Somewhere far away

The Talk

Louis synsvinkel

Niall havde fortalt alt om fredagens hændelse, da Emily åbenbart havde sagt at hun ikke ville have noget med os at gøre. Ingen havde hørt fra hende siden og ja jeg var jo forhelved bekymret for hende. 

'Torben sagde hun havde det fint, men hvad ved han om det? Godt nok er han hendes far... men han har jo ikke snakket med hende i lang tid. Hun virkede til ikke rigtig at gide ham, og specielt ikke efter den dag hvor hun så ham sammen med min mor. Harry snakkede ikke efter det opkald hvor hun bad ham om at lade hende være. Det var som om vi ikke var det samme når Emily ikke var ved os. Hun hadede os. Der var noget galt, og alt det endte kun ud i en ting... vi måtte få Emily tilbage.

Emilys synsvinkel

Det er mandag... surprise- surprise. Jeg sukkede mens jeg gik mod skolen, med musik i ørene. Jeg hørte 'Ecco' af Jason Walker. Grunden til det lige var den var fordi jeg virkelig følte mig ensom. Eftersom jeg ikke ville have noget med drenge eller min far så var jeg næsten alene. Jeg selvfølgelig mine bedste veninder... men nogle gange var det bare ikke nok. Jeg kom til skolen og blev mødt af Tiffany og Sandra der stod ved indgangen og snakkede. "Emily! Har du hørt det?" jeg trak min ene høredud ud af øret og rystede på hovedet. Tiffany og Sandra kiggede på hinanden og sagde på samme tid "der er startede en ny dreng!" og hvinede. Jeg grinte af dem og vi gik sammen ind af dørene.

Pigerne og jeg havde aftalt at mødes i cafeteriet, så der var jeg på vej hen nu. Jeg stoppede brat op da en råbte mit navn. Jeg vendte mig om og så Nico komme løbende mod mig. "Hej Nico... hvad laver du dog her?" han kiggede rundt på gangen og grinte så "jeg går i skole her" sagde han og jeg kunne mærke hvordan varmen steg til mine kinder. "Jeg tænkte på om du ik ville sidde med mig til frokost?" jeg smilede og kom i tanke om Sandra og Tiffany. "Jeg skal sidde med mine veninder... men jeg tror godt du må sidde med" sagde jeg og han nikkede lidt inden han fulgte med mig. Vi tråtte ind i cafeteriet og alles blik lå med det samme på os. Der lød hvisken rundt omkring ved de forskellige border. Jeg gik over til det bord Tiffany og Sandra og satte mig. Nico satte sig ved siden af mig og Sandra. De kiggede undrende på Nico og så over på mig. Vi begyndte at snakke om alt muligt. Jeg mærkede Nicos hånd lægge sig på mit lår, jeg skubbede den hurtigt væk og kiggede på ham med et mærkeligt udtryk. "Jeg bliver nødt til lige at forberede noget... vi ses sener" sagde jeg og tog hurtigt min taske og halv løb ud af cafeteriet. Jeg stoppede ved mit skab og fandt mine ting. Jeg skulle til at lukke mit skab da den blev smækket i af Nico. jeg holdte min hånd over brystet "shit Nico!" han grinte lidt og pressede mig op af skabet. "Emily... jeg tænkte på om du ikke vil følges med mig til en fest her på fredag" jeg kiggede lidt ned på gulvet og op igen "det ved jeg ikke hel..." "jeg kommer henter dig kl. 19:00" afbrød han mig og jeg kiggede undrende op på ham. Han grinede lidt og gik ned af gangen. Jeg sukkede igen og havde det virkelig underligt med at Nico var så nærgående. Jeg gik ned af gangen og ind til Engelsk. Jeg ville bare hjem, og det kunne ik gå for langsomt. Timen gik langsomt, folk sendte mig mærkelige blikke og hviskede lidt, læreren snakkede langsomt og det var helt sikkert at vi fik lektier for. Min mobil vibrere i min lomme og jeg tog den op og gemte den bag mit penalhus. Det var en besked fra Niall... jeg sukkede lydløst og åbnede den.

Emily... vil du ik nok svare mig? Louis har virkelig brug for at snakke med dig om alt og det samme med Harry.... Vi savner dig helt vildt :(

Jeg rullede med øjnene og slukkede min mobil igen. Timen fortsatte i et langsomt tempo. Da det endelig ringede var alle hurtigt ude af døren, jeg gik ned til mit skab og lagde mine bøger ind. Vi havde fri nu så jeg gik mod udgangen og ud på parkeringspladsen. Der var en der rev i min arm så jeg automatisk fulgte med personen. "Slip mig" sagde jeg og kiggede håbløst op på personen. Da jeg så Louis, Liam og Harry stå op af en mur sukkede jeg og rev min arm til mig, men Niall -gætter jeg på det var- var stærkere end mig. Da vi kom helt over til dem pressede de mig op af væggen. "Gider i godt lade mig være?" de sukkede og Harry tog hurtigt ordet "hør Emily... jeg er virkelig ked af at jeg løj over for dig... drengene har været der" jeg rullede med øjnene og kiggede over på Louis som bare stod og kiggede på mig med et trist udtryk. "Emily... vil du ik nok komme med os?" jeg rystede på hovedet og skulle til at gå igen. "Emily..." kom det svagt fra Louis. "Hvad!?" sagde jeg højt og hårdt. Jeg gad ikke deres 'kom nu hjem' og alt det der. "Undskyld" sagde han med en grådkvalt stemme. Jeg gik over til ham og lagde armene om ham. Han er jo min "bror". Han lagde også armene om mig. "Louis... jeg kan ik det her mere... jeg skal nok svare på dine beskeder... men jeg vil ikke være sammen med jer... jeg har været for meget igennem" hviskede jeg ned i hans skulder. Han svarede ikke men strammede grebet om mig. Der var en der råbte på mig og jeg trak mig fra Louis for at se Nico stå og vinke til mig. "Vi ses" mumlede jeg til Louis og gik forbi de andre drenge uden en lyd.

"Hvad så Nico" han smilede til mig og lagde en arm om mig. "Skal vi følges?" spurgte han og begyndte at gå mod skolens indgang/udgang. "Har jeg et valg?" spurgte jeg og kiggede op på ham og så han rystede på hovedet "ik rigtig" grinte han. Jeg rystede svagt på hovedet af ham. Da vi kom til villavejen skubbede Nico til mig så jeg var ved at falde. Han grinede af mig og jeg kiggede surt op på ham "det får du betalt" grinte jeg og løb efter ham. Jeg satte i sprint og hoppede op på hans ryg. Vi grinte og Nico fortsatte med at gå. Jeg hoppede ned af hans ryg da vi kom til hans hus og kiggede smilende op på ham. "Vil du med ind? Eller har du noget du skal nå?" jeg tænkte lidt, skulle jeg noget i dag? "Jeg vil gerne med ind" smilte jeg og trådte ind i huset efter ham. Han smed sin taske i gangen og sparkede sine sko af. "Sulten?" spurgte han og jeg rystede på hovedet. "Det er et ret flot hus" sagde jag og han grinte lidt. "Tak" jeg smilte til ham og fulgte med ham op af en trappe. Han åbnede en dør der førte ind til et stort værelse. Nico smed sig i sin seng og klappede ved siden af ham. "Jeg ved ik helt" mumlede jeg og satte mig i hans kontorstol. "Kom nu... jeg gør dig intet" mumlede han og smilede sødt til mig. "Men jeg kender dig jo ikke" sagde jeg og smilede undskyldende til ham. han satte sig op i sengen og trak stolen hen til sengekanten så han sad mellem mine ben. "Men det kan du jo komme til" sagde han og smilede skævt til mig. Han lavede et hurtigt ryk så jeg sad på hans skød. Jeg grinte og lagde mine arme om hans hals. "Du simpelt hen..." han afbrød mig ved at lægge hans finger over mine læber. Han lænede sig frem mod mig han var nok ikke mere end 2 cm fra mig og jeg gjorde hurtigt afstanden til 0 da jeg lagde mine læber mod hans. Han kyssede hurtigt med, hans hænder fandt sine veje ned til min læn og han udviklede det hurtigt til et snav. Jeg skubbede ham væk og skyndte mig at rejse mig fra ham "det her er forkert... jeg har jo lige mødt dig!" han grinte lidt af mig og rejste sig op. "Hør Emily... jeg har aldrig følt sådan her med andre piger efter 2 dage..." han stilede sig helt op af mig og holdte hans hænder på mine hofter. "Jeg bliver nødt til at gå..." jeg træk mig fra ham og skrev mit nummer på et papir så han havde det. "Her..." sagde jeg og gav ham papiret. Jeg kyssede ham hurtigt på kinden og skyndte mig ned i gangen hvor jeg tog min taske og sko og løb over til mit eget hus.

.....