Remember Me? || h.s

Kapitel 3: Tulips

Allison's synsvinkel:

"Allison! Gemma!" Lød det svagt. Jeg åbnede sløvt øjenene. Gemma og jeg lå i Gemma's seng og det var vidst blevet morgen. Harry stod i døråbningen og blev ved med at kalde på os.

Gemma åbnede også øjenene. "Harry, gå med dig!" Vrissede hun med lukkede øjne. Harry grinede overrasket og gik ud med hænderne over hovedet.

Gemma sov ihærdigt videre, hvor jeg derimod, rejste mig og gik hen og tog mit tøj på. Bagefter gik jeg ned, hvor Anne, Robin og Harry gik og samlede alt det skrald de havde taget med hjem op.

Anne havde fået en stor buket tulipaner og jeg er stærkt allergisk. Jeg gik forbi dem og nyste derefter med det samme. "Oh love, jeg havde fuldstændig glemt din allergi overfor tulipaner!" Anne skyndte sig at flytte dem.

Harry gav mig et opmærksomt blik inden han kiggede hen på Anne. "Det er sjovt; jeg havde en veninde, der havde der også var allergisk? Sikke et sammentraf!" Han fattede ikke en skid...

Gemma kom gående imens hun strakte sig og gabte. "Godmorgen, Haz, Mummy, Sted Daddy og Alli pigen!" Sagde hun smilende. Igen et opmærksomt blik fra Harry.

Anne opdagede hans blik. "Er du okay, Harry?" Han vågnede af sin tankegang og kiggede på hende. "Nej, jeg tænker bare..." svarede han uskyldigt.

Jeg sukkede inden jeg slap et nys igen. "Alli, dig og de tulipaner burde gå i retten for blomsternes forbrydelse mod at give dig allergi!" Jeg grinede af Gem's joke.

"Nej, Gem! Jeg tror det går" svarede jeg og snøftede en enkelt gang. "I USA havde vores naboer tulipaner rundt om deres garage... Det var trist om sommeren..." Svarede jeg snøftende.

"Hey, Gem? Kom lige med!" Sagde Harry pludseligt og trak i Gemma. Hun så forvirret på mig, som bare trak uforstående på hovedet.

Jeg vendt hurtigt hovedet mod Robbie og Anne. "Hvad går der dog af drengen?" Spurgte Robin undrende. Anne og jeg trak på skulderne.

Gemma's synsvinkel:

"Hvad har du gang i?!" Spurgte Harry surt. "Hvad snakker du dog om?" Spurgte jeg tilbage. "Du har tydeligvis fundet en pige, der matcher Allison helt perfekt også har du bragt hende her hjem!"

Jeg rystede strengt på hovedet. "Åben øjenene, Harry! Allergi overfor tulipaner, Allison Knightley, lige kommet hjem fra USA!" Han spærrede øjenene op. "Det er Allison, din spade!" Sagde jeg, men fortrød hurtigt.

"Det var så den hemmelighed..." Mumlede jeg fortrydende. Han tog sig til hovedet og kørte fingeren frustreret igennem håret. "Jeg vidste, at der var noget ved hende!" Sagde han tænksomt.

"Wauw, Sherlock!" Mumlede jeg sarkastisk.