Saving Lucy

Kapitel 3 - Jennifer, den meget store kat

"Lucy," sagde Inspektør Graves. Hun mærkede hans nysgerrige blik på hende, inden han fortsatte. "Hvordan ender en irsk pige i Schwarzwald?"

Lucy trak på skulderne. Hun var ikke overrasket over, at Inspektør Graves havde gættet, hun var irsk. Der gik ikke lang tid, når hun talte engelsk, før selv den dårligste engelsktalende kunne høres hendes accent. Hun kunne mærke, at Theo betragtede hende, men prøvede at ignorere ham. "Jeg er på studietur med min klasse. Jeg flyttede til Danmark som lille. Vi skulle til Frankrig men bussen brød sammen."

Inspektør Graves lænede sig tilbage i stolen med rynket pande. Theo løftede et øjenbryn og gik tættere på Graves, hvorefter han hviskede noget til skoleinspektøren. Lucys blik veg fra Theo til Graves og tilbage igen, da Graves sendte hende et kort blik, før han nikkede og viftede med hånden, hvorefter Theo med skridt, der klikkede mod gulvet, forlod hospitalsfløjen.

"Theo mener, at du muligvis bare var det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt," sagde Graves, "Hvilket jeg må indrømme lyder mest realistisk. Nu vil jeg lade dig hvile. Det er midt om natten. I morgen vil jeg få en af eleverne til at vise dig rundt. Det tror jeg du kan holde til." Graves øjne blev mørke, da han lænede sig frem igen. "Jeg mener stadig, du bør blive her, i det mindste indtil vi er sikre på, at den belua, du stødte på, er død. Men det er selvfølgelig op til dig. Nu vil jeg få mig noget søvn, så kan vi fortsætte denne diskussion på et andet tidspunkt. Godnat."

Skoleinspektøren smilede til Lucy, da han rejste sig. Hun lod blikket hvile på ham, da han gik gennem salen og ud ad den samme dør, som Theo blot et øjeblik inden var trådt ud ad. Døren gav et lavmælt bump, da den lukkede, men i mørkets stilhed lød det som et brøl.

*****

Det var sjovt så fredfyldt man kunne sove, når ens skulder var blevet kradset op af et monster og ens veninde muligvis lå død et sted i Schwarzwald.

Ikke desto mindre følte Lucy sig frisk i hovedet, da hun åbnede øjnene. Der var tomt i hospitalsfløjen. Hun strakte sig og stønnede så, da hendes skulder protesterede. Hendes hoved hamrede.

"Okay Lucy," hviskede hun frem for sig selv på dansk, "Verden er lort, men du kan godt finde Helle."

Netop som hun havde sagt de sidste ord blev døren slået op. En stor.... Meget stor, fyr kom slentrende gennem dem. Han arme alene var næsten tykkere end Lucys talje. Hans blonde hår faldt ned over ansigtet, der rummede overraskende varme øjne.

"Godmorgen," sagde drengen på engelsk. "Har du det bedre?"

Lucy så mistænksomt på ham, inden hun svarede. "Nej." Netop som hun sagde det brølede hendes mave. Hun rynkede panden og så på drengen. "Har i noget mad?"

Drengen klukkede lavmælt, inden han rakte en hånd frem for at hjælpe hende op. "Selvfølgelig," sagde han. "Jeg kan finde noget, mens du tager tøj på. Johanna lagde noget frem, som måske kan passe dig." Han skar et ansigt, da han kiggede på Lucy. En rødmen bredte sig på hendes kinder, da det gik op for hende, hvor lidt hun egentlig havde på. Stort set alt hendes trøje var skåret væk, for at hendes skulder kunne få luft.

"Men hvis du hellere vil beholde dit eget på, er det også okay," fortsatte drengen.

Lucy rynkede panden, før hun tog imod Felix' udstrakte hånd. Han klemte præcist så hårdt om hendes hånd, som hun forventede en dreng på godt over 190 i højden ville. Da han slap hendes hånd, klemte hun den lidt sammen, men prøvede ellers ikke at vise, hvor meget hendes skulder brændte ved bevægelsen