Remember Me? || h.s

Kapitel 32: he's no good for you

Allison's synsvinkel:

Jeg var tilbage i min lejlighed. Jeg havde lige fået fri fra jobbet og havde egentlig kun planlagt at gå i bad, spise, dyrke noget Netflix også i seng - men nej.

Min tante var kommet til byen helt fra London. "Tante! Sikke en overraskelse!" Jeg krammede hende og lod hende komme ind.

•••

Vi havde lagt vejen forbi min mors yndlings café. Min tante ville gerne møde Harry, så han var på vej.

"Allison, jeg ved at du er glad for Harry, men jeg synes du skal passe meget på med ham" Jeg kiggede ned i mine fingre.

"Han er rig og berømt - han kan knuse dit hjerte bare ved at kigge på det" Jeg kiggede hurtigt væk.

Harry kom pludselig løbende hen til os. "Goddag - mit navn er Harry" Sagde han høflig og rakte hånden ud.

Hun tog tøvende imod den og derefter satte han sig ned ved siden af mig.

•••

"Jeg tror ikke hun kan mig" Sagde Harry, da vi gik sammen i parken uden min tante - hun ville gerne lige klare nogle ting alene, nu hvor hun alligevel var i byen.

Jeg forholdt mig tavs over for ham. "Er der noget galt?" Han stoppede op og slap min hånd.

Jeg bed mig i neglen. Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle ham det eller ej? Jeg tog chancen.

"Hun forklarede mig at du ville kunne knuse mit hjerte bare ved at knipse - hvad hvis hun har ret?!" Jeg kiggede bekymret på ham imens han kiggede i jorden.

"Harry, se på mig!" Råbte jeg vredt. Han kiggede mig ind i øjenene. "Sig at du ikke vil knuse mit hjerte!" Råbte jeg på renden til at græde.

"Allison, du må ikke..." Tårerne væltede ned af mine kinder. "Jeg vidste det!" Jeg kunne ikke holde ud at kigge på ham, så jeg gik.

Jeg gik om bag en bygning, hvor jeg gled ned af væggen. Jeg kiggede tilbage på Harry, som faldt på knæ midt i græsset.