Dark Heart

Kapitel 12

Jeg håber at i kan lide mit kapitel 12 selvom det er en uge siden sidste kapitel. Men jeg har virkelig ikke haft tid. Håber det snart bliver bedre. - Anna

>> Er du ok? << Abigail smiler.
Jeg ryster på hovedet. Stadig ikke i stand til at sige noget.
>> Ville du fortælle mig hvad der skete? << fatter hun ingenting.
Jeg ryster på hovedet.
>> Nå. << hun trækker på skuldrene. Smilet er forsvundet.
>> William kommer snart. << hvad skal han her?
>> Han skal se om jeg er ok. << hun himler med øjnene. Hun må være tankelæser.
>> Hej << døren går i med et smæk. William er kommet.
>> Hvordan har du det? << hun rejser sig.
>> Ok. Jeg var i den anden ende af salen. << han smiler.
>> O... << Hun bliver afbrudt.
>> Må jeg snakke med Claire << det var ikke et spørgsmål eftersom ham ikke ventede på er svar.
>> Kom med << han hjælper mig op fra sofaen og vi går ovenpå.
>> Hvad skete der? << han lyder bestemt.
Jeg trækker på skuldrene.
>> Du ved det. Du var der. Du kan ikke undgå at opdage noget. <<
>> Bomber. Skrig. Jacob << jeg kendte ikke Jacob. Men...
>> Hvad er der? << han ved det. Men han ville have en konstatering.
>> Han er død << jeg kan mærke tårene fylde mine øjne igen.
>> Er det sikkert? <<
>> Ja <<
Det er uhyggeligt. William kom og var ok. Men man kan se hans ansigt. Chok. Og pludselig ville sorgen tage over.
>> Jeg er så ked af det << jeg kan da sige noget igen.
>> Det går nok. Desuden var det ikke din skyld. << han lægger sin arm om mig. Men det burde jo at være omvendt.
>> Ved du hvorfor de gjorde det? << det er gået op for mig at der er flere forskellige grupper. De realistiske mennesker og menneskerne i denne verden.
>> Nej. << han ser ned.
>> Men. Kan man ikke gøre noget for at stoppe dem? <<
>> Jo... Men nej. Vi har et alarmsystem af en slags. Det er som en bobbel over byen. En sirene ville gå igang hvis den bliver overtrådt. Det ville gøre at ingen kan komme ubemærket ind i byen. << han ser ud af vinduet.
>> Eller ud << det ligner ikke mig at sige noget uden at rænke over det. Men det skete.
>> Den eneste vej du kan komme uden en alarm går igang er de indgange som du og jeg kom ind ad. Men det popper alligevel op på en computer. << han trækker på skuldrene.
>> Så må der hære nogen i byen som arbejder sammen med dem. << hvad sker der for mig. Det lyder klogt men er dumt at sige åbenlyst. Især hvis nogen... Onde folk, overvåger sikkerhedssystemet.
>> Den halskæde jeg gav dig... << han tøver.
>> Hvad er der med den? <<
>> Det ved jeg ikke. Men... << han læner sig ond mod mig og hvisker så: >> De er ude efter den << døren går op.
>> Maddi spørger om hun må være sove her << Abigail smiler.
>> Det er dit hus << William trækker på skuldrene. Men jeg kan ikke tyde noget i hans øjne. Men én ting ved jeg. Han er ikke ligeglad.
>> Jeg ringer til hende. << Abigail går.
>> Jeg må også til at hjem << Maddison sendte mig over til baren. Over til eksplosionen.
>> Bliv nu << Jeg ser ind i Williams varme øjne.
>> Nej. << jeg rejser mig. Det lykkedes mig at løsrive mig fra hans øjne.
>> Jeg følger dig hjem << han rejser sig og vores øjne mødes igen. Ikke det våben!
>> Jeg kan godt selv << jeg vender blikket mod døren.
>> Jeg skal også hjem << han smiler. Men det når ikke hans øjne. Selfølgelig ikke.
>> Hvor er du dum << jeg trækker min hånd til mig. Hvorfor?