Saving Lucy

Kapitel 19 - I strikkepindenes klang

Lucy var ved at være træt af hospitalsfløjen. Hun havde efterhånden stirret en del på udskæringerne af babyer og drager, og hvad der ellers var i loftet.

Hun sad i en seng med et hav af puder bag sig. Hun havde åbenbart fået en skramme i hofteknoglen, men ikke noget alvorligt. Hendes dårlige skulder var kommet nogenlunde gennem dagens begivenheder, men nogle af de ellers næsten healede sår, var gået op igen. Hun var fyldt med småskrammer og blå mærker fra hendes ture på asfalten. Heldigvis havde hun ikke slået hovedet meget. Sygeplejersken havde endda kunnet sætte hendes tand fast igen ved hjælp af en smule magi.

Nej Lucy havde det egentlig meget fint.

Det var Gen, der lå i sengen ved siden ad hende, Lucy var bekymret for.

Pigen var røget med hovedet først ind i en mur, da hun kæmpede mod en belua. Desuden havde hun fået en skramme på armen, sygeplejersken frygtede kom fra en beluas klo.

Ved siden af Gens seng sad Theo med et bekymret udtryk. Han var lænet fremad og havde hagen i hånden, hans blik hvilende fast på Gen. Lucy studerede ham kort. Han havde diverse små sår og skrammer, deriblandt et lige ved læben, men han var, ifølge sygeplejersken, primært udmattet som resultat af at have brugt meget magi.

Felix sad i sengen overfor Lucy og strikkede på noget, der lignede en hue med indviklede mønstre. Han havde et blot øje, men virkede ellers okay.

Sygeplejersken var gået, så den eneste lyd i lokalet var strikkepindene, der i en rolig rytme klikkede mod hinanden.

Lucy overvejede at sige noget, da døren gled op, og Skoleinspektør Graves trådte ind i lokalet. Hans fodtrin gav genklang i lokalet og tiltrak sig alles opmærksomhed. Døren smækkede bag ham, så han var alene med Lucy og de andre.

Graves sendte Gen et bekymret blik, inden han fangede Theos øjne.

"Hvordan har hun det?"

Theo smilte forsigtigt. "Frk. Schubert siger, at hun nok snart vågner. Hun kan muligvis høre os allerede."

Graves smilte beroliget. "Det var godt." Han vendte blikket over mod Lucy, inden han tog en stol og satte sig, så han hvilede armene på ryglænet. "Og dig?"

Hans blik var varmt, da Lucy trak på skulderne.

"Jeg overlever."

Graves nikkede med en rynke mellem øjenbrynene.

"Har hun sagt noget? Johanna altså?" Det var Theo der stillede spørgsmålet. Lucy lænede sig fremad. Hun var selv nysgerrig.

Ikke længe efter, ar Felix havde dræbte beluaen, var hele skolens redningshold kommet frem, derunder Skoleinspektøren. Hun havde fortalt Graves, at Johanna havde sagt, hun ville tage Lucy med hjem til sin far.

Graves trak på skulderne. "Ikke andet end det, vi allerede vidste. Hendes far er en del af O'Sulivans. Hun er formentlig også. Hun har ikke sagt noget om, hvad de ville med Lucy."

Lucy bed sig i læben. "Jeg stolede på hende."

Graves sendte et trist smil. "Det gjorde vi alle."

Lucy rystede på hovedet. Hvordan kunne hun få de andre til at forstå?

"Nej altså..." Lucy så opgivende op i loftet. "Jeg stolede virkelig på hende. Jeg har kendt hende en uge, og jeg stolede nærmest mere på hende, end jeg stoler på min mor."

Tanken om Lucys mor gjorde hendes syn sløret, men Lucy skjulte det.

Graves sukkede. "Johanna er en sindsmagiker, og en overraskende stærk en af slagsen." Han rykkede stolen tættere på Lucys seng. "Hun har formentlig brugt sine kræfter på dig, så du ville stole på hende. Det kunne også forklare, hvorfor du begyndte at tvivle, da beluaerne angreb her. Hun havde ikke energi nok, til at opretholde løgnen. Mit gæt er, hun satsede på, I ville være langt nok fra skolen, før du opdagede en forandring."

Lucy bed sig i læben. "Men jeg havde jo allerede en dårlig fornemmelse, inden vi forlod skolen?"

Hun kunne mærke Theos blik blive rettet mod hende, så hendes kinder blussede, men hun ignorerede det. Overfor hende stoppede strikkepindene med at klirre. Graves sendte hende et alvorligt blik.

"Hvad?" Lucy så rundt.

Det var Theo, der svarede: "Da du forlod skolen, styrede Johanna formentlig ikke beluaerne endnu."

Lucy tog en raspet indånding. "Åh."

Hun kiggede mod Skoleinspektøren, og de andre fulgte hendes eksempel.

"Har det noget med mig at gøre så?" Hun rynkede panden. "Johanna sagde jeg burde være magisk."

Graves tog hovedet i hænderne kort, inden han sukkede og kiggede op. Han lignede en træt midaldrende mand mere, end han havde gjort hele den tid, Lucy havde kendt ham.

"Jeg har en teori om dig, Lucy," han sendte Gen et hurtigt blik, "Men den tager vi ikke før alle er ved bevidsthed. Jeg vil heller ikke give dig flere onde tanker at rode rundt med lige nu. Hvis du vælger at blive her, skal jeg nok sige det, når der er kommet lidt ro på tingene. Hvis ikke vil viden om det blot bringe dig i større fare, end du allerede er i."

Lucy kiggede væk. Ville hun blive? Hun vidste hvem, der var skyld i Helles død. Hun burde nok tage hjem. Hjem til sin mor, og en hverdag der ikke bestod i monstre og magi.

Et blåt og et brunt øje fangede hendes blik. Theo smilte træt til hende, og pludselig var hun sikker. Hun så tilbage på Graves.

"Hvorfor vil du ikke sige det nu?"

Graves smilte akavet. "Fordi," sagde han, "De fleste magikere vil hade dig for det. Det skal være dit valg."

Lucy nikkede. "Jeg bliver her... På en betingelse."

Graves hævede et øjenbryn.

"Jeg kan ringe til min mor."

Graves sendte hende et skævt smil. "Okay," sagde han, "Okay, det kan vi let arrangere." Han rejste sig op. "Når Gen er vågnet, og alle har lov til at gå herfra igen, skal jeg nok fortælle sandheden."

Halløj jordboere

Eurovision var i går HOLY Moly et show. Schweiz var by far min favorit, men lad mig sige det sådan... Italien var det land, som hvis ikke Schweiz skulle vinde, jeg så ville have til at vinde, så jeg kan ikke klage. Shut up and behave alle sammen!

Der kun et par kapitler tilbage af saving lucy omg. Den er sjov at dele med jer!

Kapitlets spørgsmål: hvad synes du om resultaterne i Eurovision

Jeg synes de er velfortjente. Jeg ville have haft Schweiz som vinder, men Italien og Frankrig fortjener de point de fik. Og jeg ELSKER at vi har en top 3 UDEN ENGELSKE SANGE (og en top 5 kun med en engelsk sang), i et år hvor der vitterligt kun har været sådan 10/39 ikke engelske sange. Don't get me wrong, de engelske sange er nogle gange de bedste, men jeg elsker diversiteten, bl.a. i sprogene!

Over and Out