Kapitel 1

326 7 1
                                    

>> Nu skal du altså op Claire. << min mor trækker gardinet fra og tænder lyset. Jeg misser med øjnene.
>> Regner du med at jeg skal kunne åbne øjnene når du har tændt lyset << jeg trækker dynen over hovedet.
>> Det er ikke min skyld at du kommer for sent i skole << min mor går.
Jeg går op og famler efter stikkontakten. Og da lyset endelig slukker åbner jeg øjnene. Og så går jeg tilbage til sengen.
>> Jeg spiser nu. Og jeg rydder op når jeg er færdig. << min mor råber op til mig.
>> Jeg kommer << jeg gør mig hurtigt klar og går ned.
>> Du kom op? << min mor er ved at rydde af.
>> Ja. << jeg sætter mig og begynder at spise. >> Men jeg hader regnvejr. << jeg skuler ud af vinduet.
>> Skal du noget spændene i skolen? << min mor vasker op.
>> Mor, det er skole! Det er ikke sjovt << jeg smiler ad hende.
>> Det glemte jeg. << min mor ser på mig. >> Bussen kører om 15 minutter. Bare så du ved det << jeg skynder mig op på badeværelset og ser mig i spejlet. Mit brune hår er totalt uglet. Og jeg har nogen indtørrede tårer fra mine brune øjne.
Så jeg går ind på værelset og gør mig klar.
>> Der er to minutter til bussen kører. << min mors lille kommentar stresser mig. Så jeg løber ned og tager overtøj på. Tager min taske og skynder mig ud.
Jeg ser bussen et stop væk og løber så hurtigt jeg kan. Jeg er to meter væk da bussen er der. Men den stopper alligevel.
>> Tak << jeg smiler til chaufføren. Giver ham pengene og går om bag i bussen.
>> Hej << der sidder en dreng. Jeg ser kort på ham og får hans øjenkontakt. Han er nok på alder med mig. Jeg himler med øjnene og går videre. Men eftersom bussen er helt fyldt sætter jeg mig tilbage.
>> Hej << han smiler til mig. >> Hej? << folk plejer ikke at snakke med hinanden i bussen.
>> Hvor skal du hen? << han smiler til mig. >> Over til min skole? << jeg sidder på kanten af sedet. >> Men hvad hedder den? << han har mørkt hår. Jeg har siddet og stirret på det uden at opdage det.
>> Midtby skolen? << jeg skal til at rejse mig.
>> Jeg skal til at starte på midtby skolen. << han har mørke øjne. Jeg kan ikke se farven. >> Tillykke << jeg himler med øjnene.
>> Jeg skal gå i 7. A << han ser på mig.
>> Nå. << jeg går også i 7. A. Men jeg gider ikke sige det.
>> Gud! Jeg skal af << jeg trykker stop og går ned til døren. Jeg håbede på at jeg ville slippe for ham men glemte at han også skulle af.
>> Ville du ikke vise mig vej til klassen? << jeg himler med øjnene. han tilføjer
>> Det er også ligemeget om du ville. Jeg kan jo bare følge efter dig. << han smiler.
>> Jeg har ikke sagt at jeg går i 7. A << jeg ser på ham.
>> Nej men det... Regnede jeg med << han tøvede meget.
>> Så af alle klasser på skolen gættede du på den rigtige. << jeg lægger armene over kors da bussen stopper og jeg får overbalance. Drengen griber mig.
>> Tak << jeg tøver. >> Men forklar lige hvordan du vidste at jeg går i 7. A << vi stiger ud af bussen og går ind.
>> Men jeg gættede jo bare << han trækker på skuldrene.
>> Jeg kunne have gået i 6., 8, og A, B, C, D, E eller F << jeg ser på ham.
>> Ja. Det er lidt svært at forklare << han skærer en grimasse.
>> Suprise. Jeg er faktisk ligeglad med hvor svært det er og hvor lang tid det tager. Jeg ville bare have en forklaring << jeg går ind i klassen med drengen efter mig.
>> Men nu du ved hvilken klasse jeg går i kan du måske også gætte hvad jeg hedder? << jeg sætter mig.
>> Du hedder Claire << han ser på mig.
>> Hvad hedder du? << jeg finder min iPad frem.
>> Mason << han ser ned.
>> Okay. Det er et fint navn. Ikke så dansk. << jeg smiler.
>> Og Claire skulle være dansk? << han smiler.
>> Det gør ikke noget << jeg små griner.
>> Men jeg fik ikke svar. << jeg stopper med at grine.

>> Jeg er hjemme! << min mor har fri. Men hun er ikke hjemme og bilen står i garagen.
Nogengange tager hun afsted men så har hun altid lagt en seddel på køkkenbordet.
Jeg løber ud i køkkenet men der er ikke nogen seddel.
>> Moar?! << jeg prøver igen. Bliver lidt nervøs men tror også bare at jeg overreagerer.
Jeg går ud og håber at hun bare er gået en tur. Men jeg bliver igen nervøs da jeg når til en forladt gyde. Der har jeg aldrig fået lov til at gå før og jeg har lyst til at vende om. Men noget siger mig at min mor er der. Også selvom det ikke ville ligne hende.
Jeg hører nogen lyde fra en baggård. Så jeg går stille derind. Jeg ser en skygge løbe væk. Jeg kan lugte lidt blod. Men det kan jo også være indbildning. Her lugter jo ikke for godt. Men jeg ser en livløs skikkelse på jorden. Det er en kvinde. Jeg lægger hånden på ryggen men der er ikke nogen vejrtrækningen. Jeg får vendt personen om og ser min mors ansigt. Men hun har en rift ved pulsåren.
Jeg er fuldkommen lammet af chok da jeg mærker noget der rammer mit hoved og alt bliver sort.

Dark HeartWhere stories live. Discover now