhænget, som blomsten lå i.

"Når han ser blomsten, vil han helt sikkert forstå!" Jeg rystede på hovedet. "Men hvis jeg ikke må snakke med ham, hvad vil du så?" Spurgte hun. Jeg trak på skulderne. "Ha' min bedste ven tilbage..." mumlede jeg trist.

"Men så træd dog i karakter, tøs!" Hun smilede et smil der signalerede, at det nok skulle gå. "Jeg kan ikke få mig selv til det! Tænk nu hvis han slet ikke kan huske mig?! Så bliver jeg til grin!"

Hun sukkede. "Han elsker dig over alt på jorden, og han blev knust da du rejste..." Hun tog fat i mine hænder og kiggede mig i øjenene. Jeg tog en dyb indånding.

"Okay, jeg tror på dig..." Løgn. Jeg troede ikke på noget om, at Harry skulle kunne huske mig. Jeg smilede et falsk smil imens vi krammede.

Vi gik ind og satte os ved bordet igen, hvor Harry sad alene. Jeg tog min telefon op af lommen og kiggede om jeg havde fået nogle beskeder. Ingen tegn på at jeg havde fået noget.

Så den chance for at slippe for at kigge på Gemma eller Harry kom ikke. "Harry, få fingeren op af mit glas!" Lød det Gemma. Jeg kiggede op og opdagede så at Harry kiggede på mig imens han havde fingeren nede i hendes glad.

Jeg grinede, men Gemma synes ikke at det var sjovt. "Undskyld!" Sagde jeg imens jeg grinede lidt. Jeg tog et billede af dem og tweetede det.

@AllisonKnightley: Hands of Harry ! @GemmaAnneStyles @Harry_Styles