Remember Me? || h.s

Kapitel 9: You met him?

Allison's synsvinkel:

Harry var godt i gang med at lave mad imens jeg dækkede bord og fik ryddet op. "Jeg bliver aldrig god til at rydde op!" Indrømmede jeg imens jeg smed alting i vasketøjskurven.

Han grinede. "Du har heller aldrig været det!" Svarede han. "Det er så sandt" Svarede jeg undrende.

Det ringede på, så jeg løb ud til døren og åbnede for dem. "Sko der ligner cowboystøvler, dyr, men sød duft, Harry er her!" Sagde Juliet hurtigt.

Jeg nikkede. Juliet styrtede ud i køknet, hvor hun hurtigt begyndte at snakke flirtende til Harry. Gemma og jeg kiggede på hinanden inden vi kiggede hen på Harry, som så irriteret ud.

"Juliet, gå nu væk med dig! Jeg er her ikke for din skyld, men for Alli's" Sagde Harry og kiggede hen på mig med et smil. Jeg nikkede til Juliet, som lignede et spørgsmålstegn.

"Han laver mad til os" Sagde jeg. Harry nikkede tilfredst. Juliet så skuffet ud fordi hun nok troede Harry var mega vild med hende, selvom han ikke har vist nogle tegn på det?

Vi satte os til bordet og begyndte at læse op til vores eksaminer. "Er jeg den eneste der ikke kan forstå det her sprog, bogen er på?" Spurgte Juliet undrende og kiggede på os andre.

Gemma vendt bogen om i hånden på hende og smilede så nikkede. "Den skal vende sådan her" Juliet nikkede forstående. "Nåååårh!" Jeg grinede fortabt.

Jeg rejste mig, og gik hen til Harry for at se hvad han lavede af mad. "Skal du ha' hjælp?" Tilbød jeg. Han rystede på hovedet. "Gå du bare hen og læs op, jeg klarer den!" Svarede han og gav mig et betryggende smil.

Jeg smilede tilbage. "Tak fordi du gider det her!" Han nikkede. "Alt for dig, Alli!" Svarede han. Jeg gik tilbage til bordet, hvor Juliet sad med sin telefon i stedet for bogen, og Gemma var næsten faldt i søvn?

"Gemma!" Hun gav et spjæt fra sig, og satte sig så normalt. "Jeg dør langsomt..." Mumlede hun og slog hovedet ned i bogen. Jeg grinede lidt af hende.

Harry kom med maden, som så så lækker ud, at Juliet savlede hen over den? "Velbekomme piger!" Sagde han inden han smuttede ud i køknet igen for at rydde gryder og sådan noget op.

"Harry, lad det ligge! Bare smut med dig eller kom hen og vær sammen med os" Han kiggede tilbage på mig. "Jeg kan bedst li' den sidste del!" Svarede han og kom tilbage til bordet.

(Næste dag)

"Harry laver bedre mad end min mor gør, så det er klart at han laver så god mad!" Sagde Gemma, da vi gik ned af gangen mellem alle skabene.

"Han burde blive kok!" Sagde jeg og åbnede mit skab. "Ja, men fyren kan synge, så det kommer i første række" Svarede hun.

"Hvor er Juliet?" Spurgte jeg undrende. "Hun mener ikke hun behøver at komme i skole før eksaminerne er" Svarede hun. Jeg grinede. "Hun er så åndsvag!" Gemma nikkede sig enig.

Vi tog vores bøger og gik så ind til time. Læren var ikke kommet endnu, så vi snakkede bare videre. "Harry har altid været god til ting, der ikke normalt er hans stil?" Skyler som sad bag ved mig, kom hurtigt ind i samtalen.

"Har I mødt ham?" Spurgte hun overvældet. "Øhm, Skyler? Han er min lillebror?" Skyler skreg lydløst. "Hils ham for mig, og sig at jeg elsker ham!" Sagde hun overvældet.