Forladt

Kapitel 1

Hej. Her er min nye bog så. Det er fortsættelsen på min tidligere historie Dark Heart.
Og beklager forsiden men lige for tiden er der noget i vejen med min mobil. Så jeg kan ikke ligge billeder ind. Men forsiden bliver selvfølgelig ændret når jeg får mulighed for det. Ellers håber at i kan lide den - Anna

Jeg falder. Rejser mig op. Løber videre indtil jeg falder igen. Men jeg rejser mig ikke op. Ligger bare der i lysningen og kigger på nattehimlen. Den mørkeblå farve og de glimtende stjerner. De sorte træer. Der er så stille. Ikke som i byen. Men jeg føler mig ikke bare ensom. Jeg føler mig forladt. Hvad skete der for William? Og hvorfor ville ingen hjælpe mig? Jeg er alene om det her.
Det mest indbydende lige nu ville bare være at tage halskæden og kaste den væk. Men hvad hvis de forkerte finder den? Det ville være for farligt.
En tanke slår ned i mig. Hvad nu hvis William og de andre bare tog mig hertil for at give mig halskæden. For at slippe for den.
Jeg hører en lyd og sætter mig op. Det bar et ulvehyl. Men det bar så langt væk.
Jeg ligger mig ned igen og ser på himlen. Stjernerne blinker og den flotte fuldmåne lyser stedet op.
Jeg hører en knurren bag mig. Vender mig om. Og der står der... Et klamt væsen. Ansigtet ligner lidt en hunds men dyret står på to ben. Og selvom det ikke er som jeg forestillede mig det ved jeg godt at det er en varulv. Men kunne det ikke bare være en Twilight varulv?
Jeg rejser mig op og løber. Hvis jeg kunne klatre i træer havde jeg gjordt det. Men nej. Jeg kan kun klatre opad stiger. Og der er ikke så frygteligt mange stiger her. Så...
Jeg ser en skygge. To ben. Men jeg er nødt til at løbe. Indtil jeg bliver løber ind i noget.
Den kraftige mand holder om mine arme mens jeg ser en anden berolige ulven. Jeg fatter Det ikke. Som om at drengens tilstedeværelse gør den rolig.
>> Slip mig << ulven har fået et... halsbånd på? Nederen at vågne.
>> Beklager << han bærer mig hen til et vandfald. Følger bare de andre. Og da vi når ind i en hule bag vandfaldet og ud på den anden side ser jeg... En by? I skoven? I toppen af træerne?
Månen forsvinder bag en sky men ulven... Er stadig en ulv.
Jeg kan mærke at mit hoved bliver tungere og tungere og mine øjne falder stille i.