Remember Me? || h.s

Kapitel 33: come over to me now

Allison's synsvinkel:

Jeg ringede op til Gemma, men da hun tog den, kunne jeg ikke få et ord ud. Jeg snøftede bare og prøvede at holde det inde.

"Allison, hvad er der sket?", Spurgte Gemma. Jeg rystede på hovedet for mig selv og tog mig til hovedet.

"Alli, kom hjem til mig, så snakker vi om det", Sagde hun hurtigt og lagde derefter på.

Jeg rejste mig op og kiggede efter Harry. Han sad stadig i græsset. Hans hoved hang ned imens han sad på knæ i det grønne græs.

Jeg skyndt mig at løbe, så han ikke ville opdage mig - men jeg havde glemt at jeg havde hæle på mine sko, så de larmede lidt.

Jeg kunne fornemme at Harry vendt hovedet, men lod mig løbe væk.

•••

Gemma åbnede døren, så jeg løb bare ind i hendes favn. "Harry lagde en besked på min svarer - jeg er så ked af det" Jeg kiggede forbløffet på hende.

"Vil du høre den?" Jeg nikkede. Hun fandt den og afspillede den.

"Gemma, jeg har gjort noget dumt... Lov mig at du tager dig godt af Allison. Pas på hendes hjerte, som jeg ikke kunne... Fortæl hende at jeg elsker hende, at jeg er ked af det..."

Jeg knækkede sammen igen og begyndte igen at stortude.

"Allison, jeg er så ked af det! Jeg ved du elskede ham.." Hun fjernede noget hår fra mit ansigt.

"Han var hele min verden...", Hviskede jeg imens jeg snøftede.

•••

Jeg lå hovedet på Gemma's lår imens hun en tot af mit hår. Gemma tændt for tv'et, men uheldigvis havde medierne fundet ud af vores brud.

Jeg kiggede op på Gemma, som så undskyldende ud. "Vi finder noget andet", konstaterede hun hurtigt.

Jeg rystede på hovedet. "Jeg tror jeg vil tage hjem - jeg er pænt udkørt og jeg har brug for at være lidt alene", Sagde jeg og rejste mig.

Hun nikkede forstående. "Kom godt hjem", Svarede hun og smilede forsigtigt. "Tak..." Jeg gik ud på gaden og hjem.