Emilys synsvinkel
Jeg åbnede stille øjnene og kiggede rundt i et mærkeligt rum, hvor var jeg?
Jeg ville sætte mig op, men der var noget der holde mig nede. Skønt mine hænder og fødder var bundet til et gelænder. Jeg løftede hovedet og kiggede ned af mig selv, hvor mit tøj?
Hvorfor har jeg kun mit undertøj på? Jeg lage hovedet tilbage på puden "se hvem der endelig besluttede sig for at vågne" Jeg satte mig op med et sæt, men blev revet tilbage af rebene.
Jeg drejede hovedet og kiggede over mod stemmen. I vinduet sad en mand, jeg kunne ikke lige se hvem til at starte med, men lidt efter gik det op for mig. Jeg panikkede og begyndte at kæmpe for at komme fri, da han rejste sig fra og gik mod mig. Han pressede mig ned i sengen igen og holdte fast ind til jeg gav op. "Hvad vil du med mig" sagde jeg grådkvalt og kiggede op på ham "åh baby girl du skulle bare vide hvad jeg har af planer med dig" Hans stemme var hæs, han agede mig ned over kinden, ned til mine kraveben hvor han plantede et vådt kys. "Nej stop... Zayn" han kiggede og grinende lidt. "Emily... hør det her er kun personligt ment" smilte han og fortsatte med at kysse mig ned af kravebenet og vider ned til det øverste af mit bryst og starten af min BH. "Zayn.... Vil du ikke nok lade vær" jeg lukkede øjnene da han valgte at fortsætte med at kysse mig ned af maven, han plantede små våde kys hele vejen ned til min hofte. Jeg kunne mærke hans tunge mod min hud og det gav mig kuldegysninger, "vær nu sød at stoppe" græd jeg. "Hør Emily... vi ved begge at jeg ikke er sød... så stop med dit tuderri og knyt sylden! ER DET FORSTÅET!" jeg nikkede hurtigt og prøvede at holde tårene inde. Han førte sin fingerspidser ind under kanten af mine trusser. Jeg lukkede øjnene og pressede mine læber sammen til en lige streg. "Zayn der går..." jeg åbnede øjnene og så Justin stå i døren og kigge overraskende på os. "Oh... undskyld jeg vidste ikke..." Zayn kiggede surt over på ham "Hvad vil du?" snerrede han af Justin "Jeg ville bare sige at der går en rundt nede foran" Zayn sukkede og rejste sig og gik ud af rummet. "Emily... jeg er så ked af at have løjet for dig" jeg kiggede ikke på ham. Jeg følte mig så fandens dum. "Hør jeg løsner rebene og finder dig noget tøj hvis du lover at du ikke stikker af... for så bliver det altså værst for dig.. Tro mig du har ingen anelse om hvad Zayn ville gøre" sagde han og jeg kiggede stille over på ham. "Jeg... " jeg snøftede og begyndte at græde. Han lagde sin hånd på min mave og jeg rystede. "Du må ik..." han tyssede på mig "Jeg gør dig ikke noget Emily" Jeg snøftede en gang og Justin gik i gang med at binde rebene op. Jeg satte mig op i sengen og slog mine arme om mig selv. Justin rejste sig og tog sin T-shirt over hovedet. "Her Emily.... Jeg finder noget andet tøj når jeg har tid... men den her er passende lige nu" jeg trak den hurtigt over mig og gemte igen mit hoved i mine knæ. Døren smækkede og jeg var pludselig alene i rummet.
Tårene løb ned af mine kinder, jeg ville jo ikke det her. Det var jo ikke meningen at jeg skulle ende her bare fordi at Harry ikke kunne betale. Bare ved tanken om Harry fik jeg det dårligt. Tænk jeg var ved at få følelser for ham. Jeg lagde mig sammenkrøllet i sengen og lukkede øjnene.
Justin/ Nicos synsvinkel
Jeg gik ned af de lange gange og kom til der hvor Zayn opholdte sig. "Zayn... vi bliver altså nødt til at få fat i noget tøj til Emily" han kiggede op på mig og nikkede kort "Hvor er din trøje?" jeg kiggede ned af mig selv og så op på ham "Den har Emily, hun fryser jo" hans øjne lynede af raseri. "Det er jo hele meningen med det! Hun må arbejde for varmen" jeg forstod det ikke helt... jeg gik tilbage mod Emilys værelse for at tage min trøje tilbage, jeg var ikke meget for det, men jeg måtte heller gøre som han siger ellers kommer jeg bare i problemer. Jeg åbnede døren på klem og kiggede over til sengen hvor Emilys skikkelse kunne ses i mørket. Jeg gik med rolige skridt mod hende og om på den anden side af sengen. Hendes tænder klaprede og hun rystede svagt. "Undskyld" mumlede jeg og trak trøjen af hende, på en meget besværlig måde. Jeg trak trøjen over mit hoved og gik ud igen. Jeg havde den her følelse i maven, jeg hader mig selv for at have taget trøjen. Jeg kom tilbage til Zayns 'kontor' eller hvad det nu var... men han var der ikke. "Zayn?" råbte jeg men der var ingen svar. Jeg sukkede og satte mig på sofaen der stod helt op i hjørnet.
YOU ARE READING
Somewhere far away
FanfictionEmily Tomlinson er tilbage. Skolen kalder, Drengene irritere og nye bekendtskaber skabes. Efter hvad der skete med Emily, har hun valgt ikke at have noget med drengen at gøre over hovedet. Nico kommer dumpende ind i billedet. Hvad er hans ærne at g...