Min Eneste (Dansk) (Kasper Dolberg)

Ny mennesker

Stines POV
Manden der bar mig op sætter mig på sengen, hvor efter han så sætter sig på en anden seng over for. "Kan du sige hvad du hedder?" Spørg han. "Stine" svarer jeg nemt. "Okay jeg hedder Kasper" siger Kasper. Jeg nikker som jeg nu har gjordt alt for mange gange. Der kommer en anden mand ind og rækker hånden frem, jeg tager hånden som man går når man hilser "Kasper Schmeichel" siger han. "Stine" svarer jeg. "Hej Stine. Som du kan se skal du sove inde hos Kasper. Hvis det er okay" siger han. Jeg nikker hurtig. "Okay det er godt. Hvis du er okay med det kan du møde de andre i morgen". Jeg nikker bare igen og han går ud. Efter lidt stilhed på værelset spørg jeg "Har i noget jeg måske kan sove i?" "Oh det havde jeg ikke tænkt igennem. Men hvis du vil har jeg en t-shirt og joggingbukser?" "Ja tak" siger jeg. Han render over til skabet bag ved ham og tager en hvis bluse og grå bukser ud. Han giver mig tøjet og viser mig over til et badeværelse. Jeg skifter hurtig over til tøjet. "Godt jeg ikke har min mens lige nu" Hvisker jeg til mig selv. Da jeg går ud sidder han på sin seng i et par shorts og t-shirt. Jeg lukker døren efter mig og han kigger på mig da han opdager at jeg er klædt om. "Jeg ved ikke om du kan svømme med der er en lille svømmehal på hotellet du godt må låne. Jeg nikker og smiler. Jeg går jo til svømning så jeg kan måske få svømmet lidt i morgen tidligt.

Jeg er på gaden helt forvirret. "Hvorfor er jeg er?" Hvisker jeg til mig selv. Så opdager jeg at det er her Jonas overfaldt mig. Jeg vender mig rundt og ser ham. Han smiler ikke sit normale smil som han gjorde da han var sød. Han smiler heller ikke det smil fra da han var voldelig. Han smiler et helt andet smil. Han smiler et uhyggeligt smil, det var man kan se alle tænderne og øjnene er helt store og ser ud til snart at poppe ud. Jeg ser at han kigge ned på min mave og så går alt lidt for hurtig. Han trækker en kniv ud og stikker den i maven på mig. Han tager den ud og stikker mig igen denne gang lader han den sidde. Jeg skriger om hjælp mens han bare går.

Jeg vågner op med et sæt og slå mit hoved i et eller andet. Jeg opdager hurtigt det er Kasper jeg har slået mit hoved ind i da han også holder sig til hovedet.

Kasper POV
Jeg vågner og ved at jeg kan høre Stine vende og dreje sig. Hun snakker også meget højt som om hun er ved at dø. Jeg tænder lystet og sætter mig ved sidden af sengen, med hovedet over hende. Jeg ryster hende lige så forsigtig, i mens jeg siger hendes navn. Efter få minutter vågner hun op med et sæt og slå sit hoved ind i mit. Jeg holder mig til hovedet og jeg kan se hun går det samme. Efter nogle få sekunder begynder hun at undskylde. "Undskyld det var ikke meningen. Jeg forstår godt hvis du vil have mig til at gå. Undskyld, undskyld, undskyld. Hun begynder at rejse sig. "Nej blive siddende det var ikke din skyld. Og nej du skal ikke gå". Hun smiler lidt af mig og jeg smiler tilbage. "Hvad var det du drømte om?". "Jeg drømte om at min ex-kæreste stak mig ned med en kniv". Jeg kan høre hun snøfter lidt. "Kom her" siger jeg med armene åbne. Hun lænder sig ind og krammer mig.