Saving Lucy

Kapitel 4 - Den hemmelige nordmand

Den næste time blev Lucy ledt fra rum til rum. Felix fortalte om skolen og fællesområderne, men på trods af utallige spørgsmål kunne hun ikke lokke ham til at sige særlig meget om magi. Til sidst, da hun stod foran en lille dør, Felix fortalte førte ind til hendes værelse, gav hun op. Hun trådte i stedet ind på værelset.

Værelset var lyst op af et stort vindue, der var i midten af rummet. To ens senge stod i hver sin side af rummet. Ved siden af den ene var en kommode fyldt med billeder, makeup og det, Lucy gættede på, var skolebøger. Et skrivebord stod foran den ene halvdel af vinduet. En pige stod bøjet over det og bladrede heftigt igennem nogle papirer. Ved lyden af døren, så hun op.

Det røde hår flagrede vildt og omfavnede ansigtet, der var dækket af flere fregner end himlen havde stjerner, da pigen vendte hovedet mod Lucy og Felix. Pigen rynkede panden, men rettede sig op.

"Johanna," sagde Felix. "Det her er Lucy... Øøøh?"

"Smith," skyndte Lucy sige at sige. Felix nikkede.

"Det her er Lucy Smith. Inspektør Graves har sagt, hun skulle bo her, mens hun er her."

Pigen – Johanna – nikkede, før hun sendte Lucy et stort smil. "Du hende pigen, der blev angrebet af en belua."

Lucys øjne blev store, men ved siden af hende gryntede Felix bare. "Lad nu være med at råbe for højt om det, ikke?" spurgte han.

Johanna grinte af ham, inden hun krydsede værelset og rakte hånden frem mod Lucy, der langsomt tog den. Johannas hånd var glat. "Jeg tror desværre det for sent," sagde hun, inden hendes blik gled fra Felix til Lucy. "Men jeg skal nok prøve at beskytte dig imod sladr."

Lucy smilte, selvom hun havde en knude i maven. Sladr virkede som det mindste problem lige nu. Lucy var ikke engang sikker på, om hun blev på skolen en nat længere. Desuden anede hun ikke hvad der var sket med Helle. Hun burde kunne klare lidt sladr.

Alligevel takkede hun smilende den fremmede pige.

Felix rømmede sig lavmælt. "Jeg tror, jeg vil smutte. Lektier og sådan, i ved?" Han så på Johanna, der nikkede af ham, inden han sendte Lucy et blik. "Og husk at du kan komme til meg."

Der gik et minut efter han var gået, inden det gik op for Lucy, at han ikke havde snakket engelsk. Johanna så på hende med rynket pande, men Lucy ignorerede det. Ikke dansk, tænkte Lucy, norsk.

*****

Johanna hjalp Lucy med at falde på plads på værelset. Lucy havde ingen ejendele på sig, men efter en hurtig tegning af sin mor – der mere lignede en vase med et ansigt end et egentligt menneske -, og noget lånt sengelinned, blev den tomme halvdel af værelset mere hjemligt. Måske ville det ikke være så slemt at blive her et par dage? Bare indtil hun vidste, hvad der var sket med Helle? På den anden side måtte hendes mor være nervøs for hende. Gad vide, hvad skolen troede, der var sket?

Lucy var i gang med at kæmpe med dynebetrækket, da det bankede lavmælt på døren.

"Kom ind!" råbte Johanna, men kiggede ikke væk fra betrækket, hun var i gang med at putte på en pude.

Inspektør Graves stak hovedet ind ad døren. "Jeg ser, du er ved at gøre stedet hjemligt." Han smilte til Lucy, der kiggede op fra kampen med dynebetrækket. Inspektøren sendte Johanna et blik. "Kan jeg tale med Frk. Smith alene?"

Johanna lagde puden fra sig og nikkede. Lucy sendte hende et blik, inden hun gik, men forblev ellers rolig.

"Så, jeg gætter på, at du har besluttet sig for at blive her?" spurgte Inspektøren. Lucy rynkede panden og trak på skulderne.