Dark Heart

Kapitel 8

Håber i kan lide mit kapitel 8. - Anna

Jeg løber.
Mine ben er ømme og mit tøj klæber til mig. Mine lunger føltes som om de er ved at springe.
Men jeg bliver ved. De må ikke finde mig.
De må ikke fange mig.

Jeg åbner mine øjne. Det var bare en drøm.
Jeg går over til vinduet og ser ud mod byen. Der ligger et fint hvidt lag på tagene.
Jeg smiler. Jeg har altid elsket snevejr. Men de seneste par år har det bare ikke sneet.

*

>> Hej William << jeg går ind i hans lejlighed.
>> Hvad ville du << jeg tror lige han er stået op. Hans hår er uglet og han gaber.
>> Træning << jeg ville ikke til træning. Men det skal jeg vel.
>> Det er lørdag << han ser på mig med et træt blik.
>> Åh. Undskyld så << jeg jeg vender mig om for at gå.
>> Nu har du jo vækket mig << han smiler skævt.
>> Ja? << jeg forstår ham ikke. For nogen dage siden gad han ikke have noget med mig at gøre og idag beder han mig om at blive.
>> Ville du ikke møde mine venner << han smiler.
>> Dem tror jeg, jeg har dummet mig nok overfor << jeg smiler.
>> Men jeg ville gå med til det hvis jeg får lov at stille dig et spørgsmål og du svarer ærligt. << det lyder åndssvagt. Meget bedre inde i mit hoved.
>> Spørg løs << han smiler.
>> Okay. Kan det passe at halvtreds personer bruger en hel storby? << det var ikke så vigtigt.
>> De halvtreds ved morgenmaden er jo bare én gruppe. Der er jo folk over hele verdenen i byen << han smiler.
>> Som kommer ind gennem det samme sted? << jeg har lagt min arme over kors.
>> Der er forskellige indgange. Mindst en indgang i hvert land. << han smiler.
>> Mit næste spørgsmål er hvad Alle de hjemløse laver her? << jeg har lagt armene over kors og ser alvorligt på William.
>> Det er forskelligt. Nogen er tidligere onde, nogen er mennesker som ved en fejltagelse er kommet ind. Og nogen ved jeg ikke noget om. Men tal aldrig med dem. << jeg tænker på pigen. Hvad ville der ske? Hun kan jo ikke gøre mig noget.
>> Flere spørgsmål? <<
>> Nej. << jeg kan ikke komme på nogen.
>> Så ses vi her om en halv time << han smiler. Og jeg går.

*

>> Hej << jeg smiler kort. Kigger på Williams ti venner og så på William.
>> Må jeg gå nu? << vi er på en eller anden café. Og af Williams ti venner er der én pige.
>> Nej << han smiler. Og jeg er blevet grebet af en pludselig generthed.
Der er en pinlig tavshed.
>> Hej Hej << jeg vender mig om for at gå men William når ar få fat på min hånd.
>> Giv slip på mig << jeg slår på hans arm men han virker upåvirket.
>> Du lovede << han ser på mig med et... Bedende blik?
>> Ja men jeg har været her << jeg går men mærker at grebet om min arm bliver strammet.
>> Men du går ikke << han smiler og grebet bliver strammet yderligere.
>> Hvorfor skal jeg blive? << jeg kommer til at kigge på hans venner. De er stille og lytter bare.
>> Fint, jeg bliver << jeg ser mod bordet og William slipper mig.
>> Men hvad skal der så ske? << jeg kigger trodsigt op på William.
>> Ved du hvad de hedder? << han smiler. Jeg himler med øjnene. Syntes at navnelege er... Sidst jeg gjorde det har i 1. Klasse hvor der kom en ny pige i vores klasse.
>> Han hedder Jason << jeg peger på drengen til venstre for ham som sidder i midten.
>> Andre? << han smiler. Jeg slipper ikke for det.
>> Nej << jeg ryster på hovedet.
>> Det er Liam. << han peger på en lyshåret dreng med blå øjne.
Jeg nikker.
>> Det er Ethan << der sidder en rødhåret dreng med grønne øjne og fregner.
>> Det er Jacob << en dreng med... Grønt hår? Ad.
>> Det er Jayden << en dreng med sort hår og læderjakke.
>> Og det er... << William bliver afbrudt.
>> Jeg kan godt tale selv << hun er blondine.
>> Jeg hedder Madison << hun smiler. Men hendes blå øjne er kolde.
Hun læner sig op ad Jayden.
>> Det er Claire som i alle sammen ved. << William smiler. Jeg syntes det er åndssvagt at han skal præsentere mig. Alle ved af en eller anden grund hvem jeg er. Eller alle dem fra vores... Gruppe.
>> Nu må jeg godt gå << jeg går.
>> Vent nu << jeg vender mig om mod William.
>> Ville i ikke med ud og skøjte << jeg tror det er... Jacob. Jo. For Jacob har grønt hår.
>> Jo << der kommer en mumlen og de andre rejser sig for at gå.
Jeg bliver stående.
>> Kom nu << William står tilbage.
>> Nej << jeg har armene over kors.
>> Hvorfor ikke? << hvorfor ville han have mig med?
>> Flere ting. Jeg ville ikke. Og jeg kan ikke skøjte. << jeg smiler. Jeg prøvede for et år siden men det gik ikke så godt.
>> Vi kan lære dig det << William kigger over mod en pige.
>> Hvem er du << hun var der ikke lige før.
>> Jeg hedder Abigail. << hun smiler. Det klæder hende.
Hendes hud er mørkere end normal men ikke sort. Hendes hår er sort. Og hun har de smukkeste øjne.
>> Hej << jeg smiler kort.
>> Kom nu med << Abigail smiler.
>> Okay << jeg går langsomt med.

*

>> Teknikken er enkel. Du skubber af med den ene fod og glider med den anden. Jo længere tid du glider jo mere fart får du. << Abigail skøjter en runde.
>> Prøv du << hun skøjter væk.
Jeg nikker.
Jeg prøver at sætte af og det lykkedes næsten. Jeg prøver igen og jeg begynder at komme fremad.
>> Uh << jeg falder. Men William greb mig.
>> Tak << jeg rejser mig op igen.

*

>> Ville du have en kop kakao? << jeg sidder hjemme ved Abigail.
>> Ja tak << jeg nikker.
Efter vi havde skøjtet spurgte Abigail om jeg ville med hende hjem.
>> Skal jeg hjælpe med noget? << jeg er gået ud i køkkenet. Undrer mig pludselig over hvorfor børn bor alene.
>> Du kan piske flødeskum << hun trækker på skuldrene.
>> Okay << hun finder en skål og noget fløde. Og en håndmixer.
>> Har du ingen forældre? << spørgsmålet røg bare ud af mig.
>> Nej. De forældreløse børn er dig, mig og William << hun smiler og tilføjer så: >> Mig og William er søskende. << hun smiler kort.
>> Nå. Det har han ikke fortalt mig << jeg er lidt ked af at høre det fra Abigail. Men det går nok.
>> Hvordan skete det? << jeg ved at det kan være deprimerende det spørgsmål. Men hun virker ret cool med det.
>> Det skete der jeg var to og William tre år. Men vores plejeforældre sagde at de døde i en bilulykke. Det tror jeg ikke for alle er kendte dem. << hun ser ned. Nok ked af at hun ikke vidste noget om hendes forældre. Jeg fanger hendes blik.
>> Det lyder sikkert dumt for dig som næsten lige har mistet din mor men... << hun har tårer i øjnene.
>> Det er okay. Jeg er ked af at jeg spurgte << jeg trækker på skuldrene.
Resten af efter middagen og aftenen sidder vi og snakker om ligegyldige ting og ser film, mens vi drikker varm kakao og spiser kage. Det er lang tid siden jeg sidst har haft sådan en aften.
>> Jeg har helt glemt noget << jeg ser på Abigail. Glad for at se væk fra den kedelige film.
>> Der er fest om en uge. Vi har sådan en årlig gallating. Jeg håber du kommer << hun smiler.
>> Men jeg har ikke noget at tage på << jeg tænker på alt mit tøj. Der er Intet som egner sig til Galla.
>> Vi tager i byen på torsdag. Så Kan du være klar til fredag << hun smiler.