Somewhere far away

Mothers Call

Nialls synsvinkel

Det var nok på tide at komme i skole igen... jeg havde måske haft lidt for mange fravær her på det sidste... men jeg havde jo en grund. Jeg trådte ind på skolen og alles blikke røg med det samme over på mig. Jeg rullede med øjnene under mine solbriller og gik ned af gangen til mine venner. Vi lavede vores hånd tegn og begyndte straks at tale om alt mulig ligegyldigt ting. Vi blev enige om at skippe første klasse, så det gjorde vi. Vi stod ved cykelskuret og snakkede da der var en skikkelse der gik gennem skolegården. Hendes lilla/lyserøde hår var alt for genkendeligt og jeg smilede ved tanken om at hun mødte op på skolen. Drengene og jeg fortsatte vores snak.

Da jeg i spisefrikvarteret tråtte ind i cafeteriet skimmede jeg hurtigt rummet og så igen Emily. Hun sad sammen med hendes veninde som vist nok hed Sandra. De grinede over noget som Tiffany sagde. De tre var nærmest adskillige. De var og ville altid være trekløveren. Jeg smilede over tanken og gik over mod deres bord. Deres grin stoppede bredt da de så mig. "Jeg bliver nødt til at smutte... vi ses bare hjemme ved mig efter skole okay?" Tiffany og Sandra nikkede og jeg fulgte bare efter Emily. "Hvad vil du" sukkede hun da jeg tog fat om hendes håndled. "Kan vi ik godt snakke?" hun rystede på hovedet. "Jeg vil ikke snakke med jer!" sagde hun lidt højt, og rev hendes hånd til sig. "Jeg vil ikke ha noget at gøre med jer" mumlede hun og begyndte at gå igen. "Emily! Du kan ik bare lukke os ude af dit liv" råbte jeg efter hende. Hun vendte sig om og vinkede til mig "Watch me" sagde hun og forsvandt ud af hovedindgangen til skolen.

Emilys synsvinkel

Jeg havde bedt Sandra og Tiffany om at komme hjem til mig når de fik fri. jeg havde snakket med inspektøren om nogle ting og vi var blevet enige om at jeg bare kunne tage hjem hvis jeg fik det dårligt på nogen måder. Jeg var ret taknemmelig over at miss. Jackson forstod mig. Jeg var taget hjem og fik gjort nogle hyggelig ting klar til tøsehyggen. Vi skulle se nogle film og snakke om alt der var sket mens jeg havde været væk. Drengene havde åbenbart fået fortalt at jeg var på ferie. Det skulle nok blive hyggeligt. Jeg havde valgt at vi skulle have nachos med ost til aftensmad, vi skulle nemlig ha den sygeste pige party. Da jeg havde fået det sidste dækket op ringede det på døren og jeg løb ud og åbnede. Der stod en dame og kiggede smilende på mig. "Hej" sagde jeg usikkert. "Hej... øh... jeg ville bare lige høre om der bor en ved navnet Emily her" jeg nikkede lidt "ja... det er mig hvorfor da" hun smilede igen og kiggede på mig med venlige øjne " jeg er fru. Hemmings..." jeg smilede stille og nikkede der efter "hvor bor du henne?" spurgte jeg høfligt og hun pegede over på en lille villa der lå lige overfor. Det så hyggeligt ud. "Undskyld jeg forstyrrede dig" sagde hun hurtigt og gik vraltende over på den anden side. Waow... det var mærkeligt. Og hendes stemme var helt ru. Hun havde nok halsbetændelse eller sådan noget... jeg nåede lige at lukke døren inden der blev banket på igen. Jeg åbnede, Sandra og Tiffany stod med en taske hver og smilede stort til mig.

***

Vi havde fået set en film, spist nogle nachos og set en film mere. Og var nu blevet enige om at vi skulle lave ansigtsmasker. Vi fik blandet noget advokat sammen med æggehvide og puttede en smule citronsaft i. Vi fik det smurt ud i ansigterne og lod det sidde på i 10 minutters tid mens vi skrålede med på en masse sange. Vi hyggede os helt vildt og da klokken var blevet 00:00 blev vi enige om at smutte i seng.

***

Tøserne var smuttede og jeg stod og ryddede lidt op. Min mobil blev ved med at brumme og jeg vidste det var drengene der prøvede at få fat i mig... oh ja jeg har forresten købt en ny mobil, men har stadig det samme nummer som før. Jeg fik skiftet min iPhone 5 til en iPhone 6 plus i guld! Jeg tog den til sidst op af baglommen og så jeg havde 10 beskeder og 5 ubesvaret opkald. 6 beskeder fra Louis, 1 fra Liam 1 fra Harry og 2 fra Niall. Jeg sukkede og lagde min mobil i baglommen igen. Lige da jeg havde fjernet hånden fra den vibrerede den igen "omg!" jeg tog den op og trykkede på den grønne knap "Emily! Du tog den" jeg sukkede "Lad mig for helvede være" sagde jeg surt og lagde på. Jeg sukkede og lagde i stedet mn mobil på køkkenbordet. Få sekunder efter tikkede en besked ind, den var fra min far.

Far

Hej min lille pige... jeg ville bare lige høre hvordan du har det

Hilsen far

Mig

Jeg har det fint far... jeg har lidt travlt så må smutte igen

Der kom ikke flere beskeder og der var heller ikke nogle opkald i et godt stykke tid. 

Det var blevet søndag og jeg rendte rundt i mine soveshorts og en tank top. Kl. var allerede blevet 17:30 så jeg besluttede mig for at bestille pizza. Jeg fik bestilt og 20 minutter efter ringede det på døren jeg fandt 200 kr. frem og gik ud og åbnede. Jeg fik betalt og lukkede døren med min fod. Jeg gik op på mit værelse og satte mig i sengen med min MacBook mens jeg åd min pizza. Min mobil ringede pludselig og jeg kiggede på den. Ukendt nummer. Jeg tog den.

"Hej Emily..." Det var helt klart en pige der snakkede. Stemmen var nemlig alt for lys til at kunne være en dreng. "Hej... hvem snakker jeg med? "Der var en lille pause og den ukendte svarede langsomt "Emily... kan du slet ikke høre hvem det er? Det er mig din mor" Min verden stoppede helt... hvorfor kontakter hun mig? Jeg troede hun havde glemt alt om mig. "Mor?" jeg blinkede et par gange for at mine tåre ikke skulle forlade mine øjne "ja min skat... det mig. Hvordan har du det? Hvordan har i det?" jeg sank en klump og skulle til at svare da der lød en banken nedenunder. "Jeg bliver nødt til at smutte... der er en der banker farvel" jeg nåede ikke at høre hvad hun svarede før jeg lagde på og smed min mobil i sengen og løb ned for at åbne døren. Der stod en dreng på omkring min alder. Hans hår var sat op og hans smil var perfect hans tøj passede ham også helt perfekt. "Hej... jeg er Nico, jeg er lige flyttet ind overfor" sagde han og pegede på villaen hvor fru. Hemmings boede. "Men der bor en ældre dame der... Han rystede på hovedet. "Nej der har ikke boet andre end mig" sagde han og kiggede underligt på mig. "Er du sikker?" han nikkede og smilede igen. "Bor du alene?" jeg nikkede og kiggede mig bagud "ja... det gør jeg" mumlede jeg og smilede stille til Nico. på en eller anden måde mindede han om en jeg havde mødt før. Jeg vidste bare ikke hvor. "Nå det var hyggeligt at snakke med dig... jeg skal ind igen" jeg nikkede og smilede til ham hvorefter jeg lukkede døren efter mig. "Hvad sker der for alle mennesker i dag?" mumlede jeg til mig selv. Jeg fandt min vej op i min seng igen. Jeg pakkede væk og gik ud på badeværelset hvor jeg fik børstet tænder og gør mig klar til at sove