Remember Me? || h.s

kapitel 52: nightmare

Allison's synsvinkel:

"Jeg ved ikke med jer, men Caleb skal stoppes!", Sagde Gemma hurtigt. "Men hvem er han ude efter?", Spurgte jeg.

"Allison, jeg tror muligvis det er dig..." Jeg kiggede undrende på hende.

"Jeg ringer til politiet!", Sagde jeg og tog min mobil frem. "Jeg tror vist at de har haft ringet til mig?" Jeg kiggede op fra min skærm.

Der var et ubesvaret opkald fra politiets nummer. Jeg ringede hurtigt op til nummeret.

"Cheshire politi - hvad kan jeg hjælpe med?" Jeg slugte en klump.

"Goddag, du snakker med Allison Knightley - I har haft ringet til mig?", Svarede jeg med en meget lys stemme.

"Ja, det er angående én Caleb Bravo" Jeg nikkede for mig selv. "Ja?", Svarede jeg nervøst.

"Han sidder lige nu i vores detention, og vil rigtig gerne tale med dig" Jeg kiggede undrende på Gemma.

"Hvorfor mig?" Jeg kunne høre at manden i røret bladrede i sine papirer. "Han mener at du skylder ham noget" Jeg kiggede i gulvet.

"Vil du ind og tale med ham?" Jeg kiggede ufokuseret på Harry. "Nej - han har gjort nok skade", Sagde jeg bestemt.

"Okay, så må du have en god dag!" Jeg nikkede for mig selv igen. "I lige måde!", Svarede jeg inden jeg lagde på.

"Hvad ville de?", Spurgte Gemma desperat. "Caleb sidder i detentionen hos politiet" De åndede lettet ud.

"Men han vil snakke med mig, og kun mig" De kiggede mærkeligt på hinanden også på mig. "Hvorfor?" Jeg kiggede ned i gulvet.

"Han mener at jeg skylder ham noget" Jeg kiggede op igen. "Gør du da det?" Jeg trak på skulderen.

•••

Jeg satte mig hurtigt op i sengen, da jeg lige havde haft et mareridt. Det vækkede heldigvis ikke Harry.

Jeg kiggede på vækkeuret. Den var halt fire om natten. Jeg var badet i sved og helt i chok. "Oh god!", Hviskede jeg til mig og kørte min hånd ned af mit ansigt.

Jeg rejste mig lydløst op og skiftede mit nattøj, da det var helt gennemblødt. Jeg prøvede så vidt muligt ikke at larme, så Harry ikke ville vågne, men det var svært.

Jeg listede hen foran Harry's ansigt. Hans hår gik ned foran ansigtet, så jeg flyttede det diskret.

"Jeg elsker dig så meget mere end du tror", Hviskede jeg til ham uden at han egentlig hørte det.

Han smilede og kyssede ham forsigtigt inden jeg hurtigt smuttede tilbage i seng.