Remember Me? || h.s

Kapitel 21: Breakfast

Allison's synsvinkel:

Jeg havde kørt i et stykke tid nu. Harry - tror jeg - sov på sædet ved siden af. Det kan også være han er død? Jeg kiggede over på ham imens jeg sukkede.

Jeg parkerede bilen på en parkeringsplads ved blokken min lejlighed var i. "Harry, du skal op og sove nu" Jeg gik om og åbnede døren i Harry's side.

Han brummede bare. "Harry, jeg mener det!" Sagde jeg irriteret og hjalp ham ud. Han kom selv på benene og gik ligeså stille mod døren.

Jeg låste op for ham, så han kunne gå op igennem opgangen. Da han nåede min dør, låste jeg igen op for ham og igen vandrede han bare ind i stuen.

"Harry, du skal ha' dine sko af" Han nikkede imens han gabte. "Har jeg været træls?" Spurgte han søvnigt. Jeg trak på skulderne.

"Du smadrede en fyr og gav dig til at græde, da jeg prøvede at tørre dit blod af dit ansigt. Så hvad synes du selv?" Spurgte jeg koldt og vred en klud om.

Jeg satte mig på hug foran ham og begyndte at duppe hans pande igen. Han kiggede smilende på mig imens jeg rensede hans flænge.

"Hvad nu?" Spurgte jeg og sukkede irriteret. "Du er bare så smuk" Jeg begyndte at duppe igen. "Nu er det jo ikke lige fordi jeg ser totalt godt ud klokken halv 1 om natten" Svarede jeg koldt.

Han grinede. "Det var ikke sjovt." Svarede jeg koldt. "Undskyld" Svarede han hurtigt og rømmede sig. Jeg rejste mig op og gik ud med kluden.

Da jeg kom tilbage lå han på sofaen med et tæppe over sig og kiggede på mig. Han havde smidt sin skjorte og sine bukser som lå på gulvet.

"Hvad? Vil du nu også ha' sex?" Spurgte jeg ironisk. Han slog en latter op. "Du får ingenting så længe du er fuld" Svarede jeg og smed hans tøj over en stol.

"Godnat, Styles" Sagde jeg og slukkede lyset så der blev helt mørkt. Man kunne høre at han fniste og lagde sig så ned.

Da jeg havde fået nattøj på og var klar til at sove, hørte jeg pludselig et bump. "Urgh! Hvad har han nu gang i?!" Jeg sukkede og gik ind i stuen.

Jeg tændt lyset og undrende mig over hvordan han havde båret sig ad med at blive viklet ind i tæppet samtidig med at han lå på gulvet som en pandekage?

"Rejs dig op" Sagde jeg og hjalp ham op. "Kan du ikke bare være lidt normal?" Spurgt jeg. "Jo, hvis du havde en bredere sofa" Jeg sukkede bare og fik ham lagt i seng igen.

"Du er ligsom et lille barn?" Sagde jeg inden jeg slukkede lyset igen og gik ind i seng.

•••

Jeg slog øjenene op og gned mig i øjenene. Jeg kunne lugte bacon? Jeg rejste mig og tog tøj på. Nu kunne jeg også lugte ristet brød?

Jeg gik ud i køknet, hvor jeg hurtigt opdagede at det bare var Harry, der havde vovet sig ud i at lave morgenmad.

"Hvad har du nu gang i?" Spurgte jeg og sukkede dybt. "Jeg laver morgenmad, som tak for at du hjalp mig" Svarede han glad.

"Sæt dig ind til bordet - maden er færdig om to sekunder" Jeg gjorde som han sagde og satte mig ind til bordet i stuen.

Jeg tog min mobil frem og skrev til Gemma.

'Hvis jeg ikke tager meget fejl, så har din lillebror lige lavet morgenmad til mig? Jeg tror han er bagstiv? :D'

Inden jeg vidste af det, stod der en tallerken fuldt med morgenmad foran mig. Jeg kiggede overrasket op. Harry så helt formel ud som han stod der og kiggede på mig.