Remember Me? || h.s

Kapitel 5: To remind you about us

Allison's synsvinkel:

"Jeg må nok hellere komme hjem..." Sagde jeg stille, da alting blev lidt akavet efter at Harry blev sur over at Louis sagde det med en veninde i USA.

"Okay, vi ses imorgen, Alli!" Gemma krammede mig, inden Juliet kastede sig over mig. "Går du nu? Hvorfor?" Det var Harry, der stod i døråbningen.

"Hun har nogle lektier, hun skal ha' lavet!" Lød det var Gemma, da jeg selv ikke kunne forklare mig. Han nikkede mistroisk og undrende.

"Men det var hyggeligt..." Jeg smilede et usikkert smil inden jeg gik ud af døren og ud til min bil. Jeg satte mig ind og startede den, inden jeg bakkede ud af indkørslen.

Jeg kørte lidt hen af vejen, men kørte ind til siden. Jeg bankede en gang i ratet imens jeg bed i min tommelfingernegl.

"Pis!" Mumlede jeg skuffet. Det er ligsom jeg bliver mere og mere desperat efter at han skal vide det, men jeg kunne heller ikke få mig selv til at fortælle det.

Og hvad skulle jeg dog sige? 'Hej Harry! Jeg er Allison Knightley! Vi var bedste venner inden jeg flyttede til USA. Jeg elsker dig!'

Okay, det kan man godt sige, men det er jo latterligt! Oh, og glem lige den sidste sætning. Shhh!

•••

Jeg sad og læste op til min eksamen, da Jeg fik en SMS fra Harry.

'Er du okay?

-Harry'

Jeg låste min telefon. Min mobil brummede lidt efter igen.

'Harry er bekymret for dig... Du bliver nødt til at snakke med ham snart!

-Gem xx'

Jeg sukkede.

'Jeg ved det...

-Alli xx'

Jeg rejste mig fra stolen og gik ud i gangen, hvor jeg tog mine sko og jakke på. "Så er det nu..." Mumlede jeg, inden jeg startede bilen.

•••

Jeg stod foran Harry's dør. Jeg tog en dyb indånding og bankede så på. Der gik ikke lang tid, før Harry's jeg stod foran mig.

Jeg stod med blomsten, han gav mig i hånden. "Hej..." Sagde jeg stille og kiggede på ham. "Hej" Han smilede venligt. "Jeg er Allison Knightley. Jeg plejede at bo der over." Startede jeg, og plejede på huset overfor.

"Det ved jeg." Svarede han stille og kiggede på mig. "Jeg plejede altid at glide på kantstenene og falde ind i jeres hæk. Vi plejede at lege op i mit træhus, selvom vi ikke kunne enes."

Han prøvede at stoppe mig. "Dagen inden jeg tog afsted til USA, gav du mig den her..." Jeg viste blomsten frem. "Jeg ved det, jeg gav dig den som et minde om os" Jeg kiggede opmærksomt op på ham.