Min Eneste (Dansk) (Kasper Dolberg)

Din Kasper

Hej alle sammen. Jeg har brækket foden og er på meget smertestillende. Jeg for ond i hele benet, hvis jeg ikke for nok smertestillende. (Og man for nogle gange smerter i benet, fordi naverne starter i tæerne og kører op til hjernen). Men smertestillende gøre noget hved dit syn, hvis du for for meget. Så jeg er hele tiden lidt svimmel, og kan derfor ikke skrive så meget for det seneste.

Stines POV
"Når er du så Kasper nye kæreste?" Spørg Schmeichel. "Nej hvorfor?". "Fordi det er en 'inviter din kæreste eller kone til træning' fordi de skal jo også se, hvad vi laver på en hverdag" siger han med et smil, som om han ved et eller andet. "Når okay, men jeg tror nu kun han inviterede mig, fordi jeg ikke skal noget i dag" siger jeg. "Så siger vi det" siger Schmeichel med et grin.

Jeg går over mod Kasper som står med Mikkel. "Hej Stine" siger Mikkel glad. Han trækker mig ind i et kram "hej Mikkel" siger jeg lidt forvirret. Hvordan kender han mit navn, og hvorfor krammer han mig.

"Okay vi skal i gang med træning. Så hvis kvinderne, kunne sætte sig ud på bænken og se på" siger Hjulmand. Vi sætter os ud på bænken. Jeg sætter mig sammen med Emilie Sylvest, som er Jens Strygers Kæreste eller skal man sige forlovet😝 (jeg ved godt de er gift, men igen denne bog forgår nok omkring maj). "Hvor kender du enlig Kasper fra?" Spørg hun. "Øhhhh. Altså jeg blev overfaldet af min exkæreste, på gaden og landsholdet redede mig hvis man kan sige det sådan. Det er også derfor jeg kender dem alle". "Ej det er sgu da ikke okay. Hvorfor gjorde han det". "Jeg kan ikke huske det helt så godt, men jeg tror det var fordi jeg slog op med ham. Men det var en fredag kan jeg huske". "Når ej. Hved du hvad. Efter dette skal vi på café og have kage". Siger hun smilene. "Ja vi skal" siger jeg meget energisk.

"Piger vil i ikke med ud at spile med drengene?" Spørg Hjulmand. Vi giver nogle mumlende ja'er og går ud på banen. "I kan træne med jeres partner" siger han. Jeg bliver stående, da jeg jo faktisk ikke er kærester med Kasper. "Stine kommer du?" Høre jeg Kasper råbe. Jeg kigger op og smiler til ham "jo jeg kommer" 

Vi træner lidt med drengene og tager hjem. Min telefon ringer lidt pludselig. "Hej Emilie". "Hej Stine. Skal vi måske ikke mødes nede ved den nye café i byen?" "Jo da. Jeg kan være der om 10 minutter". "Det passer fint herfra. Vi ses." "Ses". Jeg lægger på, og tager nogle sorte shorts på, og en hvid Nørgaard t-shift på. Jeg går ud til min bil og kører afsted.

Vi snakker om alt. Jeg mener seriøst om alt. Det er virkelig hyggeligt. Vi fik en is-kaffe med karamel og et stykke kage. Det smagte sygt godt. "Har du så nogle planter om din fremtid? Nogen kæreste eller noget?" Spørg hun. "Nej ikke rigtig. Jeg er en single frisør" siger jeg med et smil. "Når da. Du magler da kun Kasper som kæreste" siger hun "ej helt ærlig" siger jeg med hovedet nede i hænderne, lidt akavet over hendes svar. "Ja da i passer så godt sammen. Og jeg tror gerne Kasper, vil have nogle små mini Kaspers rende rundt". "OMG jeg dør. Nej nej nej. Ej. Jeg tror kun vi er venner". Siger jeg. "TROR. Se du tror kun i er venner måske er i mere". "Nope det er bare det. Vi er sådan bff". Hun griner og skifter emnet.

Da jeg kommer hjem ser jeg en buket hortensia (det er en blomster art man bruger til bryllup) ude foran min dør. 'Tusind tak for en god dag. Jeg er virkelig glad for dit selvskab. Og jeg håber det kan være sådan i lang tid. DIN KASPER'. Okay kan har måske ikke lige den flotteste håndskrift, men det er tanken der tæller. Jeg smiler og går ind og sætter buketten i vand. Der efter skriver jeg en besked til Kasper. 'tusind tak, for blomsterne de er mega flotte'. Efter lidt tid for jeg en besked. 'Det var så lidt. Jeg så dem, og tænkte med det samme på dig'.