Dark Heart

Kapitel 13

Nu kommer der så et lidt kort kapitel. Men det kom da 😂 - Anna

Jeg slår øjnene op. Stirrer bare op i loftet jeg ved ikke hvor længe. Jeg går ikke op. Jeg skal ikke nå noget. Bliver bare liggende. Men... Nej.
>> Claire! << stemmen og bankene er svagt. Men jeg hører det. Efter lidt tid.
>> Jeg kommer! << jeg går ned ad trappen i mit nattøj. Nogen jogging bukser og en helt normal basictrøje.
>> Hvad er der? << jeg stiller mig op ad dørkarmen da elevatoren åbner.
>> Vækkede jeg dig? << han har bemærket mit tøj... Og Mit hår.
>> Øhm. Jeg tror ikke du kom for at vække mig <<
>> Jeg har noget vigtigt jeg skal sige. << han bider sig i læben. Hvorfor bider han sig i læben?
>> Ikke her. Der hvor jeg gav dig hal... Du ved hvad. << han vender om.
>> Hvornår? <<
>> 14.30? << han trækker på skuldrene.
>> Ok << han går. Og jeg gider virkelig ikke spørge ham om hvad han skulle. Selvom jeg gerne ville vide det.

>> Kom nu... << jeg går rundt og trommer med fingrende. Men William er her ikke endnu. Han skulle være kommet for en time siden! Hvad laver han?
Jeg vender mig om så jeg ser dybere inde i skoven. Jeg ser en sort skikkelse sidde under et træ.
>> Hallo? << hvad siger man ellers?
>> Hej << han rejser sig og går hen mod mig. Han er høj. Hans hud er bleg. Næsten hel hvid. Udover de fregner han har som er næsten sorte. Store sorte fregner. Og sort fedtet hår. Og uhyggelige klare blå øjne. De er alt for klare.
En stemme i mit hoved siger løb. Nej. Alt i mig siger løb. Men min krop ville ikke. Min krop er...
>> Jeg har hørt at du har en halskæde. << han smiler.
>> Og??? Det har alle piger. << jeg vender mig for at gå. Mit hjerte banker hurtigt. Og det bliver ikke mindre hurtigt af at han lægger en hånd på min skulder og trækker mig tilbage.
>> Giv mig den. << han har fundet en kniv frem. Det her føltes ligesom på film. Men han holder den ikke ved struben. Bare halsen.
>> Aldrig << jeg sparker. Ved ikke hvor jeg har ramt. Men det fjorde ondt. For jeg slap fri fra hans greb.
>> Jeg ville have gjordt dig en tjeneste. Men nu må det ske på den hårde måde. << stemmen bliver lavere. Men hvad mener han?
>> Hey Claire! << jeg stopper. Går
over mod Abigail.
>> Hvad så? << jeg ser hende i øjnene. Bange?
>> Du må væk. Jeg hørte nogen fra regeringen tale om det. << hun hvisker.
>> Regeringen? << jeg vidste ikke engang at vi havde sådan en.
>> Ja. Men gå. Nu! << hun går forbi mig. Uden at sige et ord.
>> Farvel << hun kommer så åbenbart bagfra og krammer mig.
>> Farvel << jeg går. Hvad med William?
Jeg går tilbage hvor jeg kom fra. Og ind ad en sidevej står William. Og Maddison og... kysser?
Jeg ville ikke længere sige farvel. Løber bare. Hvis han har det så godt med hende kan han sikkert undvære mig. Men kan jeg undvære ham?