Min Eneste (Dansk) (Kasper Dolberg)

Kærester

A/N Jeg ved godt at Christian Eriksen faldt om i kampen mod Finland. Men det gør han ikke i denne bog. Og Danmark vinder i denne historie. Jeg sad næsten og græd da jeg så ham falde om. Jeg sad i min venindes bil og så kampen fra telefonen. Da han fald om var jeg sådan "nej, nej, nej, nej, nej." Og min venindes mor spurgte vad der var galt og jeg svarede med en lidt grådig stemme "Christian Eriksen er faldet om". Vi havde nemlig været i Djurssommerland med hele klassen. Men ja det var ubehageligt.

Stines POV

Nej what the fuck. Det er i dag. Jeg skal op og se landsholdet spille. Men mest af alt så skal jeg se Kasper spille. Vi er på det seneste blevet mega tætte. Efter det med at Mikkel kan lide mig og da den der man tog fat i mig.

Når men Kasper kommer nok, og henter mig her om et par minutter. Jeg havde af en eller anden grund, ikke en landshold t-shirt. Så jeg spurgte bare Kasper, og han var sådan bare "Jep jeg har nok en i mit skab". Så jeg gik ind i hans skab og tog en. Dog står der Dolberg bag på. Ik fordi det går mig noget. Men stadig. Enten vil folk nok tror jeg er en total Dolberg fan. Eller vil de nok tror jeg har noget kørende med ham. (Til jer der har en Dolberg trøje det er nok ikke sandt det jeg sagde, men det er Stines mening om trøjen. Og jeg skal også snart selv have en)

Det banker på døren og jeg råber et hurtig kom ind. Og efter lidt tid ser jeg Kasper refleksion i spejlet jeg står foran. Jeg smiler til ham gennem spejlet og han smiler tilbage. "Du ser sgu ret hot ud i en af mine trøjer." Siger han med et smil og blinker med det ene øje. "ej okay" Siger jeg med en lidt sarkasme i min tone. Han løfter hænderne som om han er blevet besejret. Han tager min hånd og trækker mig blidt mod døren. Jeg låser den og vi går ned til hans Porsche. Og så er vi på farten.

Efter Kampen

"Jaaaaaaaa" bliver der råbt da Mikkel scorede det afgørene mål. Drengene løber rundt på banen og er mega glade. Men efter lidt tid løber Kasper væk.

Men efter kort tid kommer han ind på banden igen og har noget i hånden. Jeg opdager hurtig det er en mikrofon. Han banker kort på den hvor efter han begynder at snakke.

"Hej allesammen som i nok ved hedder jeg Kasper. Og jeg har mødt en person som gør mig rigtig glad. En person som hver dag for et smil på min læbe". Jeg smiler lidt. Det e rigtig godt han har fundet en han holder af. Men det er lidt ærgelig det ikke er mig. "Hun er det bedste der er sket i mit liv. Stine Dreyer Pedersen. Vi har kendt hindanden i et par måneder nu. Stine vil du være min kæreste?" Siger han mens han peger på mig.

Jeg er helt slået tilbage. Jeg er mega glad for at han kan lide mig og jeg nikker og smiler stort. "Det var et ja" skriger han næsten ind i mikrofonen. Alle på landholdet løber op til ham og smider ham ned i gulvet. De jubler og griner. Tilskuerne jubler og en der sidder bag ved mug klapper mig på skulderen. Jeg opdager kort efter at jeg er på storskærm og smiler ind i kameraet. Kasper kommer løbende op til mig og jeg bukker mig over hegnet (da jeg sidder på den nederste række) og smiler. Han finder en stol og stiller sig på den. Derefter læner han sig ind og jeg gør det samme.

Væres læber mådes i et stille kys. Vi gør fra hinanden igen efter et par sekunder. Jeg har det største smil på læben og Kasper løber ned til de andre.

Det er godt nok længe siden jeg har skrevet i bogen. Og i skal ikke tage jer af nogle stave fejl klokken er seriøst 00:09 og det er den 23/12 2021.