Hvad vil der ske hvis en pige (Stine) bliver overfaldet af sin kæreste, men herre landsholdet reder hende??? Hvad vil der ske hvis hun for øjnene op for Kasper Dolberg???
Jeg startede bogen d. 27/7 2021
Jeg sluttede bogen d. ???
Jeg går til noget sv...
Det er fredag aften og jeg er på vej hjem fra min nu ex-kæreste. Efter vi havde været sammen i to år, har jeg fået nok. Jeg var blevet træt af hans trusler og hans fysiske vold. Det første år vi var sammen var som en dans på skyer. Han opførte sig som en af de fine mænd i historierne man fik fortalt. Han hentede mig alle stede, holde døren, trak stolen ud, betalte alt osv. Men de seneste fire måneder, begyndte han at drikke. Han var blevet fyret, og gad ikke have et job mere. Det var også her han blev voldelig over for mig. Samt med det røg han i stuen med sine venner, og råbte eller skreg af mig når jeg ikke lavede mad eller kom sent hjem. Han var altid sur over jeg ikke gad at have sex med ham. Og det betød at jeg tit blev tævet til blods. Jeg havde altid lange bukser og trøjer på, fordi jeg ikke ville have at folk skulle se mine sår og rifter. Jeg havde også altid meget concealer og foundation på da jeg altid havde et blåt øje. Men i dag fik jeg nok og gik.
Så her er jeg nu på vej hjem til min bedste ven. Jeg har en følelse af at nogen følger efter mig, men jeg lader den ligge. Efter nogle få minutter kan jeg mærke nogen tage mit håndled og vender mig rund. Jeg når kun lige at se det er Jonas da han hurtig skubber mig i jorden. Han holder et kvæler tag om mig mens jeg råber på hjælp. Jeg ved det er håbløst men jeg prøver alligevel.
Kasper Dolbergs POV Jeg er i byen med drengene. Vi fejrer at vi vandt over Rusland 3-0. (Det er ikke kampen i år altså 2021. Men lad som om dette er fra 2019 og Corona aldrig kommer eller jeg skriver 2020 og 2021 som nogle meget hurtige år) Vi har lige været på restaurant og bar, så nogle af drengene er lidt fulde. Jeg har ikke rigtig selv drukket særlig meget, så det var mest mig der førte os hjem. Men efter en gåtur på 10 minutter synes jeg at der er nogen der skriger. Jeg lader det ligge, men jo længere vi går jo højere bliver lyden. Til sidst kan jeg ikke holde det ud mere. "Drenge er jeg den eneste der kan høre nogen skrige?" Spørg jeg. "Nej der er du faktisk ikke" svarer Schmeichel. De andre drenge begynder nu også at lægge mærke til lyden. Og Mikkel siger lige pludselig "Lyden kommer der over fra" mens han peger til højre. Vi løber alle sammen over til lyden. Jeg ser som det første bare en man, men under ham opdagere jeg der ligger en kvinde. Mig og drengene på nær Schmeichel for skubbet mande af hende. Han begynder at slå ud efter os, men vi er så mange at vi nemt kan holde ham tilbage. Mens vi holder ham tilbage kan jeg se at Schmeichel står mellem hende og manden. Vi står nemlig bag ved ham og holder ham tilbage. Schmeichel hjælper hende op og spørg om hun er okay. Hun ser helt bange ud, som om vi ville slå hende. Hun ryster helt og ser frem og tilbage mellem os alle. Hun har nok været gennem er helvede er det eneste der går gennem mit hoved. Vi lader manden gå efter vi lige har givet ham en lussing. Jeg går over til kvinden meget langsom, for at vise at jeg ikke vil gøre hende ondt. Jeg er næsten helt hænde ved hende da hun tager et skridt tilbage men falder. Jeg når kun lige at gribe hende inden hun rammer jorden. "Kan du går?" Spørg jeg men hun svarer ikke. Så jeg løfter hende op bridal style
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
(Lad lige som om de ikke kysser og de har normalt tøj på) På vej jeg til hotellet tror jeg hun faldt i søvn, da hun ikke rigtig bevægede dig. "Hvad skal vi gøre med hende?" Spørg Kjær. "Det er et godt spørgsmål" svare Mikkel. "Hvad med at hun sover hos en af os?" Spørg jeg. "Jo men hvem skal hun så sove hos?" Hvad med dig Doller?" Spørg Kjær. "Ja hun ser ud til at være tilfreds i dit omfavn" griner Schmeichel. Efter det griner alle lidt undtagen mig jeg rødmer mere. "Ej se nu rødmer han" griner Mikkel. "Haha sjovt" siger jeg. Vi er nu kun 2 minutter fra at være hjemme ved hotellet. Jeg kan mærke at hun begynder at vogne. "Sov du godt?" Spørg jeg. Hun nikker bare lidt. "Er det okay du sover inde hos mig eller vil du sover hos nogle andre?" Hun ligger bare sit hoved på min brystkasse og tager det væk igen. "Det tolker jeg som at du gerne vil sover hos mig" siger jeg mens jeg kan mærke at jeg smiler lidt.
Stines POV Nu når vi kommer ind på deres hotel, kan jeg se at det er et meget fint hotel. Og jeg har allerede følelsen af at jeg ikke høre til her. Jeg kan mærke at jeg ryste helt. "Er du okay?" Spørg manden der bærer mig. Jeg nikker kun lige kort, jeg føler ikke jeg skal opføre en scene. Vi går inde i en elevator og døren lukker lukker "kan du trykke på 2?" Spørg han. Jeg trykker på to som han bad om. Der går ikke lang tid for elevatoren bevæger sig. Der lyder et ding og dørene åbner. Hun går hen til dør nummer 223 og åbner døren. Efter et par minutter kan jeg høre de andre drenge. De ville nok gerne have en øl til.
A/N Mange tak fordi du har læst mit første kapitel af min bog. Som sagt har du nogle ideér så skriv dem gerne til mig. Og igen er der stavefejl eller steder man ikke kan forstå teksten Så skriv det gerne til mig.😁😁😁😁
