Dark Heart

Kapitel 7

Beklager dette kapitel blev kort men jeg har slettet halvdelen af det fordi det ikke passer ind. -Anna

Jeg ser ud af vinduet. Ud mod byen hvor solen er ved at stå op. Og jeg kommer i tanke om et spørgsmål jeg ville have stillet William for lang tid siden.
>> William! << jeg løber over til elevatoren.
>> Pis << jeg er kommet i tanke om Williams lås.
>> William! << jeg banker på.
>> Hvad er der? << dørene bliver åbnet.
>> Nå. Jeg havde er spørgsmål << jeg ser William i øjnene.
>> Ikke lige nu. Vi er allerede for sent. << han ser på sin mobil. Kl. er 08.30.
>> Hvad er det nu der sker? << jeg kan huske at jeg glædede mig.
>> Træning. Som du ikke kan gøre i det der tøj << jeg har en kjole på. Og jeg kan godt forstå ham.
>> Okay. Jeg går op og skifter << jeg tager elevatoren. Mit værelse er på 2. Højeste etage.
Jeg finder nogen mørke tætsiddende denimbukser og en trøje som ifølge mig sidder lidt for stramt. Jeg fik den af min mors tidligere kæreste og jeg har aldrig brugt den før.

*

>> Hej Claire << jeg tror at den mand som står foran mig er min lærer. Han har store mørke øjenbryn og sort tøj. Hans øjne er grønne og skeptiske.
>> Hej << jeg smiler kort men mit smil når ikke mine øjne. Jeg er bange for ham.
>> Har du en god grund til at komme for sent? << et stort rum. Alene med ham... Jeg får kuldegysninger
>> Jeg... Vidste ikke hvornår det var << jeg smiler undskyldende.
>> Nå. Men det er kl. 08.00 præcis så kom til tiden. Men nu har vi snakket nok så lad os komme igang. << han går og jeg følger efter. Og til min skræk opdager jeg at William er væk.
Vi stopper ved et bord med en masse ting. En klods flamingo, en vase, tallerkener og en betonklods.
>> Skal vi telepatere? << jeg ser på tingene og på min lærer.
>> Ja << hvad hedder han?
>> Undskyld men jeg har aldrig fået fat i dit navn? << jeg smiler.
>> Jeg hedder Anthony. << navnet passer ikke til ham.
>> Okay. << jeg nikker.
>> Men nu skal vi igang << jeg vender blikket mod bordet.
>> Hvad gør man? << jeg ser kort på Anthony.
>> Mens du er ved at lære det skal du koncentrere dig. Forestil dig at flamingoklodsen kommer svævende mod dig. << jeg prøver men det mislykkedes.
>> Kan man sende den væk? Eller gøre det med mennesker? << jeg ser spørgende på ham. Og jeg griner lidt ved synet af Anthony svævende over mig.
>> Ja. Og Nej. Du kan skubbe det væk men ikke noget med mennesker. << han ser koldt på mig.
>> Nå << jeg vender tilbage til flamingoklodsen.
>> Prøv at have hænderne klar. Det er tit en hjælp for begyndere << han smiler. Og hans kritik hjælper. For jeg skal vise ham at jeg ikke er en begynder. At jeg kan. At han tager fejl.
Jeg retter blikket mod klodsen. Jeg lukker øjnene og ser klodsen komme. Jeg åbner stille øjnene men den er der ikke. Den ligger på bordet. Den har måske rykket sig en centimeter.
>> Ha. << han griner ondskabsfuldt. Og jeg skuler til ham. Kigger på klodsen og uden at lukke øjnene forestiller jeg mig at den kommer svævende. Og selvom det er sværere og det tager et par minutter er den pludselig på bordkanten. Jeg ved at det bliver svært nu. Den skal svæve.
Klodsen er halvt over kanten og kommer nærmere. Kvart på bordet. Ud over og... Den vælter.
>> Pokkers. << jeg går over og samler klodsen op.
>> Du var tæt på << han betragter mig samle den op. Og det undrer mig at han sagde at jeg var tæt på.
>> Men det lykkedes ikke << jeg rejser mig op.
Der kommer intet svar. Jeg kigger på Anthony og vi får øjenkontakt. Han ser ikke så sur ud men ser ud til at være bløder lidt op.
>> Skal vi prøve igen? << jeg har lagt klodsen på bordet og er gået tilbage på plads.
>> Ja. Bare bliv ved med at prøve. Også derhjemme << han ser ud af vinduet. Vi er i en kælder så der er ikke så mange vinduer.
Jeg nikker og går igang.
Det går lidt hurtigere. Og langsomt svæver den over i mine hænder.
>> Godt gået. Prøv igen << jeg ligger den over og prøver. Og før jeg ved det har jeg den i hånden igen. Jeg vælter bagover.
>> Wow << jeg rejser mig op igen.
>> Godt gået. Men en flamingoklods skal ikke kunne vælte dig. << han smiler. Og det går op for mig at jeg ikke har set ham før.
>> Skal jeg prøve noget tungere? << jeg ser op mod ham. Jeg er 1,60 høj. Jeg tror han er 1,85.
>> Ja << jeg lægger klodsen på plads og går videre til tallerkenerne.
Det er meget lettere at gøre det nu jeg kan. Jeg skal knap nok tænke over det. Og så kommer det i et ok tempo.
>> Hvad så nu << jeg har lige gjordt det med betonklodsen. Den var... Jeg vidste ikke at den var så tung.
>> Du skal samle tingene op fra jorden og få dem hen til dig. <<
Jeg koncentrere mig om flamingoet som nu er på gulvet. Og det var da også let. Men før jeg ved af det er den tilbage på bordet.
Jeg ser op på Anthony.
>> Hvad skete der? << jeg er ked af at jeg ikke gjorde det rigtigt.
>> Du skubbede det væk. Det sker bare og kan ikke trænes. << det troede jeg det kunne.
>> Nå << jeg ser ned mod mine sko. Flade sorte speakers som er blevet beskidte efter turen.
>> Du kan bare få fri nu << jeg går. Træt af at det ikke kan kontrolleres.