Dark Heart

Kapitel 9

Jeg er ked af at der gik så lang tid før kapitlet blev udgivet. Og at det er så kort - Anna

>> Godt at se dig igen. << Anthony smiler koldt. Og det er da ikke frivilligt jeg er her.
>> Skal vi ikke bare komme igang << så vi hurtigere bliver færdige. Så jeg hurtigere kommer hjem og får talt med William.
>> Der er jo ting selv vi ikke kan bruge vores kræfter til << vi går forbi bordet fra sidst.
>> Derfor må vi kunne slås << han åbner døren ind til nogen... Jeg ville have sagt træningsfaciliteter. Men det tror jeg ikke det er.
>> Så det skal jeg blive bedre til << jeg er ringe. Det ved jeg. Mit hjerte begynder at banke hurtigere.
>> Lad os starte med boksepuden << vi går over mod en hård sort ting i læder. Jeg slår stille på den. Men det giver mig bare ømme knoer.
Jeg ser op Anthony men han nikker bare. Så må jeg jo.
Jeg slår den hårdere. Jeg ville have sagt hårdt hvis det ikke havde været en løgn. Jeg er ikke stærk.
>> Prøv nu << som om jeg ikke har prøvet?
>> Fint << jeg slår til puden. Hårdere end jeg troede jeg kunne. Men raseri gør mig stærk.

*

>> Hej Claire. Jeg ledte efter dig << William smiler. Og det kan godt være det passer for han står midt på gaden.
>> Fint << jeg smiler.
>> Ikke her << han går og vinker mig med.
>> Hvad så << vi står i udkanten af byen. I starten af skoven.
>> Jeg har... En slags gave. << han finder en fin lille æske frem fra sin lomme.
>> Hvad er det? << jeg ser op William. Hvorfor giver han mig en gave?
>> Bare åbn den << vores øjne mødes kort før jeg ser ned på den sorte lille æske. Jeg åbner den langsomt og jeg ser en fin lille halskæde. Den er sølv og forestiller en større blomst. Nedenunder den kommer en mindre blomst og en mindre igen. Men i den store blomst midte er der en lille perlemorfarvet sten.
>> Hvor er den smuk. << jeg ser op på William og han smiler kort. Men af en eller anden grund når smilet ikke hans øjne.
>> Det er din << han smiler igen.
>> William... Tusind tak << jeg krammer ham.
>> Hvor har du den fra? << jeg får øjenkontakt med ham.
>> Øhm. Noget arvenoget fra min mor << han tøver.
>> Hvorfor fil Abigail den så ikke bare? << jeg smiler ikke længere.
>> Min mor mente... Hun fil den af min far og mente at jeg skulle have den da hun døde... Eller. Det sagde hun jo ikke der men før... Det jeg ville siger var at hun ville have at jeg skulle føre traditionen videre. Så jeg skulle give den til... Den specielle pige i mit liv << han smiler. Jeg ved at han lyver men gider ikke grave dybere i det. Ikke nu.
>> William << jeg smiler kort.
>> Ja? << jeg læner mig ind mod ham. Vores læber mødes. Mit hjerte begynder at hamre hurtigere. Det er mit første kys.
>> Der var også noget andet << William har trukket sig væk fra mig.
>> Hvad er det? << jeg kan se på hans blik at det er alvorligt.
>> Kom med << han går lidt ind i skoven. Det gør mig lidt nervøs. Ikke skoven men... Hvorfor skal vi så langt væk fra byen?
>> Byen bliver overvåget << han siger det ligeud.
>> Hvad? << jeg fatter det ikke.
>> Vores sikkerhedsystem er blevet hacket << han ser rundt på træerne for at tjekke at der ikke er kameraer.
>> Nå << jeg kan ikke finde på noget at sige.
>> Men... Så ses vi. På fredag... << han tøver. Ville han sige mere?
>> Man skal have en med til festen. << han smiler. Det er bare High School regler.
>> Nå << jeg smiler.
>> Jeg ville bare spørge dig om... Ville du følges med mig << han ser ned. Vi er havnet i en akavet situation.
>> Ja << jeg trækker på skuldrene for at vise at det ikke er noget. Men... Er det nu også "ikke noget"?